tirsdag den 23. december 2008

Vildnissehue a la aja

Uden anden anvisning end en diffus beskrivelse af nogle vildnisser i fjernsynet og i en kanal som vi ikke har heroppe i Sisimiut, -med nogle seje huer i en julekalender, og et højt ønske om en tilsvarende nissehue, som een af nisserne, har jeg forsøgt at imødekommeDaniels ønske om en nissehue som vildnissernes. Jeg fik taget mig sammen i formiddags med snotten rendende i lind strøm, hoste og ondt i halsen, en bunke servietter til næsen og strepsils til at holde humøret stabilt og troen på helbredelse intakt. En kegle ville ikke have været af vejen eller en anden form, men en lille skål og en bunke bløde viskestykker, kan vel også bruges sammen med knofedt og stædighed?! Jeg er vel ikke aja (=moster) for ingenting?! Børn kan være nogen vanvittige hårde smagsdommere, så jeg er spændt på hvad modtageren siger..ryste, ryste, skælve, skælve! Den burde være tør til i morgen. (Jeg har brugt under 100 gr. ren blød og lækker merino-uld fra Ønskefeen , masser af sæbespåner, næsten kogende vand, stædighed i rigelige mængder og tilsat tro, håb og held)

3 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt fint ud. Jeg er spændt på hans reaktion, når han får den på hovedet :-) tusind tak Aja Dorthe.

    SvarSlet
  2. Uuuh, men jeg holder ikke op med at skælve før Daniel har sagt god for den..

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding