søndag den 20. maj 2012

Stimulerende kedsomhed?

Filmen “Inuk” havde premiere her i Sisimiut i Taseralik i midten af ugen.

Min uge var bare fyldt op med så mange andre ting, så vi fik den først set her til aften.

Selve handlingen er meget tynd, men billederne er utroligt flotte.

Jeg vil undlade at nævne, at sproget, som var grønlandsk, var lidt tøvende og måske en anelse instrueret, for det skal ikke afholde dig fra, at gå ind og se filmen, som billedmæssigt, også for mig, der dog bor heroppe, var virkeligt flotte, betagende og godt fotograferet og har vundet priser i stimer.

 

Efter filmen kørte vi en tur rundt i byen.

Jeg keder mig en smule for jeg har absolut intet på mine strikkepinde.

Et par strømper burde der slåes masker op til, men lysten er der bare ikke, selvom jeg er tilmeldt en strikke-kal. Måske maj-strømperne må udsættes og senere kaldes juni-strømper?

 

Over mit hoved, meget, meget højt oppe svævede en ørn.

5

6

Jeg kørte ud for at se, hvad den fandt så interessant, at den svævede i de samme cirkler, men kunne ikke se det.

Det er lige før, at man heller ikke kan se, at det er en ørn med de uskarpe billeder jeg fik knipset.

 

Hesten stod og kikkede på mig og tænkte sikkert en tanke eller to om mine ynkelige forsøg på at indfange et billede af luftens konge?

8

Den anden hest gad knap nok værdige mig et blik..

7

 

Og så kunne jeg da også bare se på Ulkebugtens is, som er så rådden nu, at den hverken er til at stå, gå eller køre på mere

9

og jeg kan håbe, at det går lige så hurtigt med 1.fjordens is, så vi snart kan komme ind og se til hytten.

Nøøøj, hvor gider jeg altså godt  komme ind til hytten og drikke en kop kaffe, nyde udsigten og bare trække vejret i ro og mag.

Længslen efter at komme derind, blev heller ikke mindre af, at jeg i dag har bakset med at lave en fotobog til Jan.

Der er blevet taget billeder fra allerførste gang vi var inde og se, hvor hytten skulle stå til nu, hvor den stort set står færdig.

Desværre sender Pixum ikke til Grønland, som så mange andre forretninger i udlandet/Danmark, så jeg har fået den sendt til min søster i Ålborg og jeg glæder mig til at se den, når vi engang kommer til Danmark.. engang er faktisk lige om lidt og om bare 5 ugers tid.

Om jeg glæder mig?? Det kan du altså lige tro.

Om alt går vel og hvorfor skulle det ikke gøre det, får min søster udleveret et fint papir, som giver hende ret til at skrive cand. jur. på sit visit-kort.

Det er altså stort!

 

I al min selvskabte kedsomhed, som jo efter sigende skulle være sundt for så meget, fandt jeg nogle små vandløb, som jeg kunne fotografere.

Jeg bliver aldrig helt træt af at prøve.

Prøve, for jeg har en drøm om et ganske specielt billede med vand, der er silkeblødt og nogle hårde, kantede sten, tilført lidt mystik og drømmeglans.

Måske det engang lykkedes? Eller måske det er et af de billeder, som ikke findes andre steder end inde i tankerne?

Du slipper dog ikke for at se mine forsøg i aften.

4

 

 

Der er direkte aftensol på som gør, at stenen bag vandet glimtrer.

Jeg har tilført, for sjov og af kedsomhed, vandet lidt blå farve.. bare en ganske lille smule for at se virkningen.

3

I virkeligheden vil jeg helst ikke manipulere for meget med mine billeder.

At jeg heller ikke kan eller har evnerne til at billedemanipulere, er en anden side af historien, men jeg kan godt lide, at det er lidt autentisk, selvom det måske er lidt søgt, at kalde et billede autentisk, når lukkertiden er sat helt ned på 1,3?

Disse er blot lysnet en anelse for at det ikke blev for dunkelt og så må jeg vist hellere til at bladre lidt i mine strikkebøger, så jeg ikke begynder at lave for mange mærkelige ting af kedsomhed.

1

 

Jeg overvejer at skifte min header/billedet allerøverst på bloggen ud med nedenstående, men det er måske en anelse for farveløst?

2

På den anden side har bloggen haft den samme header siden juni 2010 og det er altså længe, synes jeg.

På den anden side, kan det jo også være hyggeligt med noget genkendeligt, noget uforanderligt og noget velkendt.

 

Hvad synes du?

Rygtet om min død er stærkt overdrevet

Det var vist for tidligt, at jeg fik skrevet nekrologen.. Den

1

var stadig i live i går og det var dens langhårede ven også

“Lola” af Lene H Samsøe

I morgen vejer jeg min nye cardigan, så du ved, hvor meget garn, jeg har brugt til den.

Garnet er Semilo fino og opskriften er fra “ Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe og jeg har strikket på pind 3½.

Garnet er 100% lækkert organisk wool og kan bæres af den mest sarte uld-forskrækkede, for det er lækkert blødt.

Knapperne er købt i Qiviut, ligesom garnet.

Knapperne er tøsede, lyserøde perlemorsknapper, som passer perfekt til cardiganen i modsætning til de knapper, som jeg oprindeligt havde tænkt, at jeg ville bruge.

 

Modellen er Lea/Lola og jeg har strikket i str. M.

s2

Ryggens fold er jeg ikke helt tilfreds med.

Jeg synes den folder lidt grimt.

s1

Måske lidt pres kan rette op på det?

Ellers er jeg tilfreds.

I mangel på en have

Min mors orkideer bliver bare ved med at blomstre.

Det er mere end, hvad man kan sige om mine to.

Når man kommer til at kigge nærmere på blomsten, kan man forundres over de mærkelige former og farver.

2

3

Sara var vist mere end almindeligt forundret over, at jeg sad og foldede nogle teposer i går aftes.. på en fredag-aften.

Der stod malet “NO LIFE” hen over hele hendes ansigt, når hun vendte sig mod mig og lidt senere, da jeg hældte min store pose ud med teposer, som jeg sorterede, så jeg kunne gå i gang med at folde engang når lysten igen indfandt sig, kunne hun vist have brækket sig over os.. gamle fjolser..

Jeg delte og sorterede.

Der går 8 ens teposer til en blomst og efter et par timer havde jeg nok til at kunne folde 110 blomster (880 teposer).

Jeg synes, at det er lidt hyggeligt og i mangel på en storblomstrende, frodig have, er det dejligt med nogle blomster, der ikke sådan lige visner og dør.

krans

pynt

Jeg drikker mindst 1 liter te om dagen og ofte bruger jeg teposer. Jeg bruger to teposer til min store termokande, som jeg har med hver dag på arbejdet, så der er blevet brugt nogle teposer gennem årene.

Mod nord

Den ene store flok gæs efter den anden flyver disse dage over byen.

De har alle kurs mod nord.

Hvor de ender deres flyvetur henne, ved jeg ikke.

Hvad jeg dog ved, er at de larmer helt vildt, når de passerer og man kan høre dem på meget lang afstand.

Disse tre cirklede lidt rundt og lignede faktisk nogen, som var faret en anelse vild.

De endte dog med at stikke kursen mod nord.

De flyver meget, meget højt, så det er umuligt for mig, at fange et ordentligt billede af dem.

gæs