Håndledsvarmere vs. Omegaur
Min yngste søster, som bor i Aalborg, har fødselsdag på tirsdag.
Jeg spurgte hende, om hun havde nogle specielle ønsker og det havde hun da…og sendte mig et link.
Jeg går ikke selv med ur, så jeg har ingen anelser om, hvad ure koster, men søgte og fandt det..
Jeg er endnu ikke holdt op med at gispe efter vejret og må desværre fortælle, at en anden end mig, vandt i lotto og min bankkonto er rimeligt flad, sååååh...
Men hun kan da få et par håndledsvarmere til at dække de håndled, som så ikke har det fine ur på og drømme lidt videre indtil jeg vinder de der mange millioner, for så vil jeg da være den første til at opfylde hendes ur-ønsker.
Håndledsvarmerne er ihvertfald strikket til hende i kærlighed og med masser af gode tanker og kun med henblik på hende.
Det er ikke diamanter, der er strikket ind i dem, men hele 1284 sæbebobbel-lilla-farvede perler.
De er i 100% pure alpaca fra drops lyngfarve/lilla og jeg har brugt præcis 29 gram ialt. Jeg har strikket dem noget smalle (og måske også for smalle?) for der findes ikke noget mere irriterende end et par håndledsvarmere, der er slappe, og det bliver de altså efterhånden, som man bruger dem. (Hun kan altid få dem byttet ud med nogle andre/ nye i modsætning til uret… )
De varmer da noget bedre end stål pyntet med guld og hvide diamanter.. eller hva’?
Du kan bedst se mønsteret her på det halvmørke billede.
Jeg fik nogle mails vedr. sjalet fra i går.
Det er også strikket i 100% pure alpaca på pind nr. 3½ (addi lace) og vejer præcis 191 gram.
Nu har jeg prøvet at strikke sjalet i et “tungt” garn og jeg vil til hver tid foretrække de lettere, tyndere garner med de lange, lange løbelængder.
(Jeg har lagt de fire første sjaler ud her, hvis du skulle få lyst til at se dem?)
Jeg blogger altid, altid mine sjaler ud- først bliver de vasket forsigtigt i lunket sæbevand af sæbespåner, skyllet grundigt igennem, vredet forsigtet op og presset kærligt mellem nogle tykke frottéhåndklæder inden de så bliver blogget ud på et par tørre badehåndklæder.
Det er et stort arbejde med de mange hundrede knappenåle, men jeg synes, at det er umagen værd.
Jeg stryger aldrig, har aldrig gjort det og kommer aldrig til det, nogen af mine sjaler.
Een skrev, at det islandske viftesjal ikke kunne være helt umuligt at strikke, når nu jeg havde strikket hele 6 af slagsen og næææh, det er det jo ikke, men alt er jo relativt, for for bare 2 år siden ville det have været en umulighed for mig, og det første voldte mig da også lidt (mange) problemer, men med tungen fuldstændigt lige i munden, et whiteboard med magnetstrimler, masser af post-it til at holde styr på, hvor langt jeg var/er kommet og koncentration, en mase stædighed og så kom jeg igennem.
Andre som er mere øvede, kan strikke, mens de fx holder pauser i deres taxa eller mens de ser tv...
Opskriften fra Arnica er nem at gå til, for den er skrevet så selv jeg forstår den med udførlige diagrammer og vejledning.
Hvor er det smuk stik, både det 6. viftesjal - helt ubebribeligt smukt, jeg tør aldrig gå i gang med det! - og håndledsvarmerne, som jeg er helt vild med. Men jeg synes nu ikke, man kan se mønsteret på det mørke billede. Har du et diagram? Jeg synes at mindes, at du har et link til et diagram og en forklaring?
SvarSletÅrh, hvor er det altså flot, dit viftesjal.
SvarSletJeg må have fat i det mønster, for jeg er inde i en sjalsperiode i øjeblikket - mangler kun lige knapt halvdelen af spidserne (yderborten) på et skotsk hapshawl, så jeg skal have fundet det næste projekt, som snildt kunne blive dit viftesjal, som du lige fik reklameret så godt for her.
