fredag den 14. september 2007

Nye hynder

Jeg synes dag lige at I skal se vores nye hynder i båden. Vi er tilfredse med resultatet, og nu mangler vi at finde en stump gulvtæppe at lægge ud i agter, både for at dæmpe lyden af motoren og for at få det hyggeligere. I dag var det så at vi (specialklasseafdelingen)havde bærplukningsdag. Vi gik en god lang tur ud på den anden side af bugten (Ulkebugten) og hyggede os mere end vi plukkede sortebær. Vejret var dejligt, og der var stort set ingen myg, så det kunne ikke blive bedre. Det var svært at tage sig sammen til at gå hjem igen, men da jeg så endelig nåede hjem, var jeg udmattet på den gode og dejlige måde, og faldt i en dødlignende søvn. Her til aften, efter aftensmaden, havde jeg dog fået energi igen, så hele familien blev sat på cyklerne og vi cyklede en tur rundt i byen. Det var også hyggeligt, men vi skal til at have fundet vores fingerhandsker frem, for det er koldt om fingrene og halsen at cykle om aftenen/morgenen. Fra "Lille butik" stod byens kirke og så smuk ud. Jeg har altid syntes at vore kirke, ser så hyggelig og tryg ud, og jeg kan godt lide at være i (vores) kirke, dog kommer jeg der alt for sjældent (jul, påske og begravelser) Når man sidder til højre i kirken, har man den smukkeste udsigt over havnen og ud mod havet...De af jer, der kender mig godt, ved at jeg er total fascineret af ravnen. Det er efter min mening den smukkeste fugl, og at den er lynende intelligent, gør den ikke mindre interessant. Den kan overleve under vanskelige kår, og bliver til og med gammel. (op til 70 år) Og i dag, da vi gik sammen med eleverne, sad der en ung ravn og drillede hundene på hundepladsen. Der er mange mennesker, der finder den både irreterende, da den sjæler, alt hvad der kan stjæles af spiselige ting, går i skraldespande og spiser ådsler, og fordi, der er så forfærdeligt mange i byen, især om vinteren. Men jeg finder den dog spændende! Jeg bringer en artikel her til de, af jer, der kunne finde det interessant. Der er mere at læse og flere billeder om og af ravnen her. En fugl med fantasi Ravne, der i en tidligere opstilling havde haft held med at hejse godbidder op, gav sig - konfronteret med denne opstilling - til at gøre det kontra-intuitive, men rigtige: at hive nedad i snoren for derved at hejse maden opad. Af Anne Knudsen Weekendavisen 13. april 2007. Danske jægere fortæller gerne om, hvor helt igennem umuligt det er at skyde krager, selv om man må fra 1. september til 31. januar. Krager kan nemlig på lang afstand se forskel på en person med gevær og en uden, og det hjælper ikke at bygge skjul eller hytter i nærheden af kragernes kolonier. For krager glemmer ikke, at der er gået nogen ind, og holder sig på afstand, til han er gået ud igen og har forføjet sig uden for skudvidde.Det går så vidt med kragers intelligens, at de kan tælle. Det hjælper ikke kragejægeren at tage et par venner eller fem med ind i skjulet og så lade dem åbenlyst forlade det igen under kragernes årvågne blik, mens han selv sidder musestille. Kragerne ved, at der gik seks personer ind, og kun fem er kommet ud. Så de venter. Først oppe ved en halv snes løber de sur i tallene.Husskaden, som på landet er en sky fugl, der omhyggeligt holder sig mellem træerne, når den flyver fra ét sted til et andet, er i byerne, hvor den ikke bliver jaget, så overmåde fuld af selvtillid, at den knap nok gider flytte sig fra fortovet, når man kommer gående. Hvor jeg bor i byen, kigger den frækt op og ned ad de forbipasserende, før den modvilligt hopper en meter eller to til siden – men i mit sommerland ved jeg kun, at der er skader, fordi jeg kan høre dem. Det er sjældent at se den spraglede fjerdragt smutte mellem granerne. Fra kulturarven ved vi, at den tyvagtige skade stjæler glitrende smykker fra vindueskarme, og dét er oven i købet sandt. Skader samler på diamantsmykker – og på ølkapsler. Klogere er den trods alt ikke.Hvad råger angår – den tredje af kragefuglene, som er udbredt i Danmark – kan modtagere af regionalstationen TV-Lorry for tiden forlyste sig med den uendelige saga om en rågeplaget kirkegård i det nordsjællandske, hvor selv meget udspekulerede, mekaniske fugleskræmsler ikke kan holde de kirkelige handlinger på et værdigt støjniveau. Begravelser udarter på det mest upassende, og bagefter stjæler rågerne bånd og buketter fra gravene. Menighedsrådet er drevet til fortvivlelse, for nu har EU fredet fuglene.Jeg har gode venner, som engang tog en nedfalden krageunge til sig, og de sværger på, at den undertiden med vilje afbrød telefonen midt i en samtale eller slukkede for computeren midt i en tekst, hvis den mente, den selv fik for lidt opmærksomhed. Den fik aldrig held til at åbne for vandhanen, men det var kun, siger mine venner, fordi den ingen hænder havde. Den vidste udmærket, hvordan man gjorde.Det er troligt nok, men mere foruroligende er det, at ravnen, den største af