Fredags-foto-leg U

Jeg er håbløst bagefter. Jeg springer på legen alligevel og gør det ganske kort denne gang.

Denne gang skal der findes på ord/billeder, der starter med U. Der er rigtigt mange at vælge imellem og det er nærliggende at skrive undervisning. Det er det som både Jan og jeg lever af. Jan underviser på HTX og jeg underviser på Nalunnguarfiup Atuarfia i specialklasserne. At undervise var ikke det som jeg drømte om i mine unge dage, men når en dør lukkes, åbnes en anden jo ofte.

Jeg tænkte unik, usædvanlig, uerstattelig og tænkte videre på at der er rigtig, rigtig mange ord, der starter med U på grønlandsk:

Umimmak=moskusokse

Ukaleq=hare

Umiaq=konebåd

Umiit= skæg (altså det som sidder i ansigtet især på mænd)

Ujarak= sten

Ukioq= vinter (kan også være et år)

Uniaaluk= myre

Ussassaarut= reklame

Og hvis jeg skal være fræk og det vil jeg gerne være engang imellem:

Usuk= “tissemand” (øøøh.. ikke så fræk alligevel)

Utsuk=”tissekone ( og her tør jeg heller ikke sige det frækt på dansk heller, øøøh) så jeg skynder mig videre til det ord, som jeg har valgt og det er nemlig

Uteriik = stædig

Og det er nemlig lige hvad jeg er blevet med mit strikketøj. Jeg vil VIL vil bare lave det rigtigt, så jeg er startet på et nyt, som jeg er igang med at afslutte lige om lidt.

Uteriik!

 

Du kan som sædvanlig se mange flere og spændende bud på U ved at trykke på billedet nedenfor:

Boom Boom-og manglede hårglæde

Jeg har gået og glædet mig i en hel uge og i dag oprandt dagen endelig.

Dagen startede med at gøre lidt rent herhjemme med vinduespudsning og grundig støvsugning, for jeg var fyldt med energi og virkelyst, optændt af forventningens glæde.

Men som jeg dog skulle skuffes.

Jeg har været til frisør.

Min egen frisør var rejst og jeg mente nok, at en anden uddannet frisør ville kunne finde ud af at klippe mine spidser lige og rene igen. Jeg har de sidste par år passet og plejet mit halvlange hår i håb om at få det rigtigt langt. Langt som i laaaaangt.

Jeg sagde et par gange eller tre, mens frisøren redte mit hår, at det skulle kunne bindes, som minimum..

med vådt hår og med en stram papirstrimmel om halsen, mindede jeg frisøren på mit krav.

Det blev næsten opfyldt.

Jeg kan lige knap binde det og min frisure er bombet tilbage til dengang jeg forsøgte at få det langt.

Sådan ca 3-4 år tilbage er det sat.

Nu er det så kort at jeg ikke engang kan lægge det bag øret og jeg har fået pandehår og fået tyndet det ud.

Som om!

De sidste 10 år er mit hår blevet tyndere og tyndere, så det sidste jeg ville var altså at få det endnu tyndere!

Jeg ligner en fucking Mabel gør jeg!

Jeg ligner een af de mandlige ABBA-er.

Mit hår var det sidste jeg var tilfreds med ved mit selv og nu er det væk.

Helt væk er det nu ikke, for da jeg stod ovre hos frisøren, tog jeg resulut fejekosten og fejede mit hår sammen og pakkede det sammen i en pose.

Nu ligger det herhjemme og jeg kikker fortabt på det.

Jeg har vejet det.

Hele 60 gram.

60 gram stolthed er væk, men jeg skal da lige love for, at min forfængelighed er vågnet op.

Den er ikke væk! Den er vågnet op og skriger hjerteskærende inde i mit hoved.

Jeg vil IKKE og jeg gentager ikke ligne en halvgrønlandsk kloning af Mabel, Bjørn eller Benny .

Gu vil jeg da ej!

Jeg går ikke til frisør igen før det er vokset ud! I virkeligheden har jeg slet ikke lyst til at gå nogen som helst steder før det er groet ud og da slet ikke i dagslys uden hue på!

Hvis altså jeg nogensiden tør at gå til frisør igen, hvilket jeg tvivler meget på.

Fra nu af skal det altså bare klippes lige over og det bliver ikke kortere end det er nu.

Jeg vejer 20 kg for meget, min hud er begyndt at hænge både under hagen, på maven, på overarmene, min store røv hænger ca 30 cm lægere nede end for 15 år siden og barmen skjuler pænt min dybe, dybe navle, som allerede er delvist skjult af mine deller (havde det ikke været for en mørkere skygge der midt på maven, ville nogen måske mene, at jeg ikke havde en navle), men desværre dæker de så ikke min alt for store og velvokne mave. Mine lår dingler i takt med, at jeg går og rynkerne om øjnene sidder permanent og ikke kun når jeg smiler.. hvilket jeg altså ikke gør nu.

