torsdag den 28. marts 2013

Hvor klager man over sig selv til?

I dag føler jeg mig en lille smule ukuelig.. eller næsten ukuelig.

Måske skulle jeg rette det til at jeg formår at løfte mig selv ovenpå igen, når alle de små hverdags småting driller og det synes jeg faktisk at de har gjort det meste af dagen i dag.

Jeg startede med at ville gå i et godt langt bad, hvor håret skulle have en kærlig omgang.

Det blev vasket i dyr shampoo og pakket godt ind i dyr hår-serum/conditioner og så ville jeg tørre det blankt og glat, så det virkeligt kunne skinne.

Føn-en blev sat på behersket og stille blow og den gode børste med bløde naturhår blev fundet frem efter at håret havde fået lidt shine, som ifølge producenten ville glatte og få det til at stråle som det fineste silke.

Begge mine søstre har de fineste krøller som slår købe-krøller helt af banen, men jeg er bare blevet udstyret med kruset og uregerligt hår, som alleroftest lever sit eget liv.

Det skal for guds skyld ikke vaskes alt for ofte for det har tendens til at være knastørt som wasas det allerbedsteste knækbrød og er det for rent (læs uden fedt) står det op som var hvert hårstrå en glad tinsoldat, der gør honnør.

Jeg gjorde hvad jeg kunne og endte med det her:

glat

Ikke videre glat, men dog rent.

 

Heldigvis skulle jeg ikke på arbejde for jeg kan godt grue for, hvad jeg kunne have fået til at gå galt, hvis jeg ikke havde kunne køre slowmotion i dag.

Til aften skulle jeg lige til et møde og heldigvis skulle jeg kun lytte.. eller var der nogen andres hår, som stod ud i alle verdenshjørnerne.

Efter mødet mødte jeg månen, som var fuld.

badebold

Den pyntede sig med grønt nordlys og det ville jeg da rigtig gerne forevige, men mine øjne er ikke helt gode til at stille skarpt mere og brillerne er vist slidt op, for de er ikke til nogen gavn, når jeg skal se tæt på og jeg endte med  en  bunke uskarpe billeder.

DSC_2847

Nå, men det er da heldigvis småting og alle omkring mig har det godt.

Jeg er vist ikke til gene for andre end mig selv og hvis nu jeg sætter mig lige så stille over i sofahjørnet og strikker på min kjole, kan det være at også jeg bliver lidt gladere for mig selv inden dagen er omme, for lige nu er jeg ikke helt tilfreds med den indsats jeg har ydet i dag, selvom det ikke engang var noget at skrive nogen steder hen om.

onsdag den 27. marts 2013

Som en reaktion

Som en reaktion på denne artikel skrev jeg dette på min facebook-opdatering

Øøh hvad med mig??
Jeg føler mig både dansk og grønlandsk, taler og skriver begge sprog, føler mig hjemme i Grønland, men har ingen problemer med at færdes i Danmark, ser hverken dansk eller grønlandsk ud og har familie og venner af begge nationaliteter.


Hvad skal jeg stille op?


Skal jeg fornægte en del af mig selv og hvilken del skal jeg ifald fornægte eller kan jeg overhovedet fornægte mig selv?


Jeg er mig og det skal ingen have lov at lave om på, for jeg er stolt over at være produkt af to menneskers kærlighedsmøde på trods af og på grund af forskellighed både af nationalitet, sprog, opvækst og baggrund.

Jeg er et møde og et produkt af to mennesker fra to meget forskellige lande og hvis de kunne mødes med åbne hjerter og sammen få mig og mine søstre, skal ingen fortælle mig at det er bedst at være enten dansk eller grønlandsk.

Jeg føler at det er bedst at være sig selv og finde hvile uden fordomme akkurat hos sig selv.

Er jeg lidt naiv at tro det i disse tider?

Det håber jeg ikke.

tirsdag den 26. marts 2013

Slowmotion

Der er blevet sovet længe og der er blevet drukket kaffe meget langsomt både i dag og i går.

