fredag den 16. februar 2018

Hytte-inspektion 

Vi var en kort tur i hytten i søndags. 

Det var megakoldt og fordi det har blæst så meget og sneet så lidt, er der næsten ingen sne.

Det er faktisk lidt et problem, især på fjord-isen, hvor snescooteren flere gange var ved at køre varm (ikke motoren, som er selv automatisk slår over i luftafkøling, når sne-afkølingen ikke slår til) men skinner og meder og hvad der ellers er, begyndte at lugte varmt, så Sara og jeg blev nødt til at stoppe op et par gange midt ude på isen.

Sara er ellers ikke meget for at køre på hav-is og har noget der kan minde om en mindre fobi med det, men hun klarede det super.

Sara sad bag på min snescooter og hendes kæreste sad bag på Jans.

Dudi, min søster og Brian kørte med os og vi havde en hyggelig eftermiddag 

Der gik en lille time inden hytten var bare lidt varm.

Billederne har Brian taget.

Filtet mod min vilje

Jeg kæmpede med et strikketøj i næsten 14 dage.

Det var ret kedeligt at strikke, men den grønne farve var så flot, at det helt opvejede det kedelige.

Da jeg var næsten i mål, kunne jeg konstatere at den fornemmelse, som jeg hele tiden havde haft, holdt stik.

Den blev for stor.

Jeg gad ikke trævle det hele op, så jeg strikkede den færdig og tænkte længe over, hvad jeg skulle stille op med den og i et kort anfald af total vanvid, smed jeg den i vaskemaskinen på 30 grader og ventede en time.

Da den tiden var gået og vores vaskemaskinen med en fanfare fortalte mig, at den havde gjort sit arbejde færdigt åbnede jeg lugen og kunne hive et stykke hårdt filtet strik ud. Man kunne sagtens se, at det engang havde været en bluse, men man kunne bestemt ikke se, at det engang havde været en størrelse ca XL.

Med lidt god vilje ville jeg måske kunne have hevet den over en 3-årigs krop.

Jeg ærgrede mig ret meget, men jeg havde jo selv smidt den i vaskemaskinen og selv tændt for skidtet, så jeg fyldte en balje med vand og tilsatte helt vildt meget hårbalsam og smed mit filtede strik i.

Uden at skylle balsamen ud først begyndte jeg så at hive og slide i strikket og efter kort tid, begyndte den også at give efter og nærme sig en større størrelse.

Jeg blev lidt stædig og smed derfor al tøjet ude i brusekabinen og tog den alt for lille og meget stramme forhenværende sweater på og mens det varme vand løb ned og både mig og sweateren, hev og sled jeg i den og fik den næsten til at passe.

Balsamen var uden og jeg vred den forsigtigt op og lagde den til tørre.

Næste dag,- i lørdags, da jeg stod op, kunne jeg konstatere at den filtede sag, var krympet en lille smule og dermed, igen ikke kunne passe mig, så jeg prøvede en gang til med balsam og strækkeøvelserne, men den ville altså ikke give sig mere, så jeg gik og kikkede på den et par dage, indtil jeg kom i tanke om en pige med en størrelse, som kunne passe den.

Hun blev glad for blusen og nej, den var ikke megatyk og varm. 

Den er stadig tynd og føjelig, men uld varmer jo altid og lige for tiden fryser det mellem -24 og -30, så jeg håber, at hun får glæde af den.

Den er strikket i Navia Uno på pind 2 1/2 og 3 og mønsteret er et jeg har købt i Århus i netgarn og hedder “søster Freja”


Jeg er bestemt ikke færdig med at ville strikke den i den grønne udgave. 

Jeg strikkede den i original-garnet i sort/grå lige før jul og jeg har gået så meget i den, at folk må tro, at jeg ikke har andet at gå i.


( se lige bort fra mit morgenhår, som jeg har lidt svært ved at styre for tiden)


Jeg er i gang med at strikke en megatyk sweater til min “svigersøn” i Alafos Lopi og pind 6 og mine hænder har det ikke så godt sammen, så jeg holder små pauser fra den.

Edit

Under een af mine små pauser strikkede jeg en fusion mellem Seamans hat og centrifugalhatten og det blev ret vellykket.




Jeg mangler at hæfte et par små ender og Jan vil gerne være den glade modtager af den, så de ender skal der kikkes på i løbet af weekenden.

I dag fryser det sølle - 23 grader og der er ingen vind af betydning, så det er til at holde ud.

