Sjal af Sydgrønlandsk lammeuld

For nogen år siden, fik jeg af min svigermor en fin, fin rok.

Der er indbyggede historier i rokken, som jeg ikke skal trætte jer med, og jeg prøvede at spinde noget grønlandsk lammeuld.

Jeg er ikke specielt god til det, men det er voldsomt hyggeligt.

Efterhånden har jeg jo et par nøgler eller tre af det naturfarvede garn, som er fra grønlandsk lammeuld, som jeg har fået tilsendt af min moster, der bor i Sydgrønland og hvis sønner (og der er et par stk.) er fåreholdere.

Noget skulle jeg jo gøre ved det, så jeg slog 7 masker op og strikkede et sjal, magen til det, som jeg næsten lige er blevet færdig med.

Garnet var noget af det mest elendige jeg nogensinde har strikket med. Det kan jeg kun takke mig selv og min manglende spinde-erfaring for. Ulden er fantastisk.

Det er spundet for hårdt, tvinder og snor sig som bare pokker og nogen steder er det tyndere end en tyndhåret babys hår og andre steder er der nogle store fedtede  klumper.. forøvrigt er garnet fedtet ind hele tiden, men klumperne var altså de værste. 

Det eneste positive jeg kan sige om det naturlige fedt/lanolin er, at mine hænder automatisk blev smurt ind og var dejligt bløde, når jeg lagde rundpinden fra mig.

Det har været tænderudtrækkende, at strikke i det garn, men jeg er stolt over at kunne sige, at jeg selv har spundet og strikket mit sjal helt fra bunden.

Nu ved jeg bedre til næste gang, jeg skal spinde sjalsgarn!

Farverne er 100 % naturlige og veklser mellem hvid, råhvid, grå, sort, brun og alt derimellem.

Det vejer 87 gram og er strikket på rundpind 3½.