Atsinnermiut - Naneruut (acoustic)
Jeg elsker altså bare Lauras stemme.
Og ikke kun fordi hun er min søde datter.
Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Jeg elsker altså bare Lauras stemme.
Og ikke kun fordi hun er min søde datter.
Indsendt af Dortheivalo kl. 19.13.00 0 kommentarer:
Dagene flyver afsted og det er allerede fredag igen.
Mens jeg befinder mig i en af de første dage i ugen, så synes jeg at det føles uendeligt, men alligevel bliver jeg lidt overrasket over, hvor tit det så igen er fredag.
I dag fik jeg en besked fra min guddatter at hendes datter (min datters guddatter) gerne ville besøge mig.
For ikke så lang tid siden, mødte jeg hende i Brugsen og på et slitsekund fik vi arrangeret at hun skulle besøge mig.
Det var hyggeligt og det havde åbenbart også været hyggeligt for hende, for hun ville gerne besøge mig idag.
Jeg var lynhurtig ude af døren på skolen for at hente hende.
Vi kørte ned om havnen for at se om man kunne se ørnen og den sad og pudsede fjer på taget af et hus.
Vi sad i bilen og kikkede på den og mens vi sad der og kikkede på den store fugl, blev vi enige om at vi ville på kulturhusets cafe og drikke te.
Altså bortset fra at hun hellere ville have en smoothie.
Indsendt af Dortheivalo kl. 19.12.00 0 kommentarer:
I lørdags, da jeg havde fået fri fra det kursus, som lærerne er på, ville jeg lige prøve, om jeg kunne køre snescooter.
Indsendt af Dortheivalo kl. 19.39.00 2 kommentarer:
Der er folk, som klager sig over at der aldrig sker noget i Sisimiut.
Jeg ved ikke helt, hvad det er de helt konkret klager over og hvad det er for aktiviteter, som de efterlyser, for jeg synes at der sker så meget, at jeg faktisk ikke helt kan nå at deltage i alt det, som jeg gerne vil deltage i.
Indsendt af Dortheivalo kl. 18.30.00 0 kommentarer:
Hvis man skriver dagens dato i dag udelukkende med tal, så er det en mega fed dato.
Det har været en okay dag, også selvom du ikke skeler til datoen.
Det har været en hård dag, hvor jeg igen i dag har krævet mere af mig selv end jeg kunne yde. Dét er ikke så smart, når jeg når hen på den tidlige aften, hvor jeg er træt uanset om datoen er fed eller ej.
Der er blevet koldt.
Ikke bare en lille smule koldt, men koldt som i kummefryser-koldt og lidt mere til.
Da jeg tog dette billede af sø-røgen nede på havnen, frøs det 22 minus grader.
Min højre tommelfinger, som jeg engang har skåret halvt over, bliver lynhurtig kold og min venstre pegefinger, hvor jeg stadig har smerter efter mit kniv-uheld d. 30. december 2019 blev endnu hurtigere kold, så jeg skulle ikke stå stille alt for længe.
Indsendt af Dortheivalo kl. 20.32.00 0 kommentarer:
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com