tirsdag den 21. december 2010

Årets korteste dag

Det er årets korteste dag.

Nu går det mod lysere tider. Gudsketakoglov!

Jeg skrev et ret så langt indlæg om det sidste år.

I Nuuk fejrer man dagen på forskellig vis.

Her i Sisimiut har jeg ikke kunnet mærke forskellen på i dag og i går.

Jo, jeg var til et møde og kom sent hjem.

Det havde dog intet med vintersolhverv at gøre. Absolut ingenting.

 

Pigerne har bagt pebernødder og jeg har mislykkedes med at smelte hvid chokolade til abrikoserne, der blev fyldt med marcipan og som gerne skulle skylles ned med min hvidvinsgløgg, men stadig ikke for at fejre årets korteste dag, men fordi det er jul om ganske få dage.

Hvis du tvivler bare det mindste på mine ord om det med varigheden af dagen, kan du tjekke det og se det her, at det er ganske rigtigt, at vi går mod lysere tider.

lørdag den 18. december 2010

At stille skarpt i mørke

Til aften var der lidt nordlys, der gnitrende løb hen over himlen.

ffom

Mine øjne er vist ikke, hvad de har været og slet ikke i mørke.

ffom2

At skulle stille skarpt bliver sværere og sværere, men selvom det er lidt uldent, skal du ikke snydes for det flotte, grønne nordlys, som var hurtigt fremme og ligeså hurtigt væk igen.

Det var lidt diffust og spillede ikke så længe over himlen.

Der er næsten fuldmåne, så der er meget, meget lyst udenfor.

Dejligt.

frafarogmor

Aqqartarfik

Indtil jeg fyldte ca 28 år, boede jeg enten på kollegie eller boligblok.

Som barn syntes jeg faktisk det var dejligt, at bo i boligblok.

Der var altid nogen at lege sammen med og følelsen af, at der boede nogen lige ved siden af og du rent faktisk kunne høre dem, var betryggende på en eller anden sær måde.

Når de skyllede w.c-et ud og vandet løb ned gennem nedfaldsstammen.

Når de trak stolene ud ovenpå efter aftensmaden.

Når dørene til svalegangene gik op og i ved siden af mit værelse.

 

Jeg mindes ikke, at have været plaget af naboer, men jeg gad godt nok ikke bo i boligblok nu, hvor jeg har boet i eget hus siden 1994.

Jeg kan gå rundt om min bolig. Jeg kan rive vægge ned, male som det lyster mig eller lade være.. hvilket er det, som jeg gør lige nu,-lader være, men skal til gengæld også selv skovle foran egen dør.

Male husfacaden selv, når den trænger.

Jeg kan ikke ringe efter nogen vicevært og det passer mig i og for sig udmærket, at jeg selv har ansvaret.

Når jeg en meget, meget sjælden gang er i nærheden af de blokke, hvor jeg voksede op, mærker jeg dog følelsen af at være hjemme.

Den ulækre stank af opgang og lyden af mine trin, når jeg går op ad trapperne.

Velkendt.

Jeg ved lige nøjagtig, hvor lang tid jeg skal holde vejret for at holde stanken ude, hvis jeg skal op på 3. etage.

Lyden af dørene til svalegangene.

 

Da vi kørte hjem og gik op af vores egen trappe følte jeg dog lettelse over at jeg ikke deler tag med 324 andre mennesker.

aqqartarfik2

Lørdag

Min lillesøsters tidligere udsigt:

dudisudsigt

I disse dage savner jeg min lillesøster. Jeg kan ikke engang huske om jeg nogensinde har holdt jul uden hende.

Måske en enkelt gang i mit lange liv?

 

Som du kan se, er der kommet sne og søerne fryser langsomt til.

spejdersøen

Du kan klikke på billederne for at se dem i større format (tror jeg nok Smiley )

E.F

Lige før frokostpauserne.. sådan ca. omkring kl 11 og 11.30 bryder solen frem og igennem mørket.

Lavt og lige over horisonten.

sundown

Den farver himlen i de smukkeste farver og jeg er lige betaget og fascineret hver gang.

Den er kun oppe og vende. Der er ikke bulder-ravende mørkt, når den ikke er der, men der er heller ikke helt lyst.

Den stikker sine smukke stråler ind over havet og trøster for det mørke mørke og giver håb om, at når weekenden er ovre skifter det lige så stille igen.

Vi går mod lysere tider.

Også indeni!

Jeg glæder mig så meget til at se mere lys og mere sol.

 

Lena og jeg kørte en tur over på Taseralik og fik vådt til drøblen. Kaffe og cola zero mm.

 

Udsigten er betagende, når himlen viser sig fra den side.

taseralikudsigt

Måske er kvaliteten lidt bedre, hvis du klikker på billedet. Det skulle ihvertfald gerne blive større.

 

I morgen kan jeg sove længe.

Jeg skal sove længe! Fordi jeg kan!

Nyde den frihed det giver, at kunne sove til jeg vågner. Uden at at skulle vækkes af vækkeuret.

Jeg trænger SÅ meget til at sove længe.

 

Mine energi-depoter er tømt så fuldstændig, så de skal fyldes, så jeg overlever de sidste 3 arbejdsdage inden jeg kan gå på juleferie.

Jeg glæder mig til juleferien!

skræller

Een ting kommer jeg dog til at savne i min juleferie:

musik.

Levende musik.

I næsten alle frikvarterer sidder een af mine kollegaer i sofaen på lærerværelset og klimrer dejligt på den guitar, der altid står på lærerværelset.

Lidt klassisk musik af den mere stille slags som giver ro til sjælen.

Jeg burde fortælle ham, hvor godt det gør min sjæl med den lyd-baggrund han lægger for mine pauser. At hjertet falder stille til ro og giver mig fornyede kræfter til at fortsætte dagen.

Han klimren på strengene giver det samme som en energi-lampe.

Energi-lyd?!

Hvis jeg kunne, havde dette billede været med indlagt lyd, men prøv du bare at klikke på billedet Smiley alligevel.

frikvarter