fredag den 21. december 2012

Natte-farver og mundrette datoer

For 8 dage siden, gik en masse mennesker vældigt op i datoen d. 12.12.12.

Jeg glemte det lidt, men tager så revance i dag, hvor vi kan skrive 20.12.2012.

Det er da også lidt cool, synes jeg.

 

Dagen er også lidt små-god alene af den grund at det er den næst-sidste dag, hvor jeg skal arbejde i år 2012.

 

I morgen efter middag engang, går jeg på en yderst tiltrængt juleferie, hvor jeg bare skal nyde at være til.

Altså hvis vi er til, for i følge en masse mennesker går jorden så under i morgen.

Hos mig er klokken præcis 2 minutter ind i den nye dag, hvor jorden skulle gå under og jeg er ked af at skuffe dig, hvis man kan tale om skuffelser i så kedelige og destruktive forhåbninger/forventninger/gisninger/profetier/teorier. Jeg tror at der kommer endnu en dag efter dagen i morgen, som har en knap så mundret dato som dagen i dag.

 

I aften var vi til foto.

Sara var med så længe, som hun nu kunne holde øjnene åbne og det var ikke længe.

Hendes indre ur kører på dansk tid endnu, så hun er hele tiden 4 timer foran os andre og bortset fra at hun nu er gået under og ind i en dyb søvn, holdt hun ud helt til pausen ved 20.30 tiden.

 

Efter foto-aftenskolen hentede vi Laura, som er til klaver på akkurat samme tid, som vi er til foto og da jeg nu alligevel sad med mit kamera i bilen og nordlyset alligevel blafrede over vores hoveder, kunne vi vel ligeså godt øve os lidt i nordlys-fotografering og almindelig aftenfotografering.

Jeg burde have strikket på livet løs, men mine hænder er lidt trætte og mit hoved trænger til at tænke på noget andet en retmasker og nu er klokken blevet for mange til andet end at gå ind i seng.

Jeg bombarderer dig lige med lidt billeder og krydser fingre for, at det er i orden med dig? Og om ikke andet, kan du så sige, at d. 20.12.2012 var dagen, hvor jeg spammede dig med tomme ord og grønne billeder Smiley

1

2

3

4

5

6

7

ulkebugten

onsdag den 19. december 2012

Min største julegave

Og så var det lige præcis i dag, at Sara kom på juleferie.

Jeg har ikke holdt om hende, kysset hendes kinder eller duftet til hendes hår siden d. 03.august, så hun var savnet helt ind, hvor det næsten gør ondt.

Telefonen er opfundet, skype er et must og sms-erne er ligeglade med afstanden og det har fungeret, men at kunne holde om hende og indsnuse hendes helt egen duft, gør nu noget andet end et billede, som indimellem fryser fast på min computerskærm, når der er blevet skypet.

 

De sidste dage er fløjet afsted og så alligevel ikke.

Jeg har ikke kunne samle mig om ret mange ting, ej heller bloggen eller kameraet, så der har været lidt stille. Jeg regnede med, at du nok kunne gætte dig til hvorfor?

Hvis ikke, så ved du nu, at mine tanker fløj hvileløst rundt inde i mit hoved og at de ikke kunne finde hvile i de mange kringelkroge og ej heller kunne finde ud og ned på tastaturet.

 

Sara kørte fra Horne til Ålborg i går aftes og videre i nat fra Ålborg mod Kastrup med tog og selvom hun er 15 år og ret så kvik til det meste, var jeg alligevel en smule nervøs, sov alt for let og vågnede af ingenting.

Min søvn var så let som en sky og lettede af det mindste, selvom jeg intet ville kunne gøre alligevel.

Hun havde fået stukket sin farbror telefonnummer i hånden i tilfælde af at hun skulle få brug for hjælp, men alt gik planmæssigt og så kunne jeg få hende i mine arme, hvor jeg jo synes, at hun retteligt hører hjemme.. endnu.

 

Laura, Jan og jeg kørte i alt for god tid ud mod lufthavnen og halvvejs derudaf måtte vi lige sagtne farten, så vi ikke skulle holde og glo i alt for lang tid og så var det at jeg fik øje på en lille brun polarræv.

Der er mange, som tror at polarrævene altid er hvide, men der er vist flere brune end hvide her i distriktet og de skifter ikke farve ligesom fx. ryperne gør.

Denne her var lille. Mindre end de normalt er, så jeg regner med at det nok er en unge fra i sommer. Den styrtede afsted, da vi standsede bilen og jeg hoppede ud med mit kamera, men den var dog nysgerrig nok til at stoppe op for at se, hvad jeg var for een.

Den var langt væk og selvom billedet er kornet, kan du nok se, at det er en ræv?

1

2

3

4

5

Jeg har zoomet så meget, som jeg overhovedet kunne og lavet udsnitsforstørrelser, så kvaliteten er derefter, men hvor kunne det være sjovt at komme tæt på og få et ordentligt billede.

 

I går kl præcis 12, lød sirenen i hele byen og min kollega, som er brandmand (dame) styrtede afsted.