For jeg gider altså ikke ligne hverken Bjørn, Benny eller en MABEL og det er lige nøjagtig det jeg gør, .. jeg vil have langt feminint og tidsvarende hår, der kan bindes! Og det kan jeg ikke nu! jeg kan gå rundt og ligne et lille barn, som har fået fingrene i en sløv saks.

 

P.S Kan man spinde sit hår??

Måske skulle jeg strikke en taske af det?

Kender du een som vil spinde mit hår?

P.P.S Jeg må hellere arbejde lidt på at være flinkere, sødere og mere imødekommende, for når man ikke er pæn må man vel have noget andet at byde på eller… måske passer mit ydre bedre til mit indre nu.. eller… arghhhhh jeg hader at ligne MABEL

Mandagstema-SOMMERDRØM

Overskriften på denne mandags tema er SOMMERDRØM

Sommerdrømme har jeg altid en hel del af. Hvordan mon det kan være, at det er sommerdrømme, der dominerer mest og at der ikke er så mange drømme for vinteren?

Da jeg var (noget) yngere havde jeg en et par få drømme for vinteren også, men måske har mageligheden overtaget?? For vinteren drømte jeg lange hundeslædeture sammen med Jan. Jeg drømte om slædernes meder, der sang hen over fjordisen, at sidde på den højtpakkede slæde, mens tankerne inde i hovedet blev færre og færre for tilsidst kun at rumme nu-et og jeg drømte om de kulsorte vinter-nætter, hvor stjernerne hang lige over vores hoveder og jeg drømte om, at ligge tæt med manden i den fuldstændig stille natur, hvor kun stilheden blev afbrudt af hundene udenfor enten teltet eller hytten.

Mine vinterdrømme ligner til forveksling mine sommerdrømme, for de indeholder de samme elementer af samvær med min familie, stilheden og det primitive. Jeg er ikke til storby og larm og jeg er ikke til avancerede udflugter og samvær, så derfor er mine evigt-tilbagevendende sommerdrømme, at komme ud i den storslåede natur sammen med hele min familie

 

og nyde stilheden… gerne ude på et spejlblankt hav

Du kan se andre bud på sommerdrømme ved at klikke på billedet af kameraet

Rundt lys

I vores Brugs var disse lamper sat voldsomt ned i pris.

Jeg havde længe gået og kikket på dem.

De giver et dejligt lys i de mørke hjørner og nu står der så to hjemme hos mig- en stor og en mellemstørrelse.

Måske ikke ligefrem stilren smag??

Jeg synes, de er fede!

Ud i det blå

Selvom både og måske endda mest, Jan og jeg har været hårdt ramt af forkølelse, ville vi bare ud i dag. UD!

Efter at have siddet indendøre i alt for mange dage, hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel, besluttede vi os for, at køre en lille tur på snescooteren ud til Qerrortusup Majoriaa, på dansk kaldet Udsigtpunktet (og det er ikke en oversættelse)

Udsigten var som sædvanlig smuk, selvom fjorden endnu ikke er frosset til og dermed ikke kan køres på, hverken af hundeslæde eller snescooter.

Det forhindrede os dog ikke i at nyde udsigten alligevel. Solen er ved at få magt over vintermørket og det kan både ses og mærkes, dejligt!

Vores snescooter er ikke af nyere dato,

og der skal såmænd ikke andet end et par sidespejle til for at imponere mig og få mig til at synes, at det ser voldsomt smart og nyt ud.

Andre havde valgt slæden, og det så hyggeligt ud.

Når man selv glider over en bakketop for at komme ned, er det sidste man ønsker at møde, en slæde, der er på vej op.

Hundene skal passere hinanden og en sjælden gang kan hundene finde på at køre enten ind i hinanden med en masse filter i skaglerne til følge (skagler er de snore, der forbinder hunde og slæde til hinanden) eller hundene trækker helt vildt ud over eller ned i et vindhul. Det er altså øv, og kan faktisk udvikle sig til noget med ødelagte slæder og sure, ophidsede slædekuske og i værste fald brækkede lemmer.

Her gik det dog fredeligt for sig. 

Nogen steder føg det lidt sne vi har.

Dét er vi ikke glade for.

Hvis det stod til os, måtte det gerne sne lidt hver nat, så der var et fint nyt lag sne (bare ikke foran hoveddøren eller trappen) som ikke nåede at blive hårdt som granit.

Hvis du kikker efter kan du måske fornemme, at der er bare pletter, hvor sten og fjeld titter frem.

Og sneen er frossent til et hård, glat og ikke helt ufarligt underlag.

Vi vil gerne lige kunne få et par ture mere på hundeslæden og mærke, at vi trods global opvarmning bor tæt på nordpolen.