Efterhånden har jeg også fået lyst til at forsøge mig ud i håndledsvarmere... bare for at prøve, for jeg tror egentlig ikke, jeg vil gå med dem. Jeg synes bare de er så kønne med perlerne strikket med ind i de fine mønstre.
Nu har jeg bestilt viftesjal-opskriften :-D
SvarSletMan skal ikke altid tænke så længe over tingene... og jeg har lige det rigtige garn til det. Tror jeg.
Jeg er imponeret. De færdigheder har jeg ikke, jeg taber masken :-(
SvarSletHvor er de bare smukke, begge sæt pulsvarmere med perler og det hele. Jeg er selvfølgelig specielt vild med de lilla, der i den grad passer til min nye trøje ;-)
SvarSletDine viftesjaler er utroligt smukke og selvfølgelig skal sjaler blokkes, det er i den proces, det forvandler sig fra en krøllet klud til et spindelsvævsfint mirakel :-)
Hej Dortheivalo.
SvarSletPudsigt sammentræf. Er selv lige blevet færdige (næsten) med pulsvarmer i drops alpaca i lilla, med lilla perler på i næsten samme mønster som dit. Dine er meget smukke og jeg håber "søster" bliver glade for dem. Dit viftesjal fortjener også kun ros. Smukt, smukt.
Superflotte håndledsvarmere! Perlerne er rigtig sjove, selvom "sæbeboblerne" stadig er lidt afdæmpede.
SvarSletDit sjal er også helt vildt flot. Jeg får sandelig også lyst til at strikke sådan et! (Nu ved jeg jo også, at du efterhånden er viftesjals-ekspert, hvis alt skulle gå galt - men det bliver nok ikke lige nu, du bliver bestormet med spørgsmål)
Hannekludekone: jeg lavede ikke et diagram til disse håndledsvarmere for det var så enkelt og logisk, så.. og lidt underligt, at du ikke kan se mønsteret, men det må være noget med skærmfarver :-)Vejledning kan du se her http://dortheivalo.blogspot.com/2007/12/vejledning.html (øv jeg kan ikke finde ud af at gøre det aktivt)
SvarSletEllen, håndledsvarmere med perlerne er rigtig kønne og jeg går stort altid med et par. Jeg har jo også rigeligt at vælge imellem :-) Uhaaa Ellen, som jeg også kan komme til at bestille over nettet, når jeg ser flotte opskrifter, men jeg tror bestemt ikke, at du fortryder dette køb :-)
Rimkoger, til gengæld kan du holde masken når du folder dig ud i dine sjove, skæve, tankevækkende og dejlige rim. Det er skam en imponerende færdighed du har med at kunne skabe rim og vers over stort set alt.
Strikkeheksen: Du strikker altså også de flotteste bluser!!
Pia.. ja det var pudsigt. Vi må have en god smag, os to tihi. Jeg håber også at min søster bliver glad.
Christunte: Tak for dine fine ord. Viftesjalsekspert er måske så meget sagt, men jo, jeg har da prøvet det et par gange nu, men skal da stadig have opskriften foran mig hele tiden.
De små perler i håndledsvarmerne er ultra feminie og meget søde. -- Jeg sidder og tænker på de ure, som jeg så i Coop-Brugsen "Kvikly"; de kostede 120 kr. (men så bliver fødselaren måske skuffet, ikke?)
SvarSletHej søde dig.
SvarSletTusinde tak for dine søde kommentarer til mine seneste indlæg på bloggen min. De har gjort godt kan du tro. :o)
Mange varme hilsner herfra
Puttenings, velbekomme.. bare du kommer helskindet igennem med den bedste hjælp!
SvarSletHusk nu at få sat nogle ekstra led i det Omegaur du skal give mig, så jeg kan have uret UDENPÅ håndledsvarmerne :-) Modtog de blå i dag og drengenes rockstjerne armbånd. Tuuusind tak. De er superflotte og det de lilla håndledsvarmere altså også. Hende min Sara der har nemlig også stil.
SvarSlet