Når et negativt svar er et positivt svar

Som jeg fortalte i mit indlæg tidligere, så er Sara jo kommet hjem og i dag gik vi og ventede på et svar fra en test, som hun fik foretaget i tirsdags.

Der har været dårligt vejr heroppe og der er kun 2 flyvninger om ugen ud af landet fra Kangerlussuaq, så man skal væbne sig med stor tålmodighed heroppe.

Når vejret fx er dårligt, er der ikke så meget at stille op andet end at give sig til at vente.
Det bliver man enormt god til heroppe.
At vente.

Vi forventede at få svar i går, torsdag, men et eller andet var gået lidt skuddermudder i Danmark med testene, så vi ventede videre i dag og endelig ved 16-tiden ringede de fra sundhedsvæsenet og gav Sara besked på, at hendes test for Corona var negativ.

Det havde vi forventet, men det var rart at kunne give hende et ordentligt kram.

Vi fik fejret det hele med god mad og endnu et kram og fra nu af og indtil hun må vende tilbage til sit studie i Århus, vil jeg nyde at kramme hende og holde om hende.

Mens vi i det gode vejr ikke rigtig turde at køre afsted på hverken snescooter eller hundeslæde, for ikke at komme udenfor mobilkontakt, kørte vi en tur rundt i byen.

Nede ved havnen har der de sidste 3-4 dage siddet en ørne-unge på fjeldet.

Den sidder lige akkurat så højt oppe at den sidder i sikkerhed for nysgerrige mennesker, som os, men alligevel så tæt på at den har tiltrukket sig opmærksomhed hele ugen.

Folk valfarter ned til havnen for at fotografere den og jeg tænkte at jeg også ville have et billede af den.
Da jeg så kørte ned i dag sammen med Jan og Sara sad den der i et par øjeblikke inden den lettede og fløj over på den anden side af havnen til fiskefabriks-området.

Der sad den så et øjeblik og lettede så og fløj indover et eller andet, hvor den samlede noget op.
Tilbage til dens hylde på fjeldet, kunne vi så igen stå og iagttage den spise.

Det var dejligt at få ren besked og i denne sammenhæng var et negativt svar ret så positivt.

Tak for det.

Grønlandske børnesange med fagter

Hvordan ser dit facebook-nyhedsfeed ud for tiden?

Mit bugner af folk, som har siddet hjemme og fundet på al mulig sjov at få tiden til at gå med og heldigvis ikke er kede af at dele det med os andre.

Der er folk, der synger, spiller eller folk, der har malet eller fotograferet sig selv eller andre.

Folk, der har strikket fine ting og folk, der har laver ansigtsgymnastik.

Det fik mig forleden til at tænke, at man før Coronaen tilsyneladende har haft for travlt og måske ikke har givet sig selv tid til at fordybe sig, lave ingenting, kede sig og udfolde sig uden tanke for morgendagens travlhed.

Jeg har også tænkt over de udmeldinger, der har været med forureningen og een af mine venner formulerede det så fint, at jeg ganske enkelt bare kopiere hans tekst for jeg kan ikke være mere uenig.

 "de seneste dage har det igen og igen lydt at vi skal støtte op om erhvervslivet der lider under coronakrisen; at vi skal handle mere, så der kan komme gang i hjulene, at vi skal vise samfundssind. Umiddelbart kan det jo lyde besnærende; vi er fælles om at komme igennem krisen. Men jeg mener ikke at det er så simpelt. I de seneste mange år har netop et stort forbrug, et voksende erhvervsliv, en voksende flybranche alt sammen været medvirkende til at sætte natur, miljø og ressourcer under et enormt pres; plastikforurening, en løbsk udledning af CO2, overfiskeri, luftforurening over storbyer - listen er lang. Det er nu det er tid til at lægge en anden kurs - fastholde en kurs hvor hensynet er et bæredygtigt samspil mellem menneskelig aktivitet og en sårbar natur. Det er nu at vi skal sige stop for et øget forbrug, sætte en stop for ligegyldige flyrejser der kan klares med et online møde, sætte en stop for ligegyldigt plastikragelse fra en fabrik i Kina, hvor mennesker arbejder under kummerlige vilkår. Det er nu vi skal tage et ansvar for natur og miljø der rækker længere ud i fremtiden end et folketingsvalg."

Om det skyldes den ekstra hjemmetid eller om bare er fordi hun kunne, så har Laura, sammen med een af sine venner lavet nogle småfilm. 

Grønlandske børnesange med fagtere

Klik på linket og se dem 

Bamsi sinippoq

Piitaq sinippoq

Kulloq illit

Sapaatip akunnerata ullui

Livstegn

Lige som alle andre, verden over, er vi også påvirket af corona-pandemien.

Heldigvis er vi heroppe i Grønland næsten sluppet fri.

Der har været 10 tilfælde af registrerede smittede personer, men som jeg har læst og hørt det i medierne, har de ti personer ikke været hverken indlagt eller behandlingskrævende syge; og heldigvis for det.

Her i Sisimiut har vi (7-9-13) ikke haft nogen registrerede smittede.

Hele landet nåede vist at lukke for ind-og ud-rejsende så smitten ikke blev bragt hertil.

I andre tider, har jer forbandet at bo på en ø, hvor infrastrukturen udelukkende består af fly-og skibstrafik og hvor man ikke sådan lige kan komme til andre byer uden at man betaler en halv måneds-løn, men i disse dage med den verdensomspændende virus-pandemi, skal vi vist takke os lykkelige for at vi kan skærme os helt af og inde.

