Lige om lidt

Fuldstændig rød og dækket af et tyndt lag slør, dukkede den kuglerunde måne frem bag fjeldene.

Nordlyset bølger lystigt rundt mellem de blinkende stjerner, som hvisker søde hemmeligheder til hinanden.

Jeg har tændt mine to resterende lygter og håber, at kunne få et bedre billede både af nordlyset og månen.

Måske lige om lidt??

Vilde damer og høj sol

Aaaj, så blev påskeferien skudt i gang og sikke et skud. Vejret kan bare ikke blive bedre: høj sol, blå himmel, sne og næsten og ikke ingen frostgrader.

Vi havde lovet min far at ville prøve at tæmme min yngste søsters snescooter.

Min søster bor som bekendt i Aalborg og der har hun jo ikke specielt meget brug for en snescooter.

Slet ikke nu.

Vildkatten skal sælges for den sølle sum af 20.000 kr.

Nu har jeg prøvet at køre på hende og jeg kan sige, at hun er vild, hidsig og vil frem i verden.

Hun er en fræk vildkat, men kan styres med en kærlig fast hånd.

Hun er afgjort den bedste legekammerat du kan få her i byen.

Jeg er hverken vild, hidsig eller til for meget fart, så Jan og jeg byttede pænt over, så jeg kunne komme på vores traktor af en snescooter.

(Niks, det er ikke min flaske, men een jeg fandt under stenene.)

Vores er ikke særlig elegant i sine bevægelser og hun opfører sig som en pæn gammel dame med fine manerer.

Hun er ikke sådan een man kan svinge rundt i en hurtig og lidenskabelig tango, som man kan med Dudis frække snescooter.

Vores er tung og sat og med lidt god vilje kan man få en stille vals med hende.

Vi kom ud til fjorden og vendte så om  igen.

En hurtig kop kaffe ved skiliften,

en kort smuttur op for at se byen lidt fra oven

og nu sidder jeg og venter, samler kræfter, mod og energi til at gå til møde.

Resten af familien er taget ud til Lena, hvor der trakteres med fine kager, kaffe, steg og godt selskab.

 

… en dag mere

Jo, jo.. jeg er her skam endnu, men der er lige lidt rigeligt omkring mig og påskeferien er på vej.

Faktisk har skoleeleverne påskeferie nu, men vi lærere skal lige have en dag mere, inden vi kan lægge os i de rette ferie-folder.

Jeg mindes ikke, at jeg har glædet mig så meget til et par feriedage, til at kunne sove længe, til at bruge min tid som jeg lyster og til at kunne læne mig tilbage i sofaen om aftenen uden tanke for næste dags morgen.

Fra i morgen eftermiddag…

Aimi og Tunissut

Meningen var, at Jan og jeg skulle ud og køre på snescooter.

Helt ud til fjorden.

Måske længere.

Vi fik da også startet scooteren, men den anden ville ikke som vi ville, så sådan skulle det så bare ikke være alligevel og vi endte på et værksted, en hule, et kreativt puslerum, hvor der blev serveret god kaffe og endnu bedre historier.

Den uarbejdsomme scooter er sat til optøning på værkstedet og det behøver den jo ikke hjælp til, så hundene fik et visit.

Der er to tæver i spandet.

Den ene Aimi og den anden Tunissut.

Aimi er helt klart favoritten og der er ingen, og jeg gentager, overhovedet ingen tvivl om, at kærligheden er gengældt.

Aimi gider ikke engang værdige mig et blik.

Hun har kun øje for Jan.

Hun er en lille køn tæve og klogskaben lyser ud af hendes store brune øjne.

Men ikke klog nok til at vide, at der også vankede kærtegn fra mig, hvis hun ville.

Hun er ovenud kælen, altså når Jan er i nærheden og der bliver hvisket mange små fortroligheder og kærlighedserklæringer mellem de to.

Den anden tæve er ikke nær så kræsen som Aimi.

Hun vil kæle med alt og alle, men hvis Jan er i nærheden er han nr et og er favoritten.

Vi andre kan sådan set pakke sammen og gå igen, hvis Jan er inden for rækkevidde. Vi duer ikke og hun vil hellere vente på Jan end nøjes med os mens hun venter.

De damer har da godt nok sans for kvalitet, de har smag og de deler den med mig :-)

 

Hun har en sjov vane med at ville sidde med ryggen op af Jans ben og blive kløet på maven, som forøvrigt er stor og tyk og fyldt med hvalpe.

