torsdag den 21. august 2014

Nedlagt for 119. gang

Det er lige før, at jeg selv nægter at tro på det, men desværre kan jeg ikke ignorere, at jeg endnu engang er lagt i seng.

Denne gang er det influenza og feber, som lagde mig på langs.

Jeg har ikke taget min temperatur.

Det er slet, slet ikke nødvendigt, for jeg sveder, så det driver af mig, selvom jeg ligger og hakker tænder af kulde. Jeg fryser, selvom kroppen siger noget helt andet.

Hovedet gør ondt og føles som en overmoden vandmelon, der er ved at sprænges og alle mine muskler i kroppen gør ondt, som var jeg blevet tortoreret gennem lang tid af en ond bøddel.

Natten til i går var slem. Rigtig slem.

Jeg ringede i går morges til mit arbejde og meldte mig syg.

Igen.

Og i nat vågnede jeg flere gange med sveden drivende af mig og med et hoved, som føles for stort og som gør monster-ondt og med muskler, der værker.

Jeg behøver vel ikke tilføje at næsen er stoppet fuldstændigt til og at øjnene løber, appetitten er sølle, at energien er væk.

I morges ringede jeg endnu engang til arbejdet for at sige, at jeg igen i dag blev hjemme og at min vikar kunne finde materialer og planlægningen i min mappe i min skuffe i klassen. Og jeg havde ellers glædet mig til selv at gennemføre undervisningen sammen med eleverne. Øv.

 

Jeg er nået til det punkt, hvor jeg synes at det er pinligt at skulle melde sig syg, for jeg har ved Gud været nødt til at sygemelde mig for mange gange i foråret og jeg starter dette skoleår med at sygemelde mig lige efter skolestart.

Det passer ikke til min samvittighed, men hvad kan jeg stille op??

1

 

Jeg gransker mig selv, mine vaner, mine omgivelser, min kost og hvad der ellers har indflydelse på helbredet.

 

Hvad jeg selv tror er, at jeg akkurat lige når at blive frisk nok til at komme på arbejde, lidt småskrantende og ikke helt rask, inden jeg rager en ny virus til mig, som igen lægger mig ned og at jeg ikke har formået at bryde den onde cirkel.

 

Den sommerferie, hvor jeg skulle have hentet energi og nye kræfter, brugte jeg på at have en ond og smertende bækkenløsning og på at bekymre mig om, hvad stærk positiv nuclius antistof IGG mon betød og så startede skoleåret igen..

2

Der har været for få hytteture, hvor jeg har kunnet lægge hverdags-bekymringerne væk og leve i nuet uden at tænke på i går og uden planlægge i morgen.

Der har været alt for få dage, hvor jeg ikke har tænkt på arbejdet på den ene eller anden måde.

I det store hele spiser jeg sundt og varieret, jeg tager vitaminer som tilskud og for en sikkerheds skyld, spiser frugt og grøntsager, vasker hænder i tide og utide og spritter dem ofte af med descinficerende midler, drikker en hel liter grøn te hver dag og har indskrænket mit kaffe-indtag til højst 2 kopper om dagen.

I foråret, da jeg blev ramt af influenza og ørepine, stoppede mine gåture, som gav mig masser af frisk luft og jeg kom aldrig i gang med gåturene igen, (den ene sygdom overtog den anden) så måske skulle jeg skrive en liste over de ting, som jeg (også) burde gøre:

-genoptage mine gåture

-mere frisk luft (synes ellers jeg får, hvad jeg har brug for)

-bruge tandtråd istedet for tandstikkere (har læst på nettet, at det er vigtigt med en god mundhygiejne og at man bruger tandtråd.. jeg bruger tandstikkere flere gange om dagen, men hvis det er det, som skal til..)

-droppe mine 3-5 daglige smøger

..og så kan jeg faktisk ikke komme i tanke om flere ting, som jeg burde, for jeg gør jo allerede, hvad jeg kan for at holde mig sund og rask.

3

Mens jeg har ligget i min seng med feber og ondt, har jeg tænkt på om jeg mon, uden at vide det, er stresset??

 

Før i tiden skrev jeg liste op og liste ned med ting, som jeg skulle gøre.

Det hjalp mig til at huske, hvad jeg skulle og burde og det gjorde at jeg var ekstrem effektiv og kom igennem hverdagene med små børn og arbejde.

Måske har jeg negligeret betydningen af listerne og troet, at når børnene blev store, så fik jeg mere overskud og tid??

