Hvor klager man over sig selv til?
I dag føler jeg mig en lille smule ukuelig.. eller næsten ukuelig.
Måske skulle jeg rette det til at jeg formår at løfte mig selv ovenpå igen, når alle de små hverdags småting driller og det synes jeg faktisk at de har gjort det meste af dagen i dag.
Jeg startede med at ville gå i et godt langt bad, hvor håret skulle have en kærlig omgang.
Det blev vasket i dyr shampoo og pakket godt ind i dyr hår-serum/conditioner og så ville jeg tørre det blankt og glat, så det virkeligt kunne skinne.
Føn-en blev sat på behersket og stille blow og den gode børste med bløde naturhår blev fundet frem efter at håret havde fået lidt shine, som ifølge producenten ville glatte og få det til at stråle som det fineste silke.
Begge mine søstre har de fineste krøller som slår købe-krøller helt af banen, men jeg er bare blevet udstyret med kruset og uregerligt hår, som alleroftest lever sit eget liv.
Det skal for guds skyld ikke vaskes alt for ofte for det har tendens til at være knastørt som wasas det allerbedsteste knækbrød og er det for rent (læs uden fedt) står det op som var hvert hårstrå en glad tinsoldat, der gør honnør.
Jeg gjorde hvad jeg kunne og endte med det her:
Ikke videre glat, men dog rent.
Heldigvis skulle jeg ikke på arbejde for jeg kan godt grue for, hvad jeg kunne have fået til at gå galt, hvis jeg ikke havde kunne køre slowmotion i dag.
Til aften skulle jeg lige til et møde og heldigvis skulle jeg kun lytte.. eller var der nogen andres hår, som stod ud i alle verdenshjørnerne.
Efter mødet mødte jeg månen, som var fuld.
Den pyntede sig med grønt nordlys og det ville jeg da rigtig gerne forevige, men mine øjne er ikke helt gode til at stille skarpt mere og brillerne er vist slidt op, for de er ikke til nogen gavn, når jeg skal se tæt på og jeg endte med en bunke uskarpe billeder.
Nå, men det er da heldigvis småting og alle omkring mig har det godt.
Jeg er vist ikke til gene for andre end mig selv og hvis nu jeg sætter mig lige så stille over i sofahjørnet og strikker på min kjole, kan det være at også jeg bliver lidt gladere for mig selv inden dagen er omme, for lige nu er jeg ikke helt tilfreds med den indsats jeg har ydet i dag, selvom det ikke engang var noget at skrive nogen steder hen om.
Det er altså kun dig der kan se at de er uskarpe, så brillerne er måske ikke helt slidt op endnu. Den fuldmåne er fantastisk.
SvarSletGod påske fra en anden der døjer med kruset hår og har valgt at blive korthåret.
Jeg havde engang kort hår, men desværre klæder det mig meget dårligt.. jeg undlader at vaske det, sætter elastik i og så må det bare være det.
SletMine briller er meget ridsede og måske jeg får dem skiftet til sommer?