kragefuglene, er langt bedre begavet end de mindre slægtninge. I Østrig har nogle forskere anstillet forsøg med ravne, der viser, at de løser problemer ved hjælp af logisk tænkning. De er faktisk mindst lige så gode til det som menneskeaberne.Forskerne brugte et stort antal ravne, som enkeltvis blev sat på prøve. Først hængte forskerne en godbid ned fra en gren i en snor, godt på afstand af noget, ravnene kunne sidde på. Dyrene kiggede på arrangementet et øjeblik, og så gjorde de det eneste, der kunne skaffe dem i forbindelse med maden: satte sig på grenen og hejsede snoren opad, satte en fod på det stykke, de havde hejset op, trak endnu et stykke op, stod også på det og så fremdeles, indtil de kunne få den sidste ende af snoren til sig og få fat i godbidden. De ældste af ravnene var kvikkest til at begynde problemløsningen, men der var ingen af fuglene, der ikke magtede det.Dét var allerede rigtig godt gået. Men forskerne tænkte, at det jo i teorien kunne være et eller andet bizart instinkt og ikke eftertanke, der var på spil. Så de gjorde det sværere. De bandt igen en godbid fast for enden af en snor og fæstnede den på en gren, men nu satte de et ståltrådsnet op et par håndsbredder foran grenen og førte snoren næsten en halv meter op over kanten af nettet og ud over endnu en vandret pind for til sidst at lade godbidden dingle en halv meter neden for siddepladsen på grenen. Og gæt hvad? Ravnene kiggede på arrangementet en lille stund, og de af dem, som tidligere havde haft held med at hejse en godbid op, besluttede sig nu for at gøre det kontraintuitive – men rigtige – og gav sig til at hive nedad i snoren for at hejse maden opad. De rinkede troligt snor nok ind til efterhånden faktisk at få fat i det attråede objekt.Ravne, som aldrig havde fisket mad op ved hjælp af en snor, opgav hurtigt den fantasikrævende opgave, men de erfarne i opad-hejsning var ikke i tvivl om nytten af at trække nedad for at hejse op.Forskerne gav sig nu til at spekulere på, hvordan de kunne undersøge, om ravnene faktisk tænkte. Det så godt nok sådan ud, men »tænkning« findes jo i flere udgaver. Mange dyrearter er på mystisk vis genetisk kodet til at foretage sig ting, der ser utrolig indviklede ud, men som ikke repræsenterer tænkning. Hvepse er født med at kunne lave hvepseboer, der ser ud, som om de kom fra en designers hånd. De behøver ikke at lære det: de ved bare, hvordan man gør.Andre dyr gør indviklede ting, fordi de har lært dem: vi ser det i cirkus, og vi ser det, når hunden kommer, hver gang ejeren kalder. Men også færdigheder, som kræver indlæring, kan bygge på en ganske begrænset tænkeevne: dyret behøver ikke tænke over noget for at lære at udføre handlinger, hvis afslutning altid er en godbid.Men ravnene har ikke i naturen lejlighed til at trække nedad – eller opad, for den sags skyld – i lange snore for at få godbidder, og selv om nogle af de unge fugle begyndte med at prøve at snuppe den nedhængende godbid i luften, var dén mulighed helt udelukket i det eksperiment, hvor man skulle trække nedad. De modne ravne eksperimenterede ikke: de satte sig og studerede problemet, før de løste det. Forskerne ville nu finde ud af, om ravnene vidste, hvad de havde gjort. Det eksperiment, som skulle afsløre dét, bestod i, at man jog ravnene væk fra grenen, så snart de havde fået fat i godbidden. Hvis de nu vidste, at maden var bundet til en snor, ville logisk tænkning tilsige dem at slippe den straks, når de fløj op. Hvis de ikke vidste det, ville de beholde maden i næbbet og få den revet ud, når de fløj uden for snorens rækkevidde.Langt de fleste af ravnene slap faktisk maden øjeblikkelig, selv om et par af de unge fugle var dumme nok til at prøve at tage den med sig. I andre forsøg dokumenterede forskerne yderligere, at ravne kan huske, hvem der så til, da de gemte mad, hvad enten det er mennesker eller andre ravne. De er i stand til at »se for sig«, hvad andre ved, og opfører sig i overensstemmelse med denne viden.Forskerne konkluderer, at ravne vitterlig tænker logisk over de problemer, de bliver stillet overfor. Det er en udfordrende tanke, for det betyder, at de er i stand til at opstille en model i deres hjerne for, hvad der vil ske, hvis de enten gør det ene eller det andet – en hypotese, med andre ord – og mentalt gennemspille forskellige udfald, før de skrider til handling. Selv om det ikke er nøjagtig det samme som at have hjernen fuld af begreber, udgør det et væsentligt skridt på vejen til at have en bevidsthed. Bernd Heinrich & Thomas Bugnyar: Just How Smart Are Ravens? In: Scientific American, april 2007. Hvis jeg nogensinde vinder så mange penge, at jeg ikke behøver at tænke over, hvad tingene koster, vil jeg få udstoppet en ravn med udslået vinger, som jeg kan hænge op i en wire under vores loft (vi har ca. 6-7 mtr op til kippen i vores stue. )Nogen vil måske mene at det er lidt bizart?? Men det er en af mine drømme.