Tid har jeg ikke fået mere af og overskuddet har influenza-en og alle småskavankerne taget, så jeg må tage kampen op og få tilbage-erobret mit overskud, så jeg vil indføre mine to-do lister igen, så jeg i det mindste har overblikket visualiseret i form af en liste og hvor jeg kan krydse af på.

4

 

En anden ting, som jeg i mange år har tænkt på er, hvor vigtigt det er at have noget at se frem til.

Det være sig en ferie-drøm, fødselsdags-fest, weekend-tur, biograf-tur, oprydning i skuret (altså følelsen bagefter) eller hvad det nu lige måtte være.

Jeg tror, at alene følelsen af at have overskud, styrker helbredet.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kan være meget, meget talende og at min Jan er meget, meget lidt talende.

Det giver ikke ligefrem plads til fælles drømme og planlægninger ud i hverken den allernærmeste fremtid eller på længere sigt og alt andet lige, har han vist heller ikke, i samme grad som jeg, brug for at have noge at se frem til for at glæde sig. Han stiller meget få krav og der skal ikke så mange eller så komplicerede ting til før han er glad og tilfreds. Ofte misunder jeg ham hans evne og forsøger at eftergøre ham, men jeg må hver gang kapitulere og se min kamp tabt, for jeg er desværre anderledes indrettet.

Jeg har brug for at have noget at se frem til.

Jeg har brug for at planlægge og drømme.

Det giver for mig håb og en forventnings glæde, som tilsyneladende er mere vigtig end jeg lige går og tror.

På det punkt er jeg blevet hørt herhjemme.. efter næsten 20 år, skal vi til et hurtigt og kort møde i banken, hvor vi skal have vendt vores økonomi, så vi (endelig) kan få gjort noget ved vores køkken og vores bad.

Ikke de store forandringer, men renovering og fornyelse. 

Jeg håber, at der med tiden bliver plads til fornyelse og forskønnelse (maling) af under-etagen efterfølgende, men vi starter med de store ting og jeg glæder mig allerede.

Vi kunne også og ved siden af alt det andet, snakke lidt sammen om/planlægge og fælles-drømme om en weekendtur allerede denne weekend??

Mon ikke at det at have et håb, en drøm og noget at se frem til også styrker helbredet?

5

 

Nogen mennesker tror på, at det hjælper at tale om alt det negative, som de møder på deres vej.

Tømme tænke-tanken og følelses-møgspanden.

Det tror jeg også kan være en hjælp.

Det hjælper at tale om sine tanker.

Få sat ord på dem og få vendt dem med et andet menneske. Måske endda blive be-eller afkræftet i sin tanke?!

Jeg tror dog ikke på, at det hjælper ret meget kun at fortælle om sine negative tanker uden at være konstruktiv engang imellem… bare være negativ og negativ og negativ og negativ.

 

Det kan meget, meget hurtigt blive meget trættende at høre på mennesker, som kun taler om negative ting, eller som taler om ting på en negativ måde.

Det trætter ihvertfald mig enormt meget og jeg har meget svært ved at komme ud af den negative zone, som jeg er blevet trukket med ind i.

Derimod kan det være enormt opløftende og givende at høre hvordan et menneske agter at vende sine negative oplevelser til noget positivt.

 

De seneste par år har jeg forsøgt at rette fokus mod de ting, som giver glæde og energi og forsøgt at styre udenom de ting, som gør det modsatte.. sådan lidt a-la: “ hvad du fokuserer på, bliver din virkelighed”-agtigt noget, men jeg er trods alt et menneske og jeg drøner ofte i hullet som er fyldt med negativitet, men derfor kan jeg jo godt drømme om og arbejde mig hen imod, at jeg en dag mestrer kunsten at styre udenom hullet, hvis jeg ikke kan fylde det med andet og bedre.

Glade mennesker er sjældnere syge, så ind med det positive!

6

 

Nu har jeg siddet oppe og foran min computer i næsten 45 minutter uden at føle at jeg er lige ved at vælte. Sveden driver ikke så hurtigt af mig og jeg føler mig ikke nær så varm, som i nat.

Min kamille-te har vist trukket længe nok nu og måske letter den tåge, som har indhyllet byen hele dagen i går, i nat og hele formiddagen i dag, sig.

Vi har haft heldags-regn i går og det regner stadig. Det bliver den tørre jord glad af og måske sortebærrerne kan nå at vokse sig større.

Jeg vil tage mig en kop kamillete, pudse min næse for 119. gang, tage to pamoler for hovedpinen og droppe min dårlige samvittighed overfor mit arbejde.. jeg kan hverken gøre fra eller til lige nu.