Nu tænker du nok at det er vanvittigt koldt, men du må huske på at vi har meget, meget tør luft, så det føles noget anderledes end, hvis det havde været fx. I Danmark at det frøs -23.


onsdag den 14. februar 2018

Koldt

Behøver jeg at sige noget?


mandag den 22. januar 2018

Lidt strik og underligt vejr

Jeg synes det tog en krig at strikke denne sweater til min yngste, men hvis jeg tænker lidt efter tog den vist ikke længere tid end alle andre sweatre.

Som den ligger der på det varme badeværelsesgulv og lige bliver helt tør (helt uden et håndklæde under sig) så ser den ikke videre fin ud, men jeg lover dig, at den er ok, når den kommer på.

Garnet var tungt. Der stod godt nok at det var 100% uld, men det føltes tungt og glat, så jeg tror at det er behandlet, men det skal nu ikke få mig til at sige, at det færdige resultat ikke er godt nok. Den er blød og kradser ikke det mindste, men som sagt blev den indimellem lidt for tung at sidde med for mine hænder.

Modellen er købt som strikkekit i Knithouse, som desværre ikke sender til Grønland, så jeg fik den sendt til Laura i Århus, som så tog den med op til mig.

Der er desværre rigtig mange firmaer, som ikke vil sende til Grønland og ud af de få, som så gerne vil, er der rigtig mange, som tager sig meget, meget godt betalt for ulejligheden og alene en forsendelse kan sagtens koste 400 kr, så det er lidt begrænset, hvad jeg køber over nettet, selvom der er ufatteligt mange fristelser.

Heldigvis kan man købe garn heroppe også og da jeg var færdig med Saras sweater, købte jeg to nøgler garn og strikkede en hue.

Jeg ignorere uden blusel de ufærdige projekter, som ligger i min kurv.

Måske strikker jeg videre på dem, måske ikke.

Strik skal være sjovt og det var faktisk sjovt at strikke denne hue med øreklapper.


Den tog under 3 timer at strikke på pind 4 og opskriften var gratis på Ravelry.


Jan og jeg nåede også ud til fjorden i går.

Vejret var lidt til den kedelige side og der var næsten ingen konturer i landskabet og meget af sneen var blæst væk i fredagens østen-kuling/storm. Temperaturen er sneget sig næsten op på 0, så den resterende sne er hård og glat.


Her til formiddag, lige inden lyset brød helt igennem, fik vi den smukkeste himmel. Intens i farver.

Det varede kun et kort øjeblik, men sikke et smukt syn.


fredag den 19. januar 2018

Undskyld forstyrrelsen

Der var på et tidspunkt,hvor jeg kunne lægge en blogpost op fra mobilen via en app, men den holdt op med at fungere og nogen gange er der altså lige nogle småting jeg gerne vil dele og gemme herinde.

Det ville jo så være rart at kunne gøre det fra mobilen, som man/jeg jo altid har på mig.

Jeg søgte og fandt en app, som jeg nu gerne vil prøve.

I går fx. Var der det mest fantastiske vejr længe og gudihimlen, hvor har vi trængt til at himlen var fri for det grå dække, som har hængt over os i al for lang tid og gjort dagene tunge og lidt sværere at komme igennem.

I går var luften krystal-ren og fra morgenstunden skiftede himlen farver fra dybblå over i de mest rene marengskys-pastel farver og der var knasende koldt.

Sneen knirkede under fødderne på en og det var vinter, som en rigtig vinter skal være efter min mening.

Som sagt har jeg altid min mobil på mig, så jeg tog et par billeder med mobilen, men det yder slet ikke virkeligheden retfærdighed.

Og altså selvom min mobiltelefon tager nogenlunde billeder, så er det altså bare ikke det samme.

Om et par timer (eller 6-7) er det weekend.

Jeg har en sweater, som jeg har kæmpet med i flere uger, som skal færdiggøres.

Der er ender, som skal hæftes og den skal naturligvis vaskes inden den kan tages i brug.

Apropos vask af strik:

Der var een på en af de strikkegrupper, som jeg er med i på facebook, som ikke kunne forstå, hvor færdigt strik absolut skulle vaskes inden brug, men måske har vedkommende ikke set, hvor flot nylavet strik bliver, når det lige får en god vask og får lov at folde sig ud, maskerne får lov at lægge sig til rette og forøvrigt at man vasker butikssnavs og mange fingres berøringer ud af garnet og ikke mindst, hvis der er spindeolie og farverester i garnet.

Jeg har opdaget at jeg har strikket en fejl, men jeg ignorer den og lader være med at vise den til nogen, for er kun mig, som kan se den og ved, hvor den er.

Og hvis weekendens vejr bliver lige så fantastisk som vejret var i går og nok også bliver i dag, så skal jeg i den grad ud og nyde lyset og luften.

Hvordan ser dit vintervejr mon ud og skal du mon ud i det i weekenden?