Vejret er blevet trukket langsomt ned i lungerne og alle bevægelser forgår i slowslowmotion.

Jeg nyder det så det næsten burde være forbudt, men jeg synes altså også at det er fortjent, for jeg har trængt til at geare ned og få hjerterytmen reguleret til normal.

 

I dag passede det så fint med at vi kunne gå over til mine forældre på en ganske almindelig tirsdag og drikke eftermiddagskaffe.

 

Der står blomstrende planter på næsten hvert bord hos min mor og de fik da lige lov at stå model, mens jeg ventede på at kaffen skulle få en temperatur, som passede min gane og humør

1

2

3

4

5

67

8

9

10

Laura lagde lydkulissen og du skal ikke høre mig klage over min tirsdag

11

 

I aften er der møde hjemme hos os, men det bliver garanteret både hyggeligt og giver lidt spænding i maven, for lige om lidt er der ACR og der skal planlægges billedtagninger og andet sjovt.

mandag den 25. marts 2013

Søndags-Lauraen, som blev forsinket og en Polaris, som opgav søndagsturen

Vi var lidt spændt i går, da vi startede snescooterene op og kørte ind i baglandet med een af vores venner, som skulle fragte en masse ting ind til en hytte.

Vi ville bruge anledningen til at se, hvordan isen ud af fjorden så ud og om der var chancer for at vi kunne komme ind til vores hytte een af dagene.

Vores ven skulle ind i bunden af fjorden og over på den anden side med tingene og vi kunne bruge anledningen til at tjekke både sporet og isen, men jeg kom ikke så langt.

1/3 del ud ad sporet ville Polarisen pludseligt ikke lege med mere og ved nærmere undersøgelser kunne vi konstatere at den havde brugt langt over 20 liter benzin på den smule vej og det kunne ikke passe.

stille

Enten var benzinen stjålet (jo, jo det ses skam at unge stjæler benzin op af tankene med en slange) eller også var benzinen løbet ud.

Jeg satte mig på en solbeskinnet plet og lod de andre køre.

holdepladsen

Vejret var jo dejligt og der var ingen grund til at ændre planer midt i det hele og da Jan, Laura, Jacob og Henrik kom tilbage kørte Jan afsted for at hente en dunk benzin. Jacob blev og ventede sammen med mig i solen og godt en time efter kom Jan tilbage og vi kunne konstatere at benzinen dryppede i en jævn strøm ud af den.

Jan kørte den hastigt hjem, mens jeg fragtede Rita hjem med Laura på passagersædet.

Jeg nåede at tænke kedelige tanker, mens jeg kørte hjemad.

Tanker om en varm motor, som ikke blev afkølet, da der ingen løs sne er og hastigt dryppende benzin, flammer og hidsige amerikanske film med eksplosioner, men skubbede tankerne væk og sørgede for at komme hjem.

 

Om aftenen lavede vi alt muligt og ingen kom i tanke om, at det rent faktisk var søndag og søndagsportrættet af Laura glippede.

Jeg kom i tanke om det kl. 02 i nat, men opgav dog at gå ned og fotografere hende, mens hun sov og besluttede at det kunne vente til i dag.

Laura og Saras kusine er heroppe for tiden og hende og Laura var på Taseralik i dag, hvor de forkælede sig selv med nachos og sodavand og jeg fik lov til at fotografere dem:

kusiner

karoline

kusinekaroline

 

Laura blev flere gange advaret om, at alle billeder ville blive lagt på bloggen, men det afholdt hende ikke fra at fjolle:

 

laalu

laalu1

laalu2

laalu3

laalu4

laalu5

Lauras veninde og klassekammerat var også på Taseralik og hende fik jeg også lov til at fotografere når nu jeg var igang

naduk

natuk

Og nu spørger du måske, hvilke af billederne af Laura, der blev det forsinkede søndags-billede?

Laura valgte dette til at være søndags-Laura-en:

 

laalu4

søndag den 24. marts 2013

Overalt

Og så blev jeg spurgt om der måtte lægges billeder ud af vores is-igloo her også og gerne for mig, så vi er altså også at finde en smule lige her