Hvad der fylder hos mig lige nu:

Baby-svøbets sidste maske blev lukket af i nat.

 

Jeg har virkelig kæmpet for at få det hurtigt færdig  og det har da også taget små 14 dage med alt mellem himmel og jord til at forstyrre, ikke mindst mine fejlstrikninger, som så skulle pilles op igen.

Det er blevet enormt til trods for at jeg er gået en ½ pindestørrelse ned.

Det er strikket i 100 % pure alpaca fra drops og er blødt og varmt.

Nu ligger det med tusind knappenåle og tørrer efter en grundig vask i gammeldags sæbespåner.

 

Jeg venter også. Ikke en baby, men en pakke.

Jeg er hver dag inde og vende på posthuset i håb om, at den taske, som jeg købte d. 19. februar skulle være dukket op.

“Den er på vej”, siger afsenderen og jeg glæder mig næsten så jeg ikke kan holde det ud.

Der er en fordybning foran min postboks på posthuset af mig, som har stået og kikket ind i den tomme boks, men indimellem laver jeg lidt andet end at stå med næsen inde i den tomme kasse.

 

 

I går tog jeg en voldsom beslutning og købte, sammen med Jan selvfølgelig, en snescooter (ganske lidt brugt= 2400 km og til en fornuftig pris og når vi alligevel skulle gå konkurs kunne vi lige så godt gøre det med stil og købte sammen med scooteren en ny og kraftigere påhængsmotor til Tampaxen.

Dagene er lidt lange, men lige om lidt bliver du overlæsset med både babysvøbs-billeder og billeder af den nye (ikke særligt pæne) scooter.

Den tidligere ejer hedder tilsyneladende Rita.

Der står Rita på nøgleringen, som fulgte med, så i min bevidsthed hedder scooteren pludseligt Rita

 

 

Der er valg i tv, så jeg smutter over i sofaen og følger med, med mit strikketøj i hænderne, men een af de nærmeste dage, vil jeg overlæsse skærmen med billeder af både svøb og scooter.