Eivør Pálsdóttir i Taseralik
Forrige uge købte jeg en billet til Jan og mig.
Jeg tænkte, at vi nok trængte til at komme lidt hjemmefra og opleve noget andet, når gæsterne fra Albertslund var rejst.
Dét var ikke helt forkert tænkt, men hvis jeg havde vidst, at det var så kraftfuld og dygtig en sangerinde vi skulle ind og høre, havde jeg købt billetter til Laura og Sara også og havde ikke haft grund til at købe billetten andet end at jeg ville have en god musikalsk oplevelse.
Der var, som sædvanlig havde jeg nær skrevet, forbavsende få, der havde købt billet og salen var langt under halvt fyldt.
Det rager jo sådan set ikke mig, men hvor det dog ærgrer mig, at der ikke møder flere op og få sig en kulturel oplevelse, når muligheden endelig er der.
De, som oftest klager over manglende tilbud, er oftest ikke at finde til de lidt anderledes og ikke-grønlandske koncerter, ferniseringer og lign., men som sagt kan jeg jo være ligeglad for jeg fik endnu engang en god og minderig oplevelse, som har åbnet endnu en dør i min musikalske verden.
Skulle den lille, kraftfulde, talentbombe, smukke og karismatiske færøske kvinde dog komme nær din by, burde du tage ind og høre hende!
Om end ikke andet, så for at sætte din egen favoritmusik, X-faktor og almindelig gængs radiomusik i perspektiv.
Hendes musik er ikke sådan lige at sætte i bås, men jeg tænkte både på Eva Cassidy, Rasmus Lyberth, naturligvis Anisette og alligevel var hun hel sin egen.
Der er mere at læse om hende her og her og sikkert mange andre steder.
Tak for en god koncert!
åååhhh, jeg er misundelig! vi eeeelsker Eyvör her på Island, og jeg tör sige at ALLE på Island elsker hende. hun har boet her i mange år og er enormt populær. og vi vil naturligvis hævde at hun nu er blevet næsten så meget islandsk som hun er færösk.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Frida: Jeg forstår så udmærket at I elsker Eivør på Island for det gør vi også her på Grønland nu.. Jan og jeg gør ihvertfald
SvarSlet