At nyde nuet

Du må efterhånden kende mig nok til at vide, at jeg allerhelst vil leve lige her og nu.

Være nærværende og være til stede.

Jeg vil helst lave det, som giver glæde lige her og lige nu, men sådan er verden ikke lige skruet sammen.

Der er dage, hvor der skal vaskes op, skures gulve og samles nullermænd sammen og jovist giver det da glæde og især bagefter.

Jeg vil helst nyde livet lige her og lige nu, være til stede og nærværende, men desværre er det jo i det praktiske liv næsten uladesiggørligt, men man kan arrangere det så man får glæde og nærvær i så store portioner som overhovedet muligt.

Jeg forsøger at være praktisk, så jeg får mest mulig tid til at lave det, som fylder på den gode måde og hvis jeg nu efterrationalisere lidt, ved jeg også godt at de tanker som jeg lige nu sidder og gør, er tanker affødt af, at jeg ikke kunne så meget andet end at polere vinduer, plante planter om, gøre rent på badeværelset og rydde op omkring mig, –for snescooter-tur ind til hytten, – det gav vejret overhovedet ikke mulighed for denne weekend.

Det begyndte at tø og lidt senere at regne allerede i fredags og vores fine igloo dryppede ildevarslende meget og allered fredag aften var meget af “taget” væk og væggene tynde.

Lørdag var iglooen gennemhullet som en utæt si og i dag ligger der nogle sørgelige, men meget farvestrålende isklumper, hvor iglooen stod.

 

Eleverne nåede at nyde synet af den og det gjorde vi andre også.

Jeg havde håbet, at den var blevet stående længe, længe, men som så meget andet, forgik den med lynets hast og jeg er så glad for at jeg var praktisk og en smule forudseende og havde taget billeder fra da vi allerallerførste gang klippede den første tomme mælkekarton op og vaskede den, hele forløbet og indtil i dag, hvor de små isklumper med frugtfarverne ligger og vidner om noget som engang var i et ganske kort.

Det handler om at gribe nuet og nyde det inden det er for sent.