Tågesnak

Vi skriver oktober, men vejret tror at det er alt andet end oktober.

Vi har det køligt og luften er skarp, men der er endnu ikke faldet rigtigt sne.

Ikke at du skal høre mig klage over den manglende sne.. overhovedet og du vil heller ikke finde klager hos mig over det, efter årstiden lune vejr.

I morges var vejret så smukt, så smukt og i tankerne var jeg på havet og havde planer om at såsnart jeg kunne slippe væk fra skolen, ville jeg styrte alt hvad remmer og tøj kunne klare ned til jollen, starte op og sejle ud, men lige efter middag, væltede tågen ind.

T Å G E N.

Dét er ikke helt normalt efter årstiden heroppe at der er tåge, men ikke desto mindre væltede tågen altså ind over byen og efterlod os måbende og jeg ærgerlig, for hvor fedt er det lige at skulle sejle ud i tæt tåge og det når det er så koldt?

Jeg købte en tude-kiks a la en kage fra bageren og medbragte min hjemmegjorte marmorkage over til min far og mor, som gav kaffe.

Dagen skulle ikke være forgæves, så jeg lavede hummus for første gang, men bestemt ikke for sidste gang. Ingen af pigerne var særligt glade ved det, men Jan og jeg kunne sagtens forestille os spise det igen med hjemmebagt, groft brød til, som vi gjorde i aften.

Vi fik, til pigernes redning også svinemørbradsbøffer i fad med champignon, estragon og fløde, så de ikke skulle gå sultne i seng.

I eftermiddags, hvor jeg “kun” havde compactkameraet med, tog jeg disse billeder af tågen:

 

og fra vores stuevindue så tågen sådan her ud:

I aften ringede een af mine tidligere kollegaer og spurgte, om jeg da ikke skulle fotografere byen udefra holdepladsen ved lufthavnen og så måtte jeg jo afsted for at se, hvad hun så

 

men jeg ville også se byen fra en anden vinkel og kørte lidt ud mod øst

 

Underligt, tankevækkende, men også utroligt fascinerende.

Historien om en bluse, som blev en taske, som blev en anden taske og som fik følgeskab af et bælte

For efterhånden et par år siden eller flere, fyldte jeg 45 og jeg fik en bluse, som dog ikke passede til mig.

Den var hundedyr, men min mor som gav mig den, sagde at jeg godt måtte bytte til noget andet, hvilket jeg så gjorde.

Jeg byttede den til en flot Great Greenland taske magen til een, som Lena har.

Den var fin, men jeg fik den alligevel ikke rigtig brugt. Måske fordi den var så fin?

Lena bruger sin næsten hver dag og måske er det ikke kun fordi den var/er så fin, at jeg ikke rigtig fik gang i brugen af min, men måske også fordi at jeg ikke kunne slænge den over brystet og have armene fri.

Min mor var noget forelsket i den, men de laves ikke længere..

 

Forrige fredag var Lena, Jan og jeg på café.

På cafeen sælger de enkelte Great Greenland tasker mm. og der var den fedste taske, som jeg på forhånd kunne se, ville passe perfekt til mig.

Den kan slænges over brystet, så armene kan bruges til andet end at holde fast i tasken med og minsandten om den ikke var på tilbud og det endda helt vildt.

Den havde oprindeligt kostet 2300-2400,-kr, men var sat ned til 750,-kr og pludseligt havde Lena og jeg arrangeret det hele til alles fordel.

Hun ville gerne give min mor en taske magen til vores og købte derfor tasken på cafeen, som var på bud og byttede så med mig/min taske og nu er alle glade og jeg har en taske som jeg har brugt siden jeg fik den.

Den kan rumme en god a4 mappe, min termoflaske o g alle mine småting, som jeg bringer til og fra skole hver dag.

 

En lang histore om en bluse, der blev en taske.

 

I fredags så jeg, at Cafeen til og med havde en bæltetaske og det til en pris, som næsten var foræring og så slog jeg til.

Bæltet kan sagtens bruges uden pungen, men den er nu praktisk til nøglerne, dankortet og mobilen, når jeg er på arbejde, hvor jeg helst ikke skal sådanne ting lægge og friste.

 

Min pengepung er en stor een af slagsen, solid som den kinesiske mur og købt helt tilbage i sommeren 1993.

 

Med tiden har den fået sig lidt skrammer, er blevet  blød i læderet og gået lidt op i syningerne og har derfor fået sig nogle nye.

Den har aldrig kunnet prale af at være velnæret og fyldt, men den har været solid og jeg satser på at den holder længe endnu.

Det er ikke særligt tit at jeg køber tasker af nogen art.. eller jo!

Efter sommerferien investerede jeg i en ny fototaske, men den er ikke særligt velegnet som skoletaske.

