Hundeslædevæddeløb for par 2010

Under en strålende sol blev hundeslædevæddeløbet i dag afholdt, hvor hele 25 slæder var tilmeldt. Starten gik fra Vandsøen og det så flot ud, da alle 25 slæder satte i gang.

Jeg ville under ingen omstændigheder have haft nerver til at deltage.

Alene tanken om alle de skagler vi helt sikkert ville blive filtret ind i og alle de slagsmål som vores hunde uden undtagelse skulle have startet og deltaget i.

Jeg ville være faldet af slæden og med al sandsynlighed være blevet kørt over af mindst 20 slæder og slutteligt være blevet slæbt efter den sidste slæde til moro for de mange tilskuere der stod og hyggede sig i den tiltagende, varme forårssol.

Næ, Jan og jeg kender vores beskedne grænser og er år efter år næsten trofaste tilskuere og det har vi det såmænd også rigtigt fint med.

Et hundespand vendte kort efter start

om og begyndte at køre i den forkerte retning og hundene filtrede sammen med et andet hundespands skagler

 

Kusken, Knud M. er ellers een som har vundet år efter år i væddeløbene og det så ret så skidt ud for ham, da hans hunde ombestemte sig og vendte snuderne i den forkerte retning

og startede turen hjem istedet for ud, men da alle 24 slæder næsten var ude af syne og væk, fik kusken og en medhjælper (sønnen) slæden vendt

og den underholdende og karismatiske sprechtallmaster kunne,

efter at have VHF-kontakt med folk længere ude af sporet, meddele os tilskuere, at han, altså Knud M. nu lå blandt de første.

Vinderne blev dog min kollega Severine og hendes mand

og Knud M.

som havde sin datter med på slæden kom ind på en 2. plads.

Som nr. 3 kom Kilaasi og hans kone Pauline ind

 

og Kilaasis hunde blev beundret og ivrigt fotograferet.

De er alle hvide og er næsten ikke til at skelne fra hinanden.

Jeg kunne ikke dy mig og spurgte ham dumt om han kunne kende forskel på dem og fik et blik og et svar, der passede til mit spørgsmål: “ selvfølgelig”. Jo, jo, når man spørger i den skov som vi ikke har, får vi stadig svar!

Mens tilskuerne ventede på at væddeløbsdeltagerene skulle komme i mål, kunne der købes pølser

 

fra en “pølsebod”, som var stillet op i dagens anledning.

der kunne købes kaffe og hjemmebagte kager/boller og nogle unge fyre øvede sig med deres hundepiske.

 

Solen blev indtaget i store doser henslængt på de blotlagte fjeldsider

og der var en lystig og munter forårsstemning både blandt tilskuerne, men så sandelig også blandt væddeløbsdeltagerne

  

 

De hunde som blev hægtet af ved start kunne tage sig en blund og slikke solstråler.

  

I morgen er der arrangeret noget fælles solbadning (Palerfeeraq) ved Niuujarfik / Benbrækkeren, hvor man kan transporters ud på pistemaskinen eller købe sig en plads på en hundeslæde.

Nu lyder fælles solbadning måske som noget badeanstalt-agtigt noget og af med tøjet, men det er vel snarere en picnic i sneen med naturlig højfjeldssol-effekt, hvor der bliver grillet, drukket kaffe og hvor livet i solen bliver nydt i overmål.

Jeg håber, at arrangementet får godt vejr og måske kunne jeg finde på at tage med.

Måske?

Livet er nu en smule bedre, sjovere og lidt lettere at gå til, når solen skinner