Intensionerne var gode nok, – dem med at jeg ville opdatere, men computeren er ikke enig.
Den går ned for et godt ord og min tålmodighed går med, når det sker for mange gange lige efter hinanden.
Jeg vil dog lige skynde mig at sætte denne uges Laura på. Det blev taget i Fjelsø i løbet af ugen.
Jeg kan ligeså godt sige det som det er: jeg får ikke opdateret, jeg får ikke strikket, jeg får ikke fotograferet, men til gengæld får jeg oplevet en masse; og nej, det skal ikke forståes sådan at jeg opdaterer, strikker og fotograferer, når jeg ikke oplever.
Tiden føles knap og vi skriver allerede d. 12. juli. Alle dage er besat med en eller anden form for aktivitet, som skal nåes og på een måde føles det godt, men på en anden måde føles det lidt ærgerligt, for mange af oplevelserne når end ikke at bundfældes inden en ny trænger sig på.
Vi havde en fantastisk London-tur.
Vi boede på et forholdsvis billigt hotel på hjørnet af Gray’s Inn Road næsten klods op og ned ad Kings Cross Station, hvorfra alle vores ture videre ud til oplevelserne afgik.
Værelset var meget lille, men der var eget bad og toilet.
Der var ikke mulighed for at få morgenmad på hotellet, men de små spisesteder, hvor man kunne få sig en billig english breakfast af den traditionelle slags.
Prisen vekslede mellem 4-6 pund.
Vi kom forholdsvis sent op om morgenen og vores breakfast, blev til brunch, som vi kunne klare os resten af dagen, for.
Kaffen, som jeg normalt ikke kan undvære om morgenen, var en espresso tilsat kogende vand, så den var stærk og een kop var mere end rigeligt.
Vi blev hardcore undergrounders, som med meget stor selvsikkerhed dog afsted med togene uden rysten på hænderne og Oyster-kortene er virkelig en god og nem opfindelse.
Vi fik hjælp af Jans grandkusine til indkøb af Oyster-kortene og hun forklarede os hurtigt, hvordan systemet var bygget op og så var vi selvhjulpne, så vi kunne komme rundt på en hurtig og nem måde.
Vi fik set alt, hvad en turist
bør
se af museer og seværdigheder,
men hvad jeg stærkt vil anbefale, hvis du skal til London er, at tage ind og se en musical.
Vi var inde og se “Let it be”. (linket fører dig videre til deres officielle hjemmeside)
Vi fik nogle billetter, der var en smule billigere, men det er en dyr fornøjelse, som man helt klart ikke bør spare sig selv for.
Jeg var også rigtig glad for at vi nåede ind og se Royal Albert Hall og at vi fik købt os en guided tour med en fremragende guide.
Lige pludseligt blev jeg lidt mere imponeret og en anelse stolt over at en landsmand, en grønlænder, fra et land, hvor vi kun er 65.000 sjæle, har sunget og optrådt i Royal Albert Hall i 2011.
Det var noget nær et must for pigerne at få sig en shoppedag og vi valgte at tage ind på Westfield.
Det er måske ikke det bedste valg og måske havde de været bedre tjent med at tage ind på Oxford Street, som er kendt for sine mange butikker, men valget faldt altså på Westfield.
Vi brugte en hel eftermiddag derinde og vi fik ikke set det hele og især Sara kunne snildt have brugt en dag mere, tror jeg.
Vi var naturligvis også en tur i Hydepark. Under hele vores 5 dage lange tur, var der omkring 27-28 graders varme, så vores plan om at nå frem til Speakers Corner, blev droppet og vi slentrede bare rundt, sad lidt, nød vejret, varmen og gloede åbenlyst på alle mennesker.
Jeg er meget lidt glad for højder og een af Saras store ønsker for vores London-tur var at komme op i London-eye om aftenen, så jeg sprang pænt den tur over og lod Jan drage afsted med begge piger.
Vi var, den sidste dag på museums-raid og måske det ikke var den helt store lyst, som drev pigerne?
Jan og jeg kunne sagtens have brugt et par dage på hvert museum (science, natural, royal og hvad de nu alt sammen hedder).
Efter det 4 museum gik vi dog ned og satte os i græsset.
Sara og jeg smuttede ind og så på sommerfugle.. der kunne jeg også have brugt flere timer og især, hvis jeg havde husket det rigtige objektiv
Den sidste aften var vi i Chinatown og spise med Jans grandkusine og hendes kæreste.
Vi blev vist rundt, men om der trængte noget igennem til de andre oplevelser, ved jeg ikke rigtig.
Vi var mætte, for ikke at sige overmætte, på oplevelser og indtryk.
Vi fløj med Ryan-air og man kan sige mange ting om Ryan-air, som at der er meget lidt plads i flyveren, at der ikke er nogen service og at der ikke bliver serveret så meget som en sjat vand under flyveturen.
Du skal betale for hver kuffert, du medbringer og du må kun medbringe et stk. håndbage.
Vi så nogen, som ikke helt havde taget det bogstaveligt med håndbagen og havde en lille pose ved siden af deres taske og de måtte slippe hele 60 pund, hvilket øjensynligt langt oversteg både posens og indholdets værdi.
Vi (Jans grandkusine) forudbestilte en taxa til os og det var langt, langt billigere og mindre besværligt end både at finde en taxa i lufthavnen eller at skulle tage toget.
At taxachafføren så til gengæld kørte som død og helvede og som havde han stjålet bilen er en anden side af historien.
Måske der dukker flere billeder op, når jeg har fået kikket mine kort igennem? Måske ikke, men nu forsøger jeg lige at opdatere og være aktuel igen.
p.s. Sara har desværre ikke taget så mange billeder, men dem hun så har taget, er til gengæld vildt gode!
