Selvportræt

Jeg tænkte på, hvordan et selvportræt mon ville se ud??

Nu ved jeg det:

Med selv-udløser og stiv i blikket.

Sara ser lidt sødere og blidere ud, men hun kan vist ikke løbe fra, at hun er min datter. Og sin mosters niece.

Kommende udsigt

Jeg fik det vigtige og store hverv, at hjælpe Jan i dag, da han skulle ind med noget til den kommende hytte.

Lige nu er der ikke meget at se, men hvis du klikker på billedet kan du se vores kommende weekend-udsigt.. kommende, som i om måske et år???

Du kan scrolle fra side til side for at få det hele med

Bid for bid

Lykken kommer i korte glimt, siger de.

Du må ikke spørge mig, hvem de er, men de har ret.

Lykken kommer i korte glimt og for mig var glimtene hurtige og mange, – stroboskopisk-agtige.

Var!

Lige nu er glimtene holdt op.

Tilbage står den buket blomster, som Jan kom med, til mig.. bare fordi, han tilsyneladende følte den samme lykke, som mig.

Han holder mig stadig i hånden, lægger armen om mig og jeg ved, at han bliver stående, indtil jeg igen kan se de mange små glimt af lykke, der farer gennem hverdagen i strømme.

Han er bestemt ikke årsag til de midlertidige lys-udfald

Nogen, som må være de samme, som ovenstående “de”, mener, at man er et stort menneske, når man formår, at tilgive.

Jovist!

Jeg tænker på, om man bliver større og større et menneske, hvis man bliver ved og ved med at tilgive?

Og endda tilgive de samme skuffende ting?

Dét tror jeg ikke.

Jeg tror bare, jeg bliver træt. Og en anelse mere skuffet.

Det er altid skuffende, når folk, man elsker og holder af, igen og igen og igen og endnu en gang skuffer og jeg skal kæmpe med, at finde de gode sider hos vedkommende for at bibeholde, fastholde og stadig holde af og elske.

Lidt efter lidt, mister man noget.

Noget andet, som ikke burde være, træder i stedet.

Omkring mig står mine søstre og min Jan. Mine børn.

Og lige om lidt, når jeg har slugt og fordøjet endnu en kamel på størrelse med antarktis, ser jeg de mange glimt af lykke omkring mig igen.

Har du ikke læst denne bog, kan jeg anbefale den..denfortæller dig, hvordan du spiser en elefant. Bid for bid.

Jeg skal igang, bid for bid, med at æde endnu en skuffelse

I medlys og modlys

I medlys:

Og i modlys:

Afsted

Tågen lettede og gav plads til solskin.

Der gik ikke mange minutter fra Jan og jeg fik fri, til vi sad i jollen og nød livet.

Der var ingen torsk og der var ingen sæler, men der var masser af frisk luft og solskin.

 

Dét gider vi jo også godt!

 

Når brandmænd giver hinanden et kram, får de så brandsår??

Når en brandmand kysser sin kone farvel om morgenen, får hun så brandvabler på læberne?

Kalder man deres kærlighed for brændende kærlighed?

Og brændende ønsker, virker det så bedre for dem end for os, der er mere kølige?