tirsdag den 22. juli 2008

Tunge fornøjelser

At blive fotograferet gør jo i sig selv ikke ondt! Men at se billedet bagefter, er altså ikke sjovt!!!! Det var nærmest lidt smertfuldt! Jeg har aldrig i mit 42 år lange liv været så tyk, fed og overvægtig som jeg er nu. Puha, hvor var det ikke sjovt at se dette billede! Jeg bliver aldrig den 52 kg lette sylfide jeg var, da jeg mødte Jan, men hvor ville det klæde mig at smide lidt af polstringen! At jeg vejede for meget var jeg klar over, men hvor uklædeligt det er kan jeg meget tørt konstatere her. ØV!
(P.s. Jeg vender mere positiv tilbage senere!)

mandag den 21. juli 2008

Daniels fødselsdag

Først ud og handle i Dronninglund til aftenens grill i mine forældres sommerhus, et par timer på Asaa-strand med masser af sol på den fede, hvide og uformelige mave, et ugeblad og pigerne indenfor synsvidde, mens de sad i strandkanten, og byggede sandslotte, der hurtigt blev skyllet væk af bølgerne, og så hjem og skraw nogen kartofler og fejre Saras næsten-fødselsdag-og-med-gæster-fra-nord-for-fjorden-dag. Den fede grillmad blev behørigt afsluttet med after-eight-lagkage (3 chokoladelagkagebunde lagt sammen med 300 g. after-eight, der er smeltet forsigtigt i gryde med en ½ liter piskefløde, og som har kølet heeeelt af i køleskabet, gerne i et døgn, pisket til skum med endnu 2½ dl fløde) og både før, under og efter maden blev der blæst sæbebobler som alle, og især de voksne henrykkedes over. I morgen går turen sydover igen til Farsø, og så er der faktisk heller ikke flere feriedage at give af, når der både skal pakkes og takkes af. Det er måske heller ikke så ringe, for vi er begyndt at længes lidt hjem til vores eget, til sengen og vores faste pladser i hjørnet af sofaen. Ærgerligt at det er så besværligt og langt til familien, men det kan ikke være anderledes!

(He-he og øv-bøv.. jeg tog en del billeder på stranden, men havde altså liiige glemt at sætte hukommelseskortet i..og ledningen til kameraet ligger trygt og ubrugeligt hjemme i Sisimiut)

søndag den 20. juli 2008

I tykt og tyndt gennem 12 år

For 12 år siden sagde Jan og jeg "JA" til hinanden. Det gør vi sådan set stadigvæk bevidst eller ubevidst hver dag. Ja, til at leve og bo sammen, dele glæder og sorger, lyse og mørke timer med regninger, afdrag, opvask og madpakkesmøring med latter og gråd. I tykt og tyndt..og for vores vedkommende tykkere og tykkere ;-) . For nogen ægtepar er det en vigtig dato, der bliver husket og fejret. Det ville vi måske også gerne, men det lykkedes aldrig rigtig for os at markere den, for det er midt i sommerferien, hvor dagene forsvinder ind i mylderet af ferieminder, myg, familiebesøg og almindelig sommerforvirring og der er fødselsdage der skal fejres. Om et ½ år har vi kobberbryllup.. gad vide om vi kan huske dagen, for bryllupsdagen glemmer vi stort set hver gang, hvis ikke een eller anden i familien husker os på bryllupsdagen. Datoen er heller ikke særlig let at huske: 20.juli og ligger ikke særligt "mund-ret", hvorimod vores forlovelses-dato d. 09.09.94 er noget nemmere at huske, og bliver det. I morges kunne vi selv huske bryllupsdagen, men vi var ikke hurtige nok ude af fjerene til at lave morgenmad til hinanden og familien, som vi havde planlagt.. men der er mange andre dage, hvor vi kan forkæle hinanden, og vi gør det såmænd allerede. I virkeligheden må jeg jo nok konstatere, at den aldrig er nået at blive gjort til noget specielt og at vi ikke er romantiske nok til at gøre det nu. Tillykke til dig og mig, Jan, og mere lykke til. I dag blev dagen brugt til at fejre Daniels fødselsdag. Det skete i mine forældres sommerhus i Geraa. Han fylder 7 år i morgen, men blev fejret i dag. Han fik en fin cykel, rullesko, penge o.a. og en kæmpestor sæbeboble-dims, som især vi voksne havde stor fornøjelse ud af. Ååh, sæbebobler så store som badebolde..de er smukke, skrøbelige og dybt fascinerende. Jeg vil også være 7 år og lave store sæbebobler i solskinnet og kikke på de store bobler, der stiger til vejs og forsvinder. Måske vil jeg blæse på alderen og lave sæbebobler alligevel.