3 kommentarer:

  1. Det er stort set altid meget berigende at læse din blog, og den megen natur er jo noget anderledes, end hvad opleves på f.eks. Lolland. Vil dog lige berette om, hvad der just i disse dage er at skue, nemlig krager, som plyndrer genboens valnøddetræ. Vi 2-benede har de seneste par uger gået på rov for opsamling, men når kragerne trodser vejr og vind, ja da ved vi, at bedste høsttid er inde! Fuglene "sejler" ind til træet, plukker frugten, og flyver ned på marken tæt ved og begynder fortæring. De er eksperter udi den kunst, og man under dem hver og en bid.

    Dine hynder skal helt sikkert give Jer glæde og hygge på kommende bådtogter, og desuden ser dine strikkerier ikke mindre flotte ud, når du lader manden din lege model ;-) Bedste efterårsønskener til Jer i Grønland...

    SvarSlet
  2. Tak! Anjoe for dine roser til mine skriblerier. Jeg bliver så smigret, når nogen synes om det jeg skriver, for det er jo "kun" dagbogs-notater og hverdags-skilderier, jeg kan bidrage med. Jo, måske min kære mand har en fremtid i model-branchen?? :-) Også de bedste efterårstanker til dig fra Sisimiut Grønland.

    SvarSlet
  3. Da jeg var barn boede jeg der fra 58-73 og de senere år jeg boede der var det ravnen jeg husker tydligst specielt dens Kraa... Kraa.
    Kan af og til tænke tilbage på det når jeg hører en Krage. Så går mine tanker til den dejlige periode. Og jeg har boedet tæt på krager og set at de er lige så kloge som Ravne. Der er et eller andet facinerende med den flotte fugl.
    Per Reding
    PS: Det er en dejlig side du har lavet, og jeg længes tilbage. Tak for de dejlige billeder.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding