mandag den 16. juni 2008

Baby-besøg

Laura tog med Jan ned og fodre hunde i dag og kom hjem med hvalpene. De skulle på besøg, mente hun. De er smældfede, lækre og bløde og dufter præcis som hundehvalpe skal. Pigerne kælede med dem, krunslede krammede dem til den store guldmedalje, og hvalpene gyntede og møffede som tak.

søndag den 15. juni 2008

Cencureret tur

Så kom Laura og Jan hjem fra deres sejltur sammen med censorerne. De har haft en dejlig tur med spejlblankt vand og et par hyggelige timer i Jespers hytte. Da jeg jo ikke har været med, kan jeg ikke skrive tekst til billederne, men I skal da se dem alligevel og selv lade billederne fortælle.

Barndommens gade

Lige nu er alt stille omkring mig..det har det nu ellers været hele tiden, men som en sjældenhed er jeg helt alene i huset, og der høres kun de lyde, der når op til mig, nede fra vejen. Vinden lagde sig tøvende i går aftes, og da havet også gav efter, og lagde sig til ro, tog Jan og jeg ud og sejle. Pigerne blev udstyret med telefon både hjem til min mor, til os og med strenge instrukser, formaninger og påbud om både det ene og det andet. Vi var ikke de eneste, der var kommet i tanke om at sejle ud i den lyse "sommer"- nat, så vi mødte en masse andre joller, der ligesom os, sikkert lige så utålmodigt havde ventet på sejlvejr. Det var dejligt, men vi blev nødt til at sejle hjem igen ret hurtigt, da Jan skulle tidligt op og på arbejde i morges. Der har været eksamen hele weekenden på skolen... Heldigvis kunne han gå til og fra arbejdet i dag, men kunne dog ikke tage med mig ud og sejle i dag, da han skulle være stand-by, hvor jeg derfor var alene. Ja, dvs. helt alene ude på havet var jeg ikke. Der var så mange både og de skød alle sammen efter sæler,- eller var det monstro den samme? så kuglerne fløj om ørerne på mig. Det lød som en anden krig, og jeg blev faktisk meget utryg ved situationen, så jeg sejlede ud af fjorden, hvor der så til gengæld ikke var noget som helst at komme efter, og hvor bølgerne vippede jollen lystigt, så jeg næsten blev søsyg. Lettere irriteret over en delvist ødelagt sejltur, kunne jeg så tage hjem, hvor Jan så havde fået fri, og kunne overtage jollen, så han og Laura er nu sejlet op i 1. fjord/kangerluk tulleq sammen med weekendens cencorer og Jesper. Irritationen og ærgelsen blev vasket af i badet, og så var Sara og jeg klar til at indtage aftensmaden sammen med min mor i kafé Ukiivik, og på vej hjem fik min mor den indskyldelse, at hun og Sara skulle se om der var en fuglerede på/i "hendes barndoms fjeld", som også har været både mit og mine søstres. Minsandten, jo! Det må være een af byens ældste fuglereder, for så langt som både min mor og jeg husker tilbage, har der altid lige netop i den revne i klippen, hvert år været en rede med unger i om foråret. Jeg stod og blev lidt nostalgisk over udsigten..mine bedsteforældres hus er ikke længere, men udsigten er den samme, og den kan jeg udenad, for dengang jeg var barn, var vi børn hos vores bedsteforældre om ikke dagligt, så mange gange om ugen, hvor der altid var en voksen, når far og mor var på arbejde..dengang tiden gik langsomt og sommeren varede i en evighed, og mens jeg stod der ved det gamle fundament til deres hjem, kunne jeg pludselig genkalde mig følelsen af barndommens pulsslag med ubekymrethed og tryghed.

lørdag den 14. juni 2008

Anvisninger

Pigerne var sammen med aanaa (min mor) i biografen i eftermiddag, hvor de så "Frode og alle de andre rødder". Jan fik heldigvis fri lige som de skulle ind og se film, så han underholdt mig mens jeg legede med kameraet. Den kan (vistnok) en masse ting, som jeg endnu ikke har lært. Der er en masse manuelle funktioner og jeg skal komme efter dig, som kameraet er udstyret med, men jeg hader ganske enkelt at læse manualer, følge en madopskrift til punkt og prikke eller følge anvisninger. Strikkeopskrifterne kan jeg efterhånden følge uden at føle, at jeg bliver dikteret alt for meget. Måske skulle kamera-manualen ligge ved siden af min seng? I dag blev det mest "auto"-programmet, der blev benyttet og det synes jeg såmænd er fint nok til mig. Måske kunne jeg også forsøge at alliere mig med tanken om, at der måske er en (god) grund til at der findes anvisninger, manualer, opskrifter, gode råd, love og regler? Måske!

fredag den 13. juni 2008

Sommerhår

Jeg læste et eller andet sted for mange år siden, at når der sker noget i en kvindes liv, får hun ny frisure. Jeg er glad for mit hår; det er lidt over skulder-langt, sidder oftest i en ubestemmelig knold eller bundet med en enkel elastik, og jeg behøver ikke vaske det hver morgen, for at få det til at sidde, jeg skal ikke til frisør hver 6.uge for at få formen tilbage og det kræver minimal pleje. Af mangel på noget at ændre, har jeg ændret lidt på siden her. Ikke fordi, der er sket noget nyt i mit liv, men kun fordi det snart er sommer.Hvad synes I om mit "side-hoved"? (det faste øverste billede/overskriften på siden) Jeg er selv l glad for billedet af børnene (Sara står som nr.2 fra højre), der står og rækker op mod himlen og med byens vartegn, Nasaasaaq/ Kællingehætten i baggrunden. Det kan være at farverne ændres lidt et par gange de flg dage..bær over med mig! I får forresten også lige et par billeder af aftenens dramatiske himmel, hvor skyerne pisker lavt hen over horisonten for at minde os på at det dårlige vejr ligger lige om hjørnet, og at vi ikke skal tænke på at sejle ud i nat..men det lysner og jeg glæder mig allerede.