Glædelig overraskelse

Et eller andet sted havde jeg fattet mistanke..

da Lena nærmest insisterede på at vi skulle drikke kaffe sammen på kafeen.

Vi plejer at drikke kaffe sammen.. ofte, men vi plejer ikke at skulle vælge på hvilken kafé inden vi drager afsted og vi plejer heller ikke at skulle aftale tidspunkter.

Men Lena var ret insisterende.

Jeg vidste jo, godt at Dudi skulle forlade Aalborg for at tage til Nuuk i dag, hvor hun skal lave nogle interviews til sin bachelor-opgave og da Lena så både havde sms-et og ringet og Simon til og med var involveret i vores kafé-aftale blev min mistanke bestyrket yderligere.

Da jeg efter arbejdstid drog afsted og udenfor kafeen mødte både Laura og min mor, var jeg overbevist og vidste, at Dudi måtte være kommet..

Måske ødelagde jeg deres surprise, da jeg sneg mig bag Dudi og sagde HEJ, men jeg kan godt betro dig, at jeg var glad, glad og atter glad for, at få bekræftet min mistanke.

Nøøøj, hvor var jeg glad.

Og hvor er det bare dejligt, at have begge sine søstre omkring sig og gid det dog var hele tiden og altid.

Hun rejser dog allerede på lørdag og så går der laaaaaang tid, uendelig laaaang tid inden jeg ser hende igen.

 

Hun var ikke sen til at sige JA, da jeg spurgte hende om hun ikke havde lyst til at køre en tur på snescooter

og vi var ude og se landskabet og jeg ved ikke hvem af os, der nød det mest:

Dudi eller mig.

Jeg nød, at have hende med og hun nød vist bare det hele i store mundfulde.

Vi kørte ud og kikkede lidt på fjorden

og bagefter lidt op, op og op i højden for at se byen fra toppen

Selvom det kun er en kort mellemlanding, så er jeg bare så glad, så glad.

Jeg er ikke den eneste, der blev glad.

Især mine/vores forældre blev også glade for den uventede overraskelse og min familie blev også glade.

 

Jeg har vist sagt det før, men det skader ikke at sige det igen:

jeg elsker mine søstre og de er bare de bedste søstre man kan forestille sig.

TAK Dudi. TAK Lena.

I beriger mit liv!

Sikke en måde at starte sin forlængede weekend på