Tiltrængt

I går aftes blev vi inviteret ud til Lena og Johannes for at se film.

En gammel een af slagsen.

Helt nøjagtig en film fra 1956 med Poul Reichardt i hovedrollen.

Qivitoq eller qivittoq, på nutidigt, opdateret stavemåde.

Jeg så filmen for en menneskealder siden og forventede vist at blive skuffet. Jeg kunne ikke huske handlingen, så filmen virkede helt ny for mig.

Filmen er blevet restaureret og det er endt i en flot film, som stadig kan bære sig selv hjem.

Hvis du ikke ved, hvad en qivittoq er, står der i den store danske:

“ at en qivittoq:

(grønl. 'fjeldgænger, eneboer', af qivi- 'vende sig bort'), fjeldgænger, fjeldgangsmand,

i Grønland om person, der enten følte sig krænket eller skuffet og derfor valgte at leve en eneboertilværelse i fjeldhuler. Man forestillede sig, at fjeldgængere med tiden antog dyrelignende træk i form af stærkt udviklede sanser og overnaturlige evner; bl.a. troede man, at en qivittoq efter døden levede videre som spøgelse. Uforklarlige hændelser tilskrives undertiden de frygtede fjeldgængere, som ligeledes observeres glimtvis i nutidens Grønland. Fjeldgængeren er den personificerede ensomhed, der står i kontrast til det gode liv i form af det menneskelige fællesskab. Begrebet er kendt fra 1700-t.s Vestgrønland, men tilsyneladende ikke fra andre inuitbefolkninger.”

Og her på Umannag.gl står der:

”De fleste læsere har vel nok hørt meget om qivittoq, fjeldgængeren. Der findes mange forskellige fortællinger om hvad en qivittoq kan, folk påstår at en qivittoq får overnaturlige kræfter, det siges at de kan løbe hurtigere og hoppe længere end en ‘normal’ menneske kan.En qivittoq er en person, der har følt sig krænket eller skuffet og derfor har valgt bo alene i fjeldhuller i naturen. Og som nævnt siges det at en qivittoq får overnaturlige evner og mange skeptikere ville sige, at det er fysisk umuligt. Her er nogle eksempler på hvad en qivittoq er i stand til, ifølge fortællinger:
Overnaturlige fysiske kræfter:I nogen af fortællingerne har man hørt, at en qivittoq kan være i stand til at bevæge meget hurtigt på ujævn terræn og fjeldklipper som ingen ‘normal’ menneske kan kravle opad. Og at de kan løfte tunge ting som verdens stærkeste mand ikke kan løfte.
Flyve:I fortællinger hører man at en qivittoq stiller sig i en bestemt stilling der gør at den er i stand til at flyve.
Ændre form:Fangere og fiskere der påstår at de har set en qivittoq, har blandt andet fortalt at en qivittoq kan ændre form til en anden dyrart fx som en sæl og fugl. “

Filmen var som sagt underholdende og blev bestemt ikke ringere af, at der hos Lena og Johannes, som sædvanligt blev budt på nybagte, velsmagende, luftige, hvide boller, te og kaffe og hyggeligt selskab.

Jeg får strikket lidt.

To halsedimsedutter, – korte rør af restegarn, er blevet færdige og taget i brug, et par håndledsvarmere mere med perlegrus-mønster er næsten færdige (det tredie par) og min Ballerina kører stille og roligt fremad i adstadigt tempo. Godt en trdiedel er strikket, så det ligner noget.

Måske jeg også kunne tage mig sammen til at fotografere det hele snart?

Dokumentere og vise frem?

 

Der er jo nok som lokker og jeg er nem og lokke, så jeg har også denne hue i tankerne som næste “lille-projekt”. Men om jeg har garnrester, der passer til strikkepind og mål er ikke helt sikkert.

I pauserne og gangvagterne på skolen, skal jeg have noget mellem hænderne, som er let, overskueligt og som ikke fylder i tasken eller tankerne.

Ballerinaen er for stor og fylder for meget, at have med nogen steder.

Den strikkes der kun på herhjemme i sofahjørnet foran fjernsynet.

Jeg søger lidt efter en gratis opskrift på en halsedisse a’la denne, – for den er da godt nok sød, men jeg har jo projekter nok lige nu, så jeg behøver jo i grunden ikke finde flere..men fristelser, fristelser, fristelser.

Altså sådan til at have med i tasken til pausestrik. Og måske i moskusuld? Det kunne være flot og lækkert at have om halsen og skuldrene.. så kan du jo nok se, at halsedissen med den store krave kunne være perfekt?!

Mine hjemmesko ligger stadig og venter på en tur i vaskemaskinen, men af een eller uforklarlig grund kan jeg ikke tage mig sammen til lige netop denne del af processen.

I dag, mens Jan var ude og kikke efter ryper med Johannes, gik jeg mig en tur.

En tur, som endte i Lenas bil (jo, jeg gik skam også lidt) og hvor vi sammen endte på café. Hyggeligt.

 

Dagene slutter stadig med et farvebrag, som betager hver gang.

Det bliver aldrig trivielt, kedeligt eller hverdags-agtigt for mig.

 

Efter en weekend som denne, er jeg tanket op med fornyet energi.

Det var tiltrængt, så tak for weekenden.