 

 

P.S. Vidste du godt, at målene for cover-billede på din facebook-timeline er 851x315 px?

Jeg har lagt dette billede som mit facebook-timeline cover billede.

timelinecoverphoto

søndag den 17. august 2014

Uden undskyldninger

Jeg dropper altså bare alle undskyldningerne for min manglende tilstedeværelse på bloggen.

Måske burde jeg snarere undskylde for min fulde tilstedeværelse andre steder.. tihi.

Nej, spøg til side.

Dagene fyldes alt for let op med alt muligt og især umuligt og faktisk føler jeg lidt, at jeg er inde i en halv-ond spiral, hvor alt for meget unødvendigt tager alt for meget af min tid og at jeg ikke får gjort nok af det, som jeg selv synes skal fylde i min hverdag.

Vi er alle startet på arbejde/skole igen og jeg håber, at vi med det nye arbejdsår/skoleår, kan finde en rytme, som giver plads til os hver især til at gøre noget mere af det, som gør glad og giver energi.

Måske skulle jeg starte bagfra??

Lige akkurat i dag lavede jeg nemlig noget, som gjorde glad og som gav mere energi.

Jan og jeg tog hinanden i hånden og gik en tur ud langs med fjeldet og så på fjorden (Amerloq), som var oprørt. Havet omkring os er skummende hvidt af søndenvindens hidsige rasen over os denne weekend og det er selvsamme søndenvind, som har holdt os hjemme og væk fra hytten denne weekend, men vi har klistret et næsten ægte smil på ansigtet, rejst panden og sagt til os selv, at det også er fint og dejligt at være hjemme.

Vi brugte dagen i går på at gøre lidt rent og flytte nogle nullermænd fra gulvet og op i en støvsugerpose, så i dag kunne vi med god samvittighed drage ud og se på bølger og lede lidt efter noget drivtømmer.

Jeg har vist nok mere end een gang vist mine hylder.

hylde

 

Jeg har haft dem hængende i 15-20 år og jeg er stadig glad for dem.

Nogle vil måske mene, at det er noget gammelt skidt, som burde smides i en pejs, men jeg er glad for det rustikke og glad for de minder og assosiationer, som de giver og een af mine barndomsveninder i Nuuk havde lavet nogle anderledes smykke-stativer, som jeg fik to af.

smykkebrædt

halskædebrædtet

Især det nederste smykke-brædt, gav anledning til at jeg rydde op og ud, og nu har jeg så sorteret mine halskæder, så dem jeg selv har lavet, hænger samlet, på mit brædt fra min barndomsveninde.

Jeg har et nøglebrædt, som jeg har haft i ligeså lang tid som hylderne og måske skulle jeg skifte messing-skruerne ud med nogle kroge.. eller jeg kunne lade være.

nøglebrædt

I dag fik jeg nemlig samlet en pæn stak drivtømmer, så der er ihvertfald basis for, at jeg laver nogle flere/andre.

Eller lader være.

Det er dejligt at have muligheden og det var liv-givende at komme ud og gøre noget af det, som jeg vil gøre meget mere af..  komme ud.

Hovedformålet med vores gå-tur var nu mest at komme ud i vejret, holde hånd og komme ud i naturen.. bare lidt og jeg skal love for at vi fik set vand.

skspr

skums

skumspr

skumsprø

skumsprøjt

rundsten

 

I tirsdags var vi en ganske, ganske kort tur oppe i hytten.

Både Jan og jeg fik fri kl 16, skyndte os at pakke en pakke rugbrød ned i rygsækken og sejlede så op til hytten.

 

Vi hængte et par hylder til toiletpapir op på vores das,

nyehylder

spiste vores brød,

 

aftensmad

nød stilheden og sejlede så hjem igen lige inden tusmørket lagde sig alt for godt til rette.

afgang

Især jeg trængte til at komme væk og give hovedet lidt fred. Fylde noget mere af det gode på mit liv.

 

Jeg havde jo forinden holdt weekend i Nuuk og det var hyggeligt og godt at se mine tre veninder, som alle bor i Nuuk.

Det var rart at gå i  barndommens gader igen,

tuapannguit

men jeg boede jo på sygehuset og var i Nuuk for at blive undersøgt og det giver anledning til at tænke mindre sjove tanker.

Jeg boede på patienhotellet og delte værelse med en ældre dame fra Sydgrønland, men hun sov vist ude i byen hos familie om natten, så jeg fik nætterne for mig selv.

