mandag den 20. juni 2016

Rasmus L. i Taseralik juni 2016

Vi var til koncert i Taseralik i tirsdags.

Det var Rasmus Lyberth, der sammen med sine nye musikere, leverede udmærket musik.

Som jeg har sagt før, så mangler vi ikke adspredelse her i byen.

Der er stort set altid noget at give sig til, hvis man ikke lige gider, orker eller kan underholde sig selv eller trænger til at komme ud af huset.

Der er jo ikke så meget at tilføje, når det er Rasmus Lyberth, der leverer varen end at han er en erfaren musiker, der har optrådt i mange år.

Jeg kan personligt bedst lide hans tidlige musik og helst uden alt for mange andre musikere rundt om ham, men det er jo en smagssag.

20150614_0004

20150614_0006-1

20150614_0007

20150614_0013

20150614_0015

20150614_0015-1

20150614_0016-1

20150614_0017

20150614_0017-1

20150614_0019-1

20150614_0022

20150614_0023

20150614_0027

20150614_0029

Mit kamera drillede rigtigt, rigtigt meget.

Cirka hvert 5. billede var helt sort og resten var en smule uskarpe.

Måske har mit gode, gamle kamera brugt de klik, som det rummer?

Det skal dog lige holde i mindst et år eller to mere, så jeg kan nå at spare penge sammen til et nyt, så nu kaster jeg mig ud i det og får det, endelig og for første gang, software-opdateres.

mandag den 30. maj 2016

Nattesol

Det begyndte at sne igen i nat.

Bortset fra at jeg er mere en indstillet på sommer og varme nu, var det et flot syn, da sneen dalede og himlen var farvet af solen som stod højt bag fjeldet i nord

Dejlig weekend

I lørdags var vi jo i Sarfannguit om dagen.

Vi kom hjem om eftermiddagen og lavede god aftensmad.
Da vi havde spist, vasket op og sådan set var klar til at smide os i sofaen foran fjernsynet, besluttede vi os for at sejle op i hytten for at lægge udhalet ud og overnatte.
Udhalet filtrede lidt, men fjorden var rolig så vi havde gode vilkår og kunne tage det roligt og vi kom i land.
Da vi op til hytten, kunne vi konstatere at der havde været nogen.
De havde drukket red Bull og drukket Amaretto, men ellers var der ikke andet at se.
Jeg synes at det er ubehageligt at folk ikke bare kan holde sig væk eller gå et andet sted hen. Det føles respektløs og grænseoverskridende, men sådan er der jo så mange mennesker i dag. Øv!
Vi fik tændt op for varmen og pakket ud og da vi jo havde været ude hele dagen siden den tidlige morgen, fået masser af havluft og fået nogle anderledes oplevelser var vi pænt trætte. 
Klokken var jo også omkring midnat, så det var helt naturligt, at vi faldt hurtigt i søvn og sov længe næste morgen.
Jeg drømmer altså bare så vildt meget når jeg sover i hytten.
Lange, indviklede og meget intense drømme.
Vi drak kaffe, slappede af, nød stilheden, livet i almindelighed og efter at have ryddet op, vasket op og slappet lidt mere af, samlede vi vores ting sammen og sejlede hjem igen.
Vi kom tids nok til at vi kunne tage over til mine forældre sammen med Lena og drikke kaffe.
Det har været en dejlig weekend og jeg glæder mig til vi igen kan komme id og opleve lidt.
Jeg trænger til at få brudt hverdagen med andre oplevelser end de sædvanlige og denne weekend har ikke skuffet, men derimod smagt af mere.





Det er mandag og det sner derude. Øv. Godt at jeg har et indendørs arbejde.

lørdag den 28. maj 2016

Lenas gode idé: Sarfannguaq

Jeg mødte min lillesøster Lena i går foran posthuset.

Det gør jeg såmænd ofte.

Faktisk følges vi tit over på posthuset for at tjekke postboksen og det sker ikke sjældent at det er efter at vi først har drukket noget kaffe på Sømandshjemmet sammen, men i går mødte jeg hende da jeg skulle over og hente en pakke på posthuset i min postboks.

Hun spurgte om vi ikke skulle tage ind til Sarfannguit  (tryk på linket, hvis du vil vide mere om Sarfannguit)

Øøh, jo det ville jeg da vist gerne, men jeg ville også gerne vide, hvorfor vi skulle tage ind til Sarfannguit?