Vi kørte tidligt fra Hvalpsund mod Tirstrup for at nå flyveren.
Både Jan og Laura vil gerne være i meget, meget god tid til stort set alt, så vi drog af og kom i meget, meget god tid.
Vejene var næsten øde og luften var tung af morgen-dug.
Vi fløj med Ryan-air og da det jo kun tager 1½ time at flyve til London var det til at holde ud.
Der er ikke meget plads og man er stuvet ind i flyveren som kreaturer.
Jans grandkusine havde booket en taxa til os, så da vi endelig fandt hinanden, altså taxachafføren og os, kunne køreturen starte.
Der var vejarbejde rigtig mange steder, så vi holdt i kø nogen steder og kørte som død og helvede andre steder.
Det tog os 1½ time at komme frem til det hotel, som vi havde booket hjemmefra.
Heller ikke på hotellet har de ødslet med pladsen, for nu at sige det diplomatisk, men der er en seng, et bad og et toilet, hvad mere har vi så i grunden brug for?
Vi kan ikke få morgenmad på hotellet, men der er en kaffe-/morgenbar ovre på den anden side af gaden.
Der er en verden til forskel på Sisimiut og London, eller bare på Hvalpsund og London og vi er end ikke inde i hjertet af London.
Der er en voldsom trafik og et mylder af mennesker.
Jeg er fuldstændigt overvældet og mættet af indtryk efter bare et kik ud af vinduet og vi har endda ikke oplevet noget af alt det, som vi har planlagt at vi gerne vil se.. eller jo: vi tog ned på King Cross stationen
i går, hvor Laura gerne ville se Harry Potters 9 3/4 perron.
Det var der rigtig mange andre som også gerne ville og der var en kø så lang, så lang af folk, som ville fotograferes.
Det ville Laura ikke selvom jeg ville mene at det ville have været et godt uge 26 billede af hende.
Vi fik noget at spise, gik omkring, tog tilbage til hotellet, hvor vi fik en lur (indhentede den mistede søvn fra morgenen) og gik så ud igen.
Sara er vild med Star Bucks kaffe og hvad de ellers kan tilbyde, så det var jo, viste det sig, også et must.
(det er en rød Ferrari, som holder i baggrunden af Laura)
De har stadig telefonboxe herovre.
Det er ikke særligt tit man ser dem længere i hverken Danmark eller hjemme i Sisimiut.
Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det kan være sjovt at ringe til nogen af disse piger fra en offentlig telefon?
De bliver tilsyneladende brugt til både at få sig en kop eftermiddagskaffe i, pub og som offentligt toilet, lugten taget i betragtning.
Menneskemylderet som var intenst nok om dagen var endnu mere intenst
og selv pigerne gik tidligt i seng.Frivilligt og helt af dem selv.
Sengene er heldigvis gode og vi har sovet fint og nu venter en ny dag, hvor vi skal have startet dagen med at finde noget morgenmad.
Klokken 12 har vi en aftale om at mødes med Jans grandkusine, som bor herovre og måske hun har nogle insider-tips, som vi kan drage nytte af?
Farfars efter-70-års fest gik virkelig godt.
Han havde inviteret til kaffe og kage om eftermiddagen og til 3-retters middag om aftenen med kaffe og mandelhorn og natmad.
Der var knappet en pavillion på hans rummelige terasse, så alle 28 indbudte kunne være der og heldigvis hverken regnede det eller blæste, så der var lunt og tørt.
Stemningen var fra første øjeblik god og glad og de fleste blev til langt over midnat. Der blev sunget, grint, sludret, snakket og hygget så gevaldigt igennem og de fleste kom også til det morgenbrød, som der også var indbudt til.
Jeg har de sidste par dage gået og tænkt på, at det er så fantastisk, som hans venner er der, – både i lyst og i nød, til fest og til hverdag og i tide og utide.
De er nogle hyggelige, trofaste og helt igennem nogle dejlige venner og hvor jeg dog håber, at jeg også, når jeg når den alder kan have lige så mange og lige så gode venner, som ham.
Dét skal der arbejdes på, for jeg kan se, hvor givende det er for ham og for dem, at de har hinanden.
I dag har vi været ude hos nogle af vores venner for at hilse på og for at aftale en aften,hvor vi skal mødes. Hyggelige, dejlige mennesker, som jeg glæder mig til at se og hilse lidt nærmere på igen og vi nåede også til Ålborg for lige at se min søster og ikke mindst hendes drenge, veksle kroner til pund og
I morgen, meget, meget tidligt kører vi afsted mod Århus/Tirstrup for at tage en flyver til London.
Jeg er lidt nervøs, lidt bange og lidt utryg for at det ukendte og synes at det er noget lettere at sejle ind i hytten i en skrap nordenvind ind imellem skær og små-øer og hvor der hverken er andre mennesker eller kontakt til hverken folk eller fæ, men vi skal kun være væk fra det kendte og trygge i sølle 5 dage, så jeg trøster mig med, at det nok skal gå og at der er grænser for hvor galt det kan gå, hvis..
NÅ! stop så de katastrofetanker Dorthe!
Men hvis der er lidt mere stille (kan der blive mere stille end nu?) på denne kanal, så ved du at det er fordi jeg er, helt uvant og uden for nummer for mit vedkommende i en storby, hvor jeg ikke er så hjemmevant.
Jeg håber at mit kamera kommer i brug, for det har været meget sløjt på det sidste at få det op af tasken, men lidt har jeg da set gennem linsen og du får billederne ganske uden ord eller tilføjelser.