Det gjorde mig ikke noget at have værelset for mig selv om natten.

 

Jeg ankom Nuuk

sermitsiaq

om lørdagen om aftenen og fik hele søndagen for mig selv, inden jeg skulle til undersøgelse om mandagen.

Der blev taget så mange blodprøver fra mig efter at jeg havde talt med en læge, at jeg troede at jeg ville tørre helt ind af blodmangel og der blevet lavet et hjertekardiagram (jeg hørte det som at jeg skulle have lavet et radioprogram og blev lidt overrasket over det indtil det gik op for mig at det var kardiagram.. høhø).

Tirsdagen brugte lægerne vist på at kigge al det aftappede blod igennem, så jeg fik hele dagen for mig selv, men om onsdagen skulle jeg så ind og tale med endnu en læge, som kunne fortælle at han syntes at alt så fint og tilforladeligt ud, men at jeg højst sandsynligt lider af Raynauds sygdom. 

Selvom mine symptomer er noget (meget) anderleds end dem, som står beskrevet rundt om på nettet, så slår jeg mig til ro med, at jeg i det store hele er noget af det sundeste, hvis man skal tage undersøgelserne og blodprøverne i betragtning.. altså lige på nær en blodprøve og at jeg har det godt.

Og jeg er glad og taknemmelig over at mit bækken også næsten er  ok igen, men jeg ærgrer mig naturligvis over at jeg har brugt min dyrebare og længe ventede sommer-ferie på at skrante, have smerter og være så immobil, at jeg næsten igenting kunne .. og gjorde jeg noget alligevel og i trods over smerterne, kunne jeg betale dyrt de næste par dage.

Allerede om torsdagen før hr. Fanden fik sine sko på, lettede jeg med flyveren og drog hjem igen.

Solen var akkurat stået op og Nuuks vartegn/fjeld, Sermitsiaq, så fantastisk ud over de lavthængende skyer

sermitsiaqfraflyveren

Og hvis der ikke havde hængt et så tæt sky-dække, kunne jeg have kigget ned til vores hytte, da vi fløj over fjorden.

førstefjord

overskyet

 

Sommeren har dog ikke kun budt på sygehistorier!

I løbet af sommeren flyttede min søster og hendes familie endelig tilbage igen hertil og det er rart at møde dem i bybilledet, at kunne drikke eftermiddagskaffe med dem, smutte over til dem og give drengene et kram på skolen, når jeg ser dem.

Daniel, den ældste af mine nevøer havde fødselsdag d. 21 juli og jeg bagte et par kager til kaffemikken og et par dage efter, d.24. juli holdt jeg selv kaffemik for Sara, som fyldte 17 år og d. 29. juli fyldte min mor hele 70 runde år, hvor jeg også hjalp lidt til med maden.

laksespinatroulade

bordMin onkel i Danmark havde sendt mig nogle fødselsdags-penge til min mor og da hun allerhelst ville have lidt lommepenge til deres tur til Danmark (som de er rejst ned til) gik jeg op i banken og vekslede både min onkels og vores penge gave til 50-ere, som jeg foldede og bandt ind i en buket blomster fra fjeldet.

Jeg fortalte naturligvis min mor, hvor mange 50-ere, der gerne skulle være ialt, så hun ikke missede nogle af dem.

 

pengegave

Simon kom fra Kangerlussuaq og var med til at fejre min mor/ sin aanaa, og jeg tænkte i et kort øjeblik, at jeg ville have fotograferet mine børn sammen med deres fætre.. og faktisk var deres kusine Karoline fra Danmark her også i lige akkurat den periode, så jeg kunne have fået et fætter/kusine-foto, hvis ellers jeg havde formået at fastholde min tanke.. hvad jeg ikke kunne.

 

Udover at gå tur i dag, strikke et par pinde på mit strikketøj, har jeg faktisk også fået bunden af et par tømte flasker af.

Jesper, min svorger, havde gemt et par specielle flasker til mig, som han godt kunne tænke sig, at jeg gjorde noget ved og især, da han så at Jans tømte whiskey-flaske var omdannet til en lygte/fyrfads-beholder (hvad kalder man mon sådan een?)

flaske

Jeg har fået toppen af en gammel Cuba-flaske af

cubaflaske

og hvis jeg havde muligheden, ville jeg fylde den med en buket blomster og give den til en anden af mine veninder, som bor i Nuuk, som lige har været i Cuba i forsommeren, men jeg starter med at omdanne Jespers flasker.