Vi kender ikke rigtig nogen derinde og der er ikke så forfærdeligt meget at give sig til. Der er ikke nogen café og butikken er jo lillebitte, men Lena syntes, at vi skulle tage derind, for der var masser at se på og kaffen kunne vi medbringe selv og i butikken lavede de altså den bedste rugbrød i hele kongeriget nærmest og udover rugbrødet, havde de tit nogle anderledes varer, som man ikke kunne finde her i byen og så var jeg jo overbevist om, at en tur omkring Sarfannguit var et must.

Jan var med på ideen, da jeg forelagde ham den i går aftes og så var det jo bare at aftale, hvad tid vi skulle afsted.

Lena ringede til vores mor for at høre om hun også ville på eventyr i Sarfannguit og det ville hun gerne.

I formiddags da kaffen var drukket, vejret var tjekket og alt så fint og godt ud, kørte vi ned til jollen og mødtes med Lena og Johannes.

De havde ringet til min mors mosters datterdatter/barnebarn og spurgt om hun ikke også ville med.

Solen stod højt på himlen,- for den står højt på himlen på alle tider af døgnet, hvis den er fremme, på denne årstid og Amerloq-fjorden var stort set blank.

Amerloq er den fjord, som ligger syd for byen og bygden Sarfannguaq ligger så inde i bunden af fjorden.

Vi ankom og gik nærmest direkte op i butikken; Jeg, meget nysgerrig for at se om Lena havde ret og ved du hvad? Det havde hun!

Jeg fandt nogle trykknapper, som jeg mangler og jeg fandt noget tape med sådan noget sandpapir-noget på som gør bunden lidt mere skridsikker og jeg fandt nogle potter med jord og frø til at så basilikum og timian og nogle flere småting, som jeg ikke mente at jeg kunne leve uden.

Da indkøbene var gjort ville vi se os lidt om, men mens vi andre handlede var min mors mosters barnebarn blevet indviteret til kaffemik og vi skulle med, men først ville vi op og se kirkegården, hvor min mors bedstemor Lydia ligger begravet og vi ville også se udsigten til Ikertooq oppe fra toppen.

Kirkegården ligger næsten helt oppe på toppen af fjeldet og det kan jo virke lidt spøjst, men det er jo nok fordi, at der ikke er så mange andre plane steder og for at undgår, at den bliver “oversvømmet” om foråret, når sneen smelter, men uanset, hvad kom vi derop og nød udsigten til den næste fjord sydover og så tog vi til kaffemik.

Der var ikke mange mennesker at se nogen steder, men vejret var jo godt, så de var måske taget enten til byen / Sisimiut eller taget ud og fiske?

Vi havde en fantastisk dag og nu sidder vi faktisk og overvejer om vi skal drage afsted igen, men denne gang nordpå og ind til vores hytte for at lægge udhalet ud og se til, at alt er som det skal være. Måske, måske først i morgen tidlig.

Billederne smider jeg ind i en stor bunke og jeg håber, at du kan fornemme den gode, hyggelige, rolige og stille stemning, som herskede?

20150528_0002

20150528_0004

20150528_0008

20150528_0012

20150528_0016

20150528_0020

20150528_0022

20150528_0026

20150528_0038

20150528_0040

20150528_0044

20150528_0045

20150528_0049

20150528_0051

20150528_0053

20150528_0055

20150528_0058

20150528_0060

20150528_0063

20150528_0066

20150528_0071

20150528_0073

Og så tog jeg også nogle billeder med min mobiltelefon:

FullSizeRender (7)

Johannes var også glad for udsigten til Ikertooq.

 

IMG_5704

IMG_5705

 

FullSizeRender (9)

Dette er lige inden vil sejler i havn hjemme. Læg mærke til hvor meget sne, der stadig er her, hvorimod der næsten ingen sne var i Sarfannguaq.

FullSizeRender (8)

IMG_5715

Nu vil jeg glæde mig til næste gang Lena får en god idé, for denne her var altså en af de meget bedre.

torsdag den 26. maj 2016

Jeg slår mig til tåls med sammenbidte tænder

Øv, har jeg lyst til at sige, men det gør hverken til eller fra.

Det eneste, jeg får ud af at beklage mig over det alt for underlige vejr, er at jeg skaber mig en kedelig, negativ stemning indeni, så jeg slår mig til tåls og glæder mig over at der ingen myg er!
Min facebook-væg er fyldt op af mine Facebook-kontakters beklagelser over vejret og sneen og jeg forstår dem så sandelig, men eftersom det står udenfor min magt at ændre på det, tier og samtykker jeg og forsøger at være tålmodig, for jeg længes også efter sommeren, varmen, sejlturene og solen.


Billedet er taget med min mobil fra skolen i formiddags.