Huer udenfor sæsonen

Det bliver jo vinter igen, men først skal vi have forår og siden, forhåbentligt en meget lang, god sommer inden vi igen får vinter.
Det bliver koldt igen, men lige nu er det faktisk så varmt at hue og til dels vanter er unødvendige, men ikke desto mindre har jeg strikket hele 4 huer.

De tre af dem, er i en meget blød og lækker bomuld/ merino blanding.

Garnet er købt i Brugsen og der er gået lidt over 100 gram til hver hue. 

De er strikket på pind 4. Så det går lynhurtigt.

Jeg tog faktisk tid på hvor lang tid, det tog at strikke en hue. 

Jeg strikke en i mandags på terrassen i hytten.

Den blev strikket i noget reste-garn jeg havde af Siri alpaka/silke 

Jeg slog op til en meget tynd bluse/trøje i noget tynd, tynd færøsk garn med færøsk mønster og det kommer til at tage noget længere tid end 3 timer at strikke, men det gør ikke noget, for indtil videre er det ren hygge.

Jeg døjer og har døjet siden onsdag eftermiddag med meget ondt i halsen og har mistet stemmen fuldstændigt, så det er udemærket at have noget lave, mens jeg venter på det går over. Gid det kun tog 3 timer.

Tillykke med de 75 år / fødselsdagskaffe

Når man bor så langt væk, kan man ikke bare komme forbi og fejre fx. en fødselsdag.

I går havde farfar/svigerfar fødselsdag.

Han fyldte hele 75 år. Dagen fejrede han sammen med den nærmeste familie, som nu var der og dem var der heldigvis nogen af.

Ikke mange og ikke alle, men dem som var der, ved jeg er dejlige, søde, kærlige og gode mennesker, så jeg er overbevist om, at han har haft en god dag.

Jan og jeg stod rimeligt tidligt op, startede snescooterne og kørte ind til vores hytte.

Solen var allerede stået op og hang på en skyfri, klar, blå himmel.

Der var stort set ingen frostgrader og da vi nåede frem, var der allerede varmt i solen.

Som det allerførste vi gjorde, hejste vi flaget og sendte endnu en fødselsdagshilsen mod syd i tankerne.

Vi tog vores is-tuk og gik ned til elven, som stadig er frossen, men vi kunne høre vandet løbe under den tykke is.

Både forrige gang og sidste gang vi var i hytten, kunne vi også høre elv-vandet risle under isen, men i formiddags var der en glad sang dernede fra.

Måske var det en fødselsdagssang?

Risle-sangen var insisterende og varslede snarlig forår og opbrud af vinteren. Solen sang med og det var lige til at blive helt glad i låget af.

Jan fik hakket hul i isen

 

og vi fik hentet frisk, kold vand op,

som vi bar op

og bryggede kaffe af.

Resten af dagen gik med at sidde ude i solen og nyde livet.

Dudi, min søster, hendes mand og deres yngste søn, kom forbi med lækker mad og de var lige så gode til at nyde det gode vejr, stemningen og den afslappede hygge ude foran på den lille terrasse.

Nu er dagen gået og jeg måtte lige se billederne, som jeg tog i dag og stemningen fra en dejlig 2. påskedag indfandt sig øjeblikkeligt.

I morgen starter hverdagen igen, men jeg vil tænke tilbage på en begivenhedsrig påske, hvor vi oplevede en masse og nød feriedagene.

Har du haft en god påske?

Det håber jeg.

Drømmerier

Måske er jeg ikke så forfærdeligt bange alligevel eller også har jeg allerede glemt det?

Jeg går ihvert fald og drømmer lidt om en tur mere.

Der lå lidt flere billeder på kortet og måske er det lidt ligesom at have været til tandlæge, at man er bange før og under og er så lettet, når det er overstået at man helt har glemt, hvor bange man var?

Jeg ved det ikke.

Måske handler det bare om, at vejret er så fantastisk flot i dag og at Jan og jeg kørte en hurtig tur ud til Jans tvillingebror, som er ude i sin hytte.

Jeg havde planlagt, at jeg ville ned og høre Ole Kristiansen, som skulle give koncert i den gamle kirke,  Bethelkirken, men jeg vidste også at jeg overhovedet ikke var den eneste, der havde det i tankerne.

Faktisk tror jeg at de fleste her i Sisimiut ønskede at se og høre Ole K., for han er Kongen af musik og altid værd at gå efter og hvis jeg så lagde to og to sammen, kunne jeg jo godt regne ud, at jeg nok ikke vil kunne komme ind eller få en plads, så jeg valgte at køre ud i solskinnet og drømme om flere ture. Mange flere ture og da jeg kom ud til Jans tvillingebror, blev endnu flere drømme vakt.

Han er kørt med sine hunde på hundeslæde derind/derud og det så så forfærdeligt hyggeligt ud, at jeg drømmer om at vejret nu og for evigt er godt og at solen altid skinner.