Sara, som til daglig bor i Århus, hvor hun studerer psykologi,  valgte at rejse hjem d. 19. marts, hvor ind-og udrejse til Grønland blev lukket om fredagen d. 20. marts.

Hendes kæreste Max, som gik på Vejle idrætshøjskole, blev sendt hjem fra skolen, da de danske skoler jo lukkede og de grønlandske studerende, der enten gik på efterskole eller andre skolehjem, blev så sendt videre hjem til Grønland, da de jo kom til at mangle steder at bo. 

Saras universitet var også lukket og de var allerede på det tidspunkt begyndt med noget online-undervisning og samtidig var der flere og flere omkring hende, der valgte at tage hjem/ væk.

Vi spurgte hende om hun også ville hjem og være her, mens al det her står på og hun takkede hurtigt ja.

Hun var ikke berettiget til at rejse hjem på myndighedernes regning og selvom farfar er sund og rask er han jo ikke helt ung længere, så selvom hun fik tilbud om at komme og bo hos ham så ville hun ikke udsætte ham for nogen risiko,- og så spændende er det jo ikke at sidde helt alene tilbage på et kollegieværelse i et fremmed land, så vi fik købt en billet til hende.

Vi var så heldige at een af vores venner er i New Zealand og hans lejlighed så derfor står tom, og den kunne Sara så flytte ind i.

Hun har været total isoleret i hele 14, for mig lange dage. 

Vi har bragt hende mad og fornødenheder til hendes dør og i forgårs kunne hun så komme hjem til os, men vi passer selvfølgelig stadig på.

Jeg har lyst til at kramme hende og kysse hende, røre og nusse, men vi holder stand og gør hvad vi af myndighederne er blevet bedt om.

Vores ven, som er i New Zealand, er forøvrigt strandet noget så eftertrykkeligt og kan ikke rejse ud.

Og kan ikke rejse ind, hvis han kunne rejse ud.

Han kan måske få en billet til engang i maj måned til 60.000 kr., men det hele ser lige nu lidt både surt og sort ud for ham.

Laura skulle have været hjemme på påskeferie. 

Faktisk skulle hun have været med til Arctic Sounds music festivalen, men den blev jo aflyst, ligesom Arctic Circle Race også blev det, men vi håbede jo, at hun kunne komme hjem på påskeferie.

Heldigvis blev pengene for billetten refunderet. 

Så var de i det mindste ikke tabt.

Vi glæder os til vi kan ses igen, når al det her er overstået og vi er jo ualmindeligt heldigt sluppet med hensyn til Coronaen.

Skolerne blev lukket for 14 dage siden og jeg havde så megatravlt op til lukningen med at lave opgaver til eleverne og forsøge at etablere digital-kontakt til mine elever.

Det er ikke alle elever, der har adgang til internettet, så der skulle tænkes alternativt og anerledes, så alle elever fik skolearbejde i de dage, hvor der var skolelukket.

Nu går vi ind i en uge, hvor vi skulle have påskeferie. 

Den holder vi selvfølgeligt, men vi holder stadig afstand, vasker hænder og alt det der.

Jeg nyder at have Sara omkring mig og det er mange, mange år siden, vi sidst har haft hende hjemme i påsken, men jeg ønsker, lige som resten af verden, at corona-krisen snart er ovre og vi får mere almindelige tilstande i hele verden igen.

Nattoralik/Ørne-pral

Synes selv at jeg er sluppet godt afsted med dette foto 

Pause fra tankerne

Vi bliver jo bedt om at vaske hænder og holde vores hjem rent.

Meget rent.

Vaske overflader af og sørge for en høj hygiejne.

Jeg vil mene, at vi holder en rimelig hygiejne herhjemme.

Der bliver gjort rent jævnligt og vi tørrer af, støvsuger løbende, men skabe og skuffer får ikke særligt tit, så da jeg stod op i morges og havde drukket min første kop kaffe, var jeg pludselig i stødet til at tage alle skufferne i køkkenet.

Det måtte udnyttes, så alt blev hevet ud, sorteret i og blev tørret grundigt af inden det blev lagt ned i skufferne, der også var vasket meget rene.

Imens var solen kommet helt frem på den klareste blå himmel og Jan og jeg skyndte os at tage varmt tøj på og drøne ned til hundene, som fik seler på.

Hundene var helt i stødet og vilde med at komme afsted og jeg nød i meget, meget store drag at komme ud og især at komme væk fra de mange, tunge tanker, som jeg nok ikke er den eneste, der holder mig for øjeblikket?!

Tanker om verdenssituationen med covid-19 og alle de følger der er efter den med død og økonomiske ødelæggelse.

Over den horrible situation, som Italien står i og over den eksplosive vækst af smittede, der er på Færøerne.

Dét er ganske enkelt skrækkeligt, men jeg glemte de tanker et kort øjeblik, mens jeg var ude i dag.

Jeg under virkelig alle at komme lidt væk fra de mange tanker, som jeg forestiller mig, vi er mange, der har.

At holde en lille pause fra alt det ubegribelige.

Jeg nød i hvertfald de par gode timer, som jeg tilbragte sammen med Jan og hundene i dag på slæden i dag.

Hav en god weekend og pas godt på dig selv