De store voksne mænder er ikke mere voksne end at de også vil have en ordentlig krammer, og jeg mener en rigtig krammer, hvor de rejser sig på bagbenene og op og lægge hovedet på bryst eller skulder.

De vil kløes grundigt på maven og bag ørerne og bliver kåde, som hvalpe, hvis bare Jan er i nærheden.

Når man lærer dem bare lidt at kende, kan man tydeligt se deres forskelligheder og deres meget stærke personligheder.

Balto er og bliver min favorit, min kæledægge, min darling og han ved det.

Han er nu en flot fyr!

Han står sammen med Vaks,

som er en evig glad og charmerende hund.

En humørbombe med temperament, som han indimellem lader gå ud over Balto.

Der er nu mere personlighed og oplevelse med hunde end med en snescooter, som ikke vil køre.

Drømme-klage

Kære drømmefabrikant

Hvornår er det lige, at det bliver min tur til at drømme om alle de lækre fyre, om at vinde i lotto eller om at ligge og flade den på en varm, hvid strand?

I nat havde jeg endnu engang fået tildelt en slidsom drøm, hvor jeg på hesteryg skulle samle får og lam sammen.. her i byen.. med lasso om natten.

Jeg har reddet på hest ganske få gange i mit liv og var vist ikke engang særlig god til det og lasso har jeg aldrig forsøgt mig med.

Lam er noget, som ligger i fryseboksen i butikken eller også strikker jeg af ulden, men at samle dem sammen og lege hyrde..så mine forudsætninger for at lege cowboy både om dagen og om natten er minimale/ikke-eksisterende.

Efter fåre-indsamlingen kyssede jeg med en klam stodder og selv i drømmen var det ulækkert og grænseoverskridende. Godt nok foregik det i en spændende og praktisk hytte, som jeg fik undersøgt meget grundigt inden jeg igen skulle ud og fange de her vildfarne lam.

Havde du ikke nogle mere acceptable kysse-kandidater tilbage på lageret? Der må være  nogen derude som altid får de lækre skår at kysse på om natten, for når jeg en meget sjælden gang kysser nogen, er det altid nogen ret så utiltalende typer.

Stodderen havde et uendeligt hav af unger og i min drøm var jeg bange for, at jeg skulle til at tage mig af alle børnene. Jeg har altså børn nok at tage mig af i det virkelige liv. Både mine egne og mine elever, så jeg vil ikke belemres med flere, TAK!

Det gider jeg altså ikke, hverken i mine drømme eller i det virkelige liv.

Jeg er faktisk ret så træt af at have alle de der kiksede drømme.

Jeg vil gerne have dem byttet, returneret eller måske bare undvære dem, for de følger mig resten af dagen og er ret så udmattende. Jeg har faktisk et arbejde om dagen som kræver min fulde opmærksomhed og som kræver, at jeg kommer veloplagt og frisk.

Altså jeg gider ikke ride rundt på hest i halvmørke i Sisimiut om natten og indfange vildfarne får og lam eller kysse klamme stoddere med eller uden børn.

Jeg vil have ladet batterierne op om natten og vågne frisk og veludhvilet om morgen.

Og jeg vil faktisk tillægge dig skylden for min manglende energi i dag!

At vågne op med fare for at lugte af svedig hest og gammel lanolin, hører altså ikke til min ønskeliste, så hvis du vil være så venlig at sende mig en ny blanket for drømmeønsker, vil jeg være meget taknemlig og hvis det er muligt vil jeg ligeledes også gerne have tilsendt en formular til at nedskrive mine klager på så de kan nå frem til rette instans og blive hørt.

Med venlig hilsen Dorthe

Bogstav-leg

Tina har tagget mig.

Og ja, jeg ville da gerne lege med.

Her har du mine bud, som jeg har tilsat lidt billeder. Det er vist ikke obligatorisk, men jeg kan jo ikke lade være ;-)

A: står for Agnes. Det hedder min mor og navnet er på mode igen i disse år.

Min ældste datter hedder Aviana til mellemnavn og den yngste datter hedder Aka til mellemnavn.

B: står for breddegrad.. jeg bor på den 66. breddegrad (sådan ca.) og det er det år som jeg også er født i.

C: står for Christina, min yngste lillesøster, der dog i daglig tale hedder Dudi.

D: står for Dorthe, mit navn.

I Nuuk gik jeg i klasse med en Dorthe og med en Ivalu (med U), og jeg hedder begge dele, så det blev jeg kaldt: DortheIvalo.(Ivalo med O)

Når jeg bliver tiltalt Dorthe Ivalo, ved jeg at det er én, som jeg kender fra min skoletid i Nuuk.