Det er sidste påskeferiedag i morgen og jeg drømmer om, at komme ud i det fri inden vi igen hænger i vækkeuret, faste tider, frikvarterer og hengemte, flade madpakker, som lige akkurat har overlevet en formiddag i en overfyldt skoletaske

Her er lidt flere billeder fra forleden dags hundeslædetur

Musik-festival i Sisimiut /Arctic Sounds

De sidste to dage har det været overskyet og vejret har været lidt tungt.

Vi har sagtens kunne været ude, men har ikke været det. Eller jo, Jan tog ud og løb sig en tur på langrendsskiene, mens jeg bare sad hjemme og ærgrede mig over mig selv og min manglende lyst og energi til at tage nogen steder hen.

Kender du også de der dage, som man ikke rigtig kan redegøre for? Man kan ikke rigtig fortælle, hvad man har lavet, udover at man ikke rigtig har lavet noget som helst og sådan en dag havde jeg så altså i går.

I forgårs derimod, fik jeg taget mig sammen til både at støvsuge og rydde lidt op i huset.

Det lignede en ødelæggelse overalt, men jeg fik, sammen med Jan stavlet op, ryddet væk og tørret af og det hjalp gevaldigt.

Det hjalp lidt på virkelysten, at der kom en kunstner, som skulle spille og indspilles/video-optages hjemme hos os og at husmor-forfængeligheden kom op i mig.

Der er vel ikke så mange, som vil vise deres rod og deres snavsede hjem frem, så vi tog det værste og gjorde det en smule præsentabelt.

I går aftes hankede jeg op i mig selv.

Jeg har meldt mig som frivillig fotograf til Arctic Sounds festival, så jeg ladede mine kamera-batterier op og pakkede tasken og drog afsted sammen med Jan.

Har jeg forresten fortalt at Laura er hjemme fra Århus for at hjælpe til med festivallen?

Nå, men det er hun altså og jeg er så glad for at se hende komme op i køkkenet om formiddagen, sige godmorgen til hende, kunne give hende et kys og et kram og vide at hun er inden for rækkevidde.

Under festivallen har hun haft travlt og der er megameget bud efter hende hele tiden. Hun har travlt, men det er så dejligt at få et glimt af hende rundt omkring i byen og især her hjemme.

Hun og hendes band skulle spille i går. Det var ikke helt planlagt og derfor planlagt i sidste øjeblik, men for fandendanok, hvor de trykkede den af ude på det lillebitte værthus i nat.

Der var stuvende fuldt og folk stod som sild i en tønde.

Bandet fik banket en stemning op i løbet af en splitsekund og så gyngede hele værtshuset. Folk var helt oppe og køre.

Musikken bragede igennem og for mig føltes det som højdepunktet på hele festivallen.

De burde have haft en stor scene med lys og bedre lyd.

De skulle have haft røgmaskinen og givet plads til dans og store armbevægelse, men de tog en lille scene og trykkede den så meget af, at man glemte tid og sted.

De viste at musik kan gøre det hele alene og at man ikke behøver andet end lige musikken.

Hvis der kun havde været mig og ikke andre og ingen til at se det, havde jeg grædt af stolthed over, ikke bare min datter, men over at der er unge, som kan og vil.

Da Jan og jeg meget sent i nat forlod værtshuset, kunne vi høre folk snakke om musikken, om den stemning, som musikken havde bragt og om bandet, som lige havde spillet og om deres dygtighed og vi tog hinanden under armen og var så stolte at det måtte kunne ses i natte-mørket.

I morges var der latter og opstemt snak, da de kom hjem.

Laura og hendes venner slipper ikke hinanden sådan lige, så der er altid en eller flere ekstra sovende og spisende hos os.

Jeg nyder at de tager deres venner med hjem og at vennerne føler sig så meget hjemme hos os. Der bliver lavet kaffe og der bliver ligget i sofaen.

Der bliver spillet musik og der er hyggelig stille-tid. Og så grines der lidt igen.

Der er i det hele taget meget latter i vores hjem, frembragt af de unge.

Lige nu er det Laura og hendes venner, der bringer latteren hjem. I hverdagene er det Sara og Max, som griner og er glade.

Mit hjerte svulmer af glæde for hvert et smil og hvert et grin.

Jeg sidder stille og nyder det.

Det virker så sorgløst og let. Så livgivende og så lovende.

Jeg forsøger at gemme det hele, så det kan nydes igen og igen.

De eneste billeder, som ikke rigtig blev taget, var dem, hvor Laura og bandet spillede.

Der var ikke, hverken fysisk eller psykis plads til at mit kamera, mens de spillede, så du må nøjes de andre, som jeg tog.

Der er flere billeder fra festivallen at se her

På Flikr,  (tryk på linket/ ordet, så kommer du automatisk ind på siden) kan du se både mine og de andre fotograferes billeder. Jeg er lidt ked af, at du ikke kan høre musikken, men hvis du kommer til næste år, kan du jo høre det i virkeligheden

Mobil-billeder

Tager du billeder med din mobil?

Her er hvad der bl a ligger på min mobil.