lørdag den 19. juli 2008

Blogvenner

Internettet er på mange måder et forunderligt sted..man kan dyrke sine interesser, vise dem frem til vildtfremmede, og man kan møde nye mennesker. Dét var lige akkurat det, som jeg gjorde idag. Mette skrev allerede sidste år til mig, at jeg var velkommen, og før jeg rejste til Danmark tikkede der så også en mail ind i min indbakke fra Laila, at vi burde sætte hinanden stævne. Det skete så idag. Mette lagde hyggeligt sommerhus til, og jeg indrømmer blankt, at jeg var spændt og lidt nervøs, for det der med at møde nye mennesker er ikke lige min stærke side, men jeg kunne pænt pakke min nervøsitet sammen, for mere ligefremme, søde og imødekommende mennesker skal man da lede noget efter. Der blev disket op med både hjemmebag, kaffe og hygge, mens regnen piskede ned akkompagneret af en dyb buldren, der rullede hen over himlen, og der blev udvekslet både strikkefif, kikket på min møbius, strikket lidt, og ikke mindst havde Laila perler med, som hun delte gavmildt ud af, og så havde hun en speciel perlenål, som hun gav mig. Hun gav mig også en maskemarkør, og den er noget mere smart end den papirclips jeg normalt bruger. Det er luksus, der er til at mærke. Jeg glæder mig i den grad til at komme hjem og prøve nålen, for den ser god og brugbar ud ud, når jeg skal tråde mine perler til mine evindelige håndledsvarmere. Markøren er allerede taget i brug, og den er altså ret smart for den kan både ses og klipses af...Tusind tak til jer begge to for en dejlig og hyggelig eftermiddag, og jeg håber, at jeg ser jer igen næste gang jeg er i Danmark! Efter aftensmaden gik Jan og jeg en lille tur omkring Alstrup, og de æbler, der gror omkring vejen så indbydende (men umodne) ud efter regnen i eftermiddags. Endnu en hyggelig dag, som jeg kan mindes, når vinteren trækker i langdrag, er kold og mørk. (Farmors tidselsligenden blomst blomstrer og er endnu mere spændende at se på nu. Den står smukt i en vase på havebordet og pynter)

Jeg har lagt lidt flere billeder ind i mit billedealbum

fredag den 18. juli 2008

st. vaffeldag

Dagen i dag var udråbt til store vaffeldag/Sara-dag. Vi havde tilsyneladende ikke råbt højt nok op, for de havde ikke helt hørt budskabet i DMI.. men skidt, for bortset fra et par enkelte regnbyger, var vejret fint, solen og vaflerne gled fint ned sammen med rababerkompotten, vaniliecremen, isen og kaffen, som vi nød under den overdækkede terasse hos farmor og farfar. Vi havde naturligtvis en kagekone med til bords, da det jo var Saras uofficielle fødselsdag. Sara havde en fin dag og det havde vi andre også. Efter aftensmaden gik nogen af os en tur langs stranden og hjem gennem skoven, for at dulme den dårlige samvittighed over de mange, mange fede og syndige kalorier, der lå og skvulpede rundt i maven på os. Gåturen forslog som en skrædder i helvede, men det var rart at få rørt sig lidt og få ledt samvittigheden over på noget andet. Pigerne drog ned til Hvalpsund palmbeach og fangede krabber..En rigtig fin tur for vores vedkommende ihvertfald, og da Jan og jeg nåede op til vejen kunne vi konstatere at det tilsyneladende var flyttedag for en masse små frøer. De skulle over vejen. Jeg tog tre med hjem, en til hver af pigerne, men ingen af pigerne havde lyst til at prøve lykken og kysse een, og frøerne virkede også lettede og glade over at blive sluppet ud i det fri igen. Inden kaffen og vaflerne, omkring middagstid kørte vi en tur til Hjarbæk fjord, for Jan ville gerne se landskabet, som bestemt var værd at kikke på. Vi kikkede på jollerne, som jo er ganske specielle, og vi kom forbi en ravsliber, som vi også måtte se. Hvad vi ikke havde forventet at se, var at der var isbjørnehoveder i rav. Alle- og jeg gentager alle! går rundt med sådan et isbjørnehoved hjemme i Grønland, måske lige med undtagelse af mig..indtil i dag. Dér oppe er de bare lavet i tand eller rensdyr-tak, og det er fuldstændigt magen til dem, der hang hos ravsliberen. Det var lidt sjovt og Jan købte et hoved til mig. Sjovt, og jeg ville gerne have hørt historien om, hvordan et så typisk grønlandsk smykke også er at finde i Hjarbæk?? Det kan bestemt ikke være tilfældigt! Vi kørte ad små snoede og smalle veje gennem Hjarbæk bjerge med overhængende fare for køresyge. Tak for vafler og en god dag