Hovedparten af brandkorpset består af frivillige og de må jo så forlade deres respektive arbejde, for at komme nødlidende til hjælp, når alarmen går.

Alarmen viste et 1-tal, som vist betød katastrofe-alarm og lidt efter ringede min mor, som har udsyn til lufthavnen og som var ringet op af min far, som havde hørt fra en anden, at et fly var faldet ned på landingsbanen.

Mit hjerte begyndte at hamre helt vildt og jeg tænkte på Sara, som skulle komme i dag og jeg tænkte på alle de mennesker, som ville blive berørt, hvis rygtet talte sandt.

Det gjordet heldigvis ikke.

Det var en stor øvelse og der var ikke sket noget som helst, men endnu engang kunne jeg konstatere, hvor hurtigt kamikposten, som jo i vore dage er udvidet og forfinet med både sms og facebook, kan viderebringe informationer af enhver art.

 

Vejret som er altafgørende for al trafik heroppe hos os, viste sig heldigvis også fra sin fineste side i dag.

Frosten har skruet en anelse op for sin charme og der er blevet koldere.

dagslys

 

Væsentligt koldere, men solen tittede frem og der var ikke en vind, som rørte på sig.

stille

og mens vi langsomt kørte afsted mod lufthavnen, efter at have fotograferet den lille ræv, kunne vi pludseligt se flyveren flyve hen over vores hoveder og så kan jeg ellers love dig, at jeg fik trådt på speederen.

Vi nåede frem, så vi kunne se Sara stige ud af flyveren

landet

og jeg vil på absolut ingen måde skjule, at der røg en tåre eller tre ud af øjenkrogen, da jeg fik Sara i mine arme.. nøøj, hvor det føltes godt.

ankomst

 

Der har lydt latter, snak, musik og endnu engang latter fra pigernes værelser.

Indimellem har der været lidt stille, men følelsen af, at de begge befinder sig under samme tag som mig, føles ubeskriveligt dejligt.

 

Jeg mangler at få Simon under taget, men han kommer ikke hjem til jul.

Han skal arbejde og så må jeg krydse fingre for, at han kan finde vej herud i løbet af det nye år, inden det bliver for gammelt.

Jeg overgiver mig til julestemningen, som for mig er, når familien er samlet.

Jeg behøver ingen andre ting end at have min glade og lykkelige famile lige omkring mig og indenfor rækkevidde.. men jeg supplerer gerne med tændt stearinlys og varme i stuen.

Håber at du har haft en ligeså god dag som den jeg har haft.

Godte-klipperier

Sådan lige før jul, synes jeg du skal forkæle dig selv en lille smule ved at se dette lille lækre stykke video-klip.

Nyd den. Det gjorde jeg.

Greenland - Rough. Real. Remote. from media.gl on Vimeo.

fredag den 14. december 2012

Forglem mig ej

Nåeh jo.. det er altså for dårligt, at jeg ikke har vist min nye strik-trøje/sweater, en hæklet gulvtæppe og et par små sokker, som jeg faktisk også har fået strikket, men måske i morgen, at jeg kan huske at få det gjort?

Min ven og jeg holder stille-time

Måske er jeg blevet en lille smule forvænt med al den aften-aktivitet, der har været på det sidste:

Fredag stod den på vild sjov julefrokost på skolen, søndag var der hele to koncerter, tirsdag på samspisning, onsdag til koncert igen igår torsdag var jeg til foto og nu er det fredag igen.

I eftermiddags bød jeg på lidt hvidvinsgløgg for een, som gerne ville gensmage den.

Jan er draget afsted til sin årlige julefrokost og Laura er smuttet ud med nogle venner og pludseligt er der så stille omkring mig.

En ro og en stilhed, som næsten er uvant og som kunne gøre mig en anelse genert, hvis ikke det var fordi jeg kender stilheden så godt fra tidligere.

Lige nu sidder jeg lige så stille og er stille med stilheden.

Vi nyder vist hinandens selskab, for mellem os aner jeg en glæde, som ikke findes så mange andre steder. Vi er gode venner, stilheden og mig.

Om lidt, når stilheden har fået nok af mig og  jeg af den, sætter jeg en rolig cd på, nyder udsigten til lørdagen og ser tilbage på en uge, som har budt på så rigeligt af al det gode, men også af det travle.

Jeg fandt et billede på kortet fra koncerten med Rasmus Lyberth.

Det er grynet, det er groft, det er støjet, men sådan må det være, når det var mørkt og motivet (Rasmus) ikke stod bumstille.

11

 

Og så tog jeg også lige nogle snapshots med Jans kamera i dag mellem gulvvask og støvsugningen af vores køkkenvindue, hvor der er kommet en enkelt papirstjerne op

køkkenvinduet

og af vores “hoved-dør”, hvor der hænger en hel stjerne-vrimmel.

døren

Der er 4 forskellige slags stjerner og de er alle lavet af mellemlægspapir (madpakke-mellemlægspapir)

Skulle du få lyst til at folde nogle selv, kan du finde en rigtig god anvisning lige her.

Kan du have en god fredag aften