mandag den 20. oktober 2008

Kære læser

Kære læser Jeg ved, at du sidder her hver dag. Trofast dag efter dag. Du følger mig i tykt og tyndt, og bærer over med mig, når jeg har dårlige dage, nikker sikkert glad andre dage og endnu flere dage trækker du på skuldrene og tænker dine tanker. Jeg ved, du er der, for min lille tæller registrerer dit besøg, og bevidstheden om, at du er der, støtter mig og gør mig glad. Når du en sjælden gang kommenterer mine små indlæg bliver jeg så usigeligt og barnligt glad og føler mig vigtig og betydningsfuld. Det vil jeg gerne tilstå. Jeg får selvtillid og vover lidt mere, fordi du er der. Jeg er så stolt over at jeg aldrig, aldrig har fået en eneste negativ kommentar, men at du igen og igen har rost mine små skriblerier og mine glade amatørfotos. Jo vist, skriver jeg for mig selv og for at holde styr på mit liv og mine oplevelser og ikke mindst for at dele dem med familien. Jeg ved, at du også sidder her trofast dag efter dag og det gør mig stolt og glad. En smule ydmyg over at du gider at spilde din kostbare tid hos mig. Jeg er derfor lidt ked af at fortælle dig, at jeg bliver nødt til at svigte dig de kommende dage, ja, måske en hel uge?? Måske to? for i morgen tager Jan og jeg en smuttur til Danmark. Det bliver godt at se familien på Jans side og min søster i Ålborg. Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg fortælle dig, hvad jeg oplever, ser og hører og ikke mindst vil jeg forsøge at fotodokumentere det, men jeg lover ingenting. Jeg håber, at du stadig er her, når jeg engang vender tilbage, at du stadig vil dele mine oplevelser med mig? Jeg tager direkte fra Danmark til Sydgrønland for at være holdleder for taekwon-do børnene, men hvis alt går vel, er jeg helt hjemme d. 5 november. Jeg håber, at du venter på mig og igen vil følges med mig gennem årets gang? Pas godt på dig selv.

17 kommentarer:

  1. Det bliver vidst godt for jer at komme en tur herned. God tur...

    SvarSlet
  2. Kan I have en rigtig god tur til Danmark. I trænger hvis til det begge to. Håber ikke der er nogen alvorlig grund til at I skal til Danmark.
    Merete

    SvarSlet
  3. Vi venter, håper dere får en god tur!

    SvarSlet
  4. Kære Dorthe og Jan

    Glæder os til at se jer. Det bliver godt, at I kommer en tur.
    K.h. faster Krista

    SvarSlet
  5. Vi er her også når du kommer tilbage, hav en rigtig god tur.

    SvarSlet
  6. Rigtig god tur - du kan bare ringe, hvis du skulle få tid/lyst, mens du er i Danmark.

    Kh
    Mette

    SvarSlet
  7. Hav en rigtig dejlig og skøn tur! Nyd pausen og bare rolig, jeg skal nok være her også, når du vender tilbage!
    Kh Karen S

    SvarSlet
  8. Håber i får en dejlig tur !
    Mvh.
    Mariann

    SvarSlet
  9. Der sidder måske også en eller anden der bare vil savne dine skriblerier.Helt til den 5 november? Pyt du, jeg ønsker alle implicerede en rigtig god tur til det varme syden ;-)

    Hilsen Gitte

    SvarSlet
  10. Godt at I kan komme en tur til Danmark. Venter gerne på at høre nyt.. Rigtig god tur :)

    SvarSlet
  11. God tur til DK. Engang var der en popsang, der handlede om at vente ved telefonen. Nu venter vi ved bloggen..........;-)

    SvarSlet
  12. det bliver svært at vente, og vil klart savne dine kriblerier. God tur og kom godt frem og tilbage.
    hilsen Phine

    SvarSlet
  13. Kære Dorthe. Håber det bedste for alle.

    SvarSlet
  14. God tur til Danmark. Jeg fortsætter med at læse din blog, når du vender tilbage.

    SvarSlet
  15. Kære Dorthe og Jan!
    God tur til DK.
    Vi nyder at have "englebørnene hos os.
    Knus og kram
    mor

    SvarSlet
  16. Snuffi og vi vil gerne se jer en aften hvis i mangler uforpigtende snak
    Klaus

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.