Min ældste nevø hedder Daniel.

E: må stå for etnisk. Jeg er produkt af en grønlandsk mor og en dansk far og er ikke som nogen tror; halv grønlandsk/halv dansk, men hel grønlandsk/hel dansk.

F: kan kun stå for foto, som fylder mere og mere i mit liv. Jeg har altid fotograferet, men efter at kameraerne er blevet digitale og det dermed ikke er så dyrt, at begå fejl, er det blevet sjovere.

G: Jeg bor i Grønland. Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at bosætte mig andre steder, men tanken om at flytte strejfer mig oftere og oftere

H: Står for Hardy. Det er der ikke mange, der hedder i vore dage. Det er et specielt navn og passer godt til min far, som hedder Hardy.

I: interesser er vigtige at have. Jeg har lidt for mange interesser og har ikke tid nok til at dyrke dem alle sammen. Jeg håber at jeg engang i fremtiden får mere tid til at fordybe mig lidt mere i flere af dem.

J: står for Jan, min mand. Vi har været gift i 14 år, selvom det føles som om det var i går vi mødtes

K: står for kærlighed. Uden den er vi intet og bliver intet

L: min ældste datter hedder Laura

og min mellemste søster hedder Lena.

M: jeg er mor til tre børn: Simon, Laura og Sara.

N: jeg forsøger til stadighed at leve i nuet. Ikke bruge for meget tid på fortiden og ikke at bekymre mig om fremtiden. Dét er svært.

O: må stå for omsorg.. både for andre, men også for én selv!

P: påske, syns’ jeg er bedre end julen, sådan rent feriemæssigt.

Q: én af mine første yndlingssider på interintettet var quindemagasin, men det eksisterer vist ikke mere

R: i en årrække rullede jeg på mine rulleskøjter hver dag i sommerperioden ud til lufthavnen og tilbage igen. Det må jeg have gang i igen!

S: min søn hedder Simon og min yngste datter hedder Sara.

Min nevø hedder Silas

 og han bor Danmark.

Jeg bor i Sisimiut.

T: nogen gange tænker jeg for mange tanker. Så tænker jeg at jeg har for meget tid til at tænke.

Mine døtre har dyrket taekwon-do i 4-5 år.

U: jeg kan være utrolig utålmodig i nogen sammenhænge fx

V: jeg har svært ved at vente.

W: jeg har set filmen Willow rundt regnet 10 gange

X: jeg er overhovedet ikke vild med x-faktor-programmerne

Y: min yndlingsbeskæftigelse: at sejle i min jolle og komme ud i naturen

Z: jeg elsker at sove og gør det ofte en halv til en hel time hver eftermiddag zzzzzz

Æ: jeg kan være irriterende ærekær, siger Jan.

Ø: jeg bor på verdens største ø

Å: min søster bor i Ålborg, hvor hun studerer jura. Jeg er først ved at vænne mig til at hun ikke bor i samme by som os, selvom det efterhånden 3½ år siden de flyttede.

 

Det var mit liv i bogstaver og meningen er at jeg skal tagge 3 andre.

Jeg håber, at Tina, Frederikke og Sneræven fra Østgrønland vil lege med?

Fra strømpe til handske

Den startede sit liv som en højrestrømpe.

Det gad jeg ikke! 

Strømper har jeg rigeligt af og efter at  have færdiggjort den ene, blev jeg overvældet af kedsomhed.

Strømper i glatstrik kan jeg strikke næsten i søvne.

Strømpen blev trævlet op og er nu en højre-handske.

Venstre er stærkt på vej og hvis jeg selv må sige det, er jeg sluppet rimeligt godt fra det, taget i betragtning at det var uden opskrift og ud af hovedet.

Garnet er Regia strømpegarn i en flot lilla/purpur/lyserød og kommer til at passe min dunjakke fortræffeligt.

Jeg er så småt gået i gang med at strikke et sjal af mit eget hjemmespundne garn af grønlandsk lam fra Sydgrønland.

Det er så lanolinholdigt, at mine hænder er fedtet ind og er bløde som en nyfødts barnenumse. Det går ualmindeligt langsom, både fordi det er så fedtet, men også fordi jeg har spundet det alt, alt for hårdt og det derfor tvinder og snor sig. Jeg retter det lige så langsomt ud efterhånden som jeg strikker det, men helt kønt er det ikke. Skidt pyt!

Jeg forestiller mig, at der kommer noget farve på enten i blondekanten eller blomster strøget ud over det retstrikkede.. altså når jeg kommer så langt til den tid.

Eivør Pálsdóttir i Taseