fredag den 2. april 2010

Kort lang fredag

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, jeg holder mere af påsken end af julen.

Op til jul og i julen er der så mange traditioner, der bare er så fasttømret, at der skal mere end en atombombe til at rokke ved dem, juleklippeklistreognuskalvivelnokhygge-komsammen-er, gaver, der skal indkøbes og gives i rette ånd og jeg skal komme efter dig.

Hos os har påsken aldrig indeholdt andet end feriedage, hygge og vi kan gøre hvad vi har lyst til, når vi har lyst.

Dagene bliver brugt i det tiltagende dagslys og når vi er mætte af lys og frisk luft, tager vi hjem, hvor aftensmaden består af, hvad vi nu kan finde at bikse sammen fra køleskabet.

Ingen store armbevæglser i køkkenet, næ; dem gemmer vi til udelivet.. altså de store armbevægelser.

I dag fx. tog jeg mit kamera på ryggen og gik ud til skiliften.

En pæn gåtur i blød sne, men med en veninde ved min side og sveden haglede af os begge. Der blev snakket store og små ting igennem og inden vi nåede helt frem havde verdenssituationen været vendt og lagt i de folder, som vi mente klædte den bedst.

Ude ved liften var der liv og glade dage, for der afholdes GM i alpint skiløb.

gennemgangafløjpen

Der er indimellem nogen små størrelser, der er med i GM (Grønlands mesterskaberne)

deltager

og nogen af dem, får lidt støtte af en far eller mor.

De er voldsomt søde og slet ikke til at stå for:

smådeltagere

sød

Der er nogen, som bare kører for sjov og helt uden for konkurrence, men med mindst lige så store entusiasme

skiløberforsjov

GM i langrend er akkurat lige overstået så sent som i dag.

Så der har været lidt overlapning mellem langrend og alpin.

Vi har endnu engang “vores” søde pige boende (hun kom sidste uge) og hun kommer hjem stort set hver aften med tungt guld.

Det er glædeligt, at se hende hvert år og endnu mere glædeligt, at hun kommer uden forudgående aftaler, men tager det som en selvfølge, at det er hos os hun hører hjemme.

Det er dejligt med tillid og at den vises så stort.

Jan satte pigerne på snescooteren og fulgte efter mig ud til liften, hvor pigerne kurrede på kurrebrædt på “Familiebakken”.

2

De hyggede sig gevaldigt og vi hyggede med.

4

  5

6

7

9

10

11

laura 

Jan havde en hundelædekørselsaftale ved 16-tiden og det passede med, at vi trængte til at komme hjem efter de mange timer ude.

Vi er heldigt stillet, for vi har vores eget transportmiddel eller kan gå.

3

Andre som enten ikke gider/kan gå eller som ikke er så priviligerede som vi, tager taxaen,

taxa

som er en stor kasse med herre-bredde meder under og med bænke skruet grundigt fast til kassen, som forøvrigt bliver trukket af en pistemaskine.

transport 

Det koster 25 kr at lade sig transportere med den herlige taxa.

instrukser

Der er blevet lavet ris ala mande, kun fordi har har så mange grødris og så meget kirsebærsovs, en kold rensdyr kølle og så glæder vi os til at se, hvad dagen har at byde på i morgen, men først vil vi tage aftenen i brug til sofahygge, fjernsynskigning og afslapning.

Jeg håber på, men tør ikke bede om godt vejr igen i morgen, for både i tirsdags, i onsdags og nu i dag, har vi kunnet komme ud og nyde feriedagene.. jeg håber!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.