 

Efter gåturen i dag, hev jeg det halve kilo valnødder frem, som jeg købte på tilbud forleden, fik dem kogt og lagt i en sød, vanilie og appelsinduftende/smagende lage og allerede efter aftensmaden kunne vi smage nødderne over en kold, blød vanilie-is og jeg garanterer, at det smagte godt

syltedevalnødder

Sidste fredag var der “Åben scene” og Laura spillede og spillede og spillede og minsandten om hun ikke også havde øvet sammen med sin fætter Daniel.

Vejret var dårligt, så vi kunne i ro og mag, sætte os til rette og lytte til det hele, nyde musikken fra, ikke bare Laura og Daniel, men også fra alle de andre.

aas1

aas2

aas3

aas4

aas5

aas6

aas7aas8

aas9

aas10

 

Vejr-guderne må gerne være lidt mere os næste weekend, for jeg trænger til at komme op i hytten.. og bare være. Trænger!

Der skal fyldes lidt mere af det gode på livet og der findes rigtig mange måder at tanke gode ting på tilværelsen. Jeg ved, at jeg kører bedst, når der er fyldt en weekend med masser af frisk luft, hytteliv, ro og fred og gerne godt selskab på livets tank.

I morgen er det mandag og der står arbejde og hverdag på programmet, men jeg vil arbejde på, at der også står lidt mere end det på og at der bliver fjernet og luget ud af det overflødige, som tager tid og energi.

Der skal ingen undskyldninger være, hverken for min manglende tilstedeværelse på det sidste, her på bloggen eller for at ikke at gøre noget mere og noget godt for mig selv, så hav en god mandag og prøv at gøre noget godt for dig selv.

søndag den 10. august 2014

Fordi jeg kan…

Jeg har været i Nuuk fra lørdag til torsdag.. mere om det lidt senere og jeg var naturligvis ude og kigge i forretningerne, ose og suge inspiration til mig og det, som slog mig mest var alle de ny-fortolkninger af vores mødres/bedstemødres smykker fra 50’erne og 60’erne heroppe.

Det var mere end mode dengang at med perlekraverne og dengang var de i smukke mønstre, som både kunne være enkle eller mere komplicerede.

Jeg har set dem, både dengang og i ugen, som gik i Nuuk, med fine mønstre, indviklede mønstre og så så jeg denne helt uden mønster og i den grad i multi-colour.

Faktisk så jeg een allerede i marts måned her i byen, men jeg havde ikke mod på at kaste mig ud i multi-farve og uden mønster, men da jeg så, hvad de ville have for dem i Nuuk (500kr) syede jeg een i ren og skær trods i dag.

Min veninde er i gang med een i nogle bitte bitte små perler i multi-farve, hvor jeg har syet min med perler i almindelige størrelser (tror nok at de i butikkerne går under “grønlænder-perler”)

1

I går startede jeg dog med at sy et hurtigt armbånd.. bare for lige at komme ind i perle-universet.

armbånd

Jeg er i gang med at strikke “harmony”, men jeg keder mig lidt med den, selvom jeg sagtens kan se, at den bliver flot, når den engang bliver færdig.

Den skal ende som en gave, så den skal nok blive færdig.

Et par timer inden jeg drog afsted til Nuuk, kunne jeg sy knapper i den færdigstrikkede, nyvaskede cardigan til Sara, som hun havde ønsket sig i fødselsdagsgave

10502007_10204626197919050_7812681466906220245_n

og inden den røde cardigan, som jeg jo også blev færdig med i juli måned, bliver for gammel, skal jeg have foreviget den lyse Sara-cardigan, men indtil videre må du så nøjes med at kigge på min retro-perlekrave, som jeg lavede bare fordi… Hav en god søndag aften

P.S. jeg starter på arbejde i morgen.. hvor blev min sommerferie lige af??

fredag den 1. august 2014

Drama-skyer

Måske jeg endda får det lært rigtigt en dag..  lige nu kører det vanvittigt hurtigt, men meningen er vist til at få øje på

Mit første forsøg

Så fik min dygtige it-bekendt ordnet min computer. Spørg mig ikke hvordan han gjorde, men der er nu igen plads på min harddisk og de programmer, som jeg havde i forvejen, har fået tilføjet “noget” så jeg kan vise det allerførste timelapse-forsøg, som jeg har lavet.

Næste gang sætter jeg kameraet nede ved strandkanten og hvor der er spring med en stor og tydelig tidevandsforskel