Nu er jeg vist også dækket ind for flere år frem i tiden.

Hvordan har du det mon med tasker og punge?

Kærlighed begynder der, hvor der ikke forventes gengæld

Jeg skulle hilse alle Olsens familie, venner og bekendte og sige, at han har det godt.

De fleste af dem han kender er rejst til Canada og Olsen påstår, at de skal på AFS, være au pair eller på ferie.

Olsen siger, at han ikke har råd til nogen af delene, da han er igang med at spare op til nyt køkken og nyt badeværelse.

Olsen har efterårsferie ligesom pigerne, men jeg har aldrig set ham tage afsted hverken på arbejde eller i skole om morgenen, så det kan vel næppe kaldes ferie, når han bliver hjemme i disse dage? Han siger så meget, ham Olsen og hvis du ikke siger det til nogen, vil jeg gerne indrømme, at jeg holder virkeligt meget af den lille fugl. (Er det helt naturligt at en snart 50 årig holder af en lille gråsisken??…(Og  “ du har for evigt ansvaret, fordi du har gjort den tam” sagde den lille prins))

Nå, men det var den der hilsen!

Uventet arbejdsfrihed

Så så man mig halse afsted i morges med vådt hår og tungen hængende ud af halsen, ærgerlig over at weekenden allerede var væk og med en halvbister mine, der forvandlede sig til et større smil, da skolen blev lukket inden den første time startede, da der ikke var vand på skolen overhovedet.

Træls, især hvis man skulle på w.c., hvad jeg faktisk skulle og Jans forslag om at bære “efterladenskaberne” udenfor og holde skolen åben, syntes jeg helt ærligt var lidt kikset (og nu spørger han gudhjælpemig om vi da ikke havde små poser?.. han skjuler ikke misundelsen særligt godt )

Det er hverken hver eller hveranden dag at vi får foræret en sådan dag.

Jeg styrtede hjem igen, frydede mig over at kunne skylle toilettet ud, og tog mit varme tøj på og styrtede så ned til jollen, som jeg styrede direkte ud til torskene.

Det er ikke så tit at jeg bliver søsyg, men bølgerne fra i går, rullede stadigt derude i langsommere versioner og jeg glemte at kigge op og ud mod horisonten, fordi jeg var så optaget af, at torskene ikke blev på min fiskekrog.

Nogen fik jeg dog op og ombord og da jeg ikke kunne holde søsygen ud længere, sejlede jeg hjem igen og filletterede torsk.

Haha.. en søsyg fisker.

Det svarer vel nogenlunde til en fugl med flyveskræk, en farveblind maler, en tonedøv klaverstemmer, en pilot med højdeskræk eller en læge med hematofobi.

 

Filletterne pakkede jeg ned i små poser og da jeg var færdig, kunne jeg lægge ca 13 kg ren torskekød i fryseren.

De bliver gode til at stege, til at lave torskepande med eller til at fylde i en fiskesuppe.

 

Jeg skal afsted igen een af de allernærmeste dag, for der skal også fanges torsk til torskefarsen til vinter, så jeg investerede i en ny pilk, hvor krogen blev skiftes ud med en stor solid een af slagsen.

Nu mangler jeg kun tiden til at gøre det, for vejret for resten af ugen ser godt ud.

Har du også haft en god mandag?

Hugjiltu, en mand med lyd i

I sidste uge var Laura og hendes klasse til en to-dages workshop med en strubesanger fra det indre Mongoliet.

Laura havde fået en fribillet og viste os i går formiddags nogle klip fra youtube, som gjorde os en smule nysgerrige og så var der ikke langt til beslutningen om, at det skulle vi da ned og høre.

Billetprisen på 30 kr.- var latterlig lille, så efter aftensmaden var vi at finde på Taseralik.

Musikken rørte ved nogle ur-instinkter inde i mig og selvom jeg ikke forstod et kuk af hvad han sang om, syntes jeg alligevel at jeg forstod et eller andet.

Det kan da sagtens være at hans sang om noget helt andet, men i min fantasi, sang han om vinden i de høje fjelde, snestorme, der hylede og om langstrakte vidder, hvor mennesket er lillebitte og naturen hersker uden hensyntagen.

Hans fløjter var lavet af elektrikerrør med nogle huller i

og hans strygeinstrumenter har kun to strenge,

men som der dog var lyd i både instrumenter og i manden.

Jeg fatter overhovedet intet af, hvordan man kan lave lyd nede fra struben og lydene lyder næsten ikke mennskelige og dog er de så genkendelige.

Som du kan regne ud, har vi været hjemme hele weekenden, for vejrudsigten har budt os by-liv og da jeg først havde accepteret at det ikke kunne være anderledes, har det været fint  nok.

Jeg har en halv søndag foran mig og den er ikke afsat til noget specielt og det er jo dejligt.