Effektiv romantik
Både Jan og jeg havde tidligt fri i dag.
Jeg kørte ned for at hente ham fra arbejdet.
Vi havde snakket lidt løseligt om, at tage på en overnatningstur på hundeslæde, for Lena er alene hjemme og overtalte Laura og Sara til at overnatte hos sig, så mulighederne stod åbne for Jan og mig.
Det er ikke hver dag, at man får en weekend foræret.
Men vejret ændrede sig og Jan havde hørt rygter om, at fjordisen på første fjord ikke var alt for spændende.. eller måske skulle jeg sige ALT for spændende at køre på eftersom den aldrig nåede at blive helt tyk og sikker, så lige pludseligt havde vi ikke travlt.
På Jans arbejde havde noget af personalet travlt med at potte en masse planter om.
Det kan jeg misunde lidt; på min skole er der desværre ikke tradition for, at der står planter rundt om på gangene og i vinduerne, selvom der er god basis for det.
Det gør noget positivt ved indeklimaet, både det psykiske og det fysiske.
På Jans arbejde er der også kunst på væggene og desuden står Grønlands største sten og mineral-samling ude på gangene og er faktisk lidt af en turistattraktion.
Den kæmpestore druse af ametyster er forholdsvis ny.
Den måler godt og vel 1 mtr i højde og ½ mtr i bredden.
Den er fascinerende stor.
Jeg kan få og har fået timer til at gå med at kigge på de mange flotte, farverige
og fascinerende sten.
Eftersom vi ikke havde travlt med at komme hjem kunne vi køre ned på Sømandshjemmet og drikke en kop kaffe sammen og på vej derned kom K.O kørende på sin enhjulede cykel.
For dig, som ikke har været her i Sisimiut kan jeg fortælle dig at bakkerne er stejle og denne er ca 10-12 % .
Der er ikke meget flad pandekage-vandring her i byen.
Jeg gjorde det bare ikke – IKKE!
Laura og Sara havde aftalt med Lena, at de skulle se All Stars sammen med Lena kl 16 og da vi kørte Laura ud til Lena svævede en stor ørn ganske lavt over bilen.
Jeg hoppede vist ud af bilen, mens den stadig var i fart for at få et billede.
Hastværk er lastværk, og billederne blev derefter: grynede, kornede, utydelige og ikke særligt vellykkede, men jeg kan da fotodokumentere..:-) Den var der!
Jan og jeg endte med at tage ud og spise sammen. Alene og med kniv og gaffel.
Det var godt og selvom Jan mener, at man ikke tager billeder af sin tallerken efter man har spist, så vil jeg altså gerne have lov at vise resterne af den 500 gram tunge T-bonesteak som jeg fik..
og vi fik rødvin til maden.
Jan ligger nu på sofaen med en eller anden spændingsfilm kørende på TV-et og snorker.
Vi er vist ude af træning med det der med to stearinlys, jamrende violinmusik i baggrunden og romantiske, kokette blikke til hinanden.
Det gør nu ikke alene-samværet sammen med min udkårne ringere.
Det er hyggeligt og betryggende og i virkeligheden er vi nok allerbedst sammen når vi er ude på havet sammen, på hundeslæde sammen, på snescooter sammen eller bare er sammen om og i hverdagen.
T-bone og rødvin - jeg er på vej
SvarSlet;-)
Taxa-strikker: Jeg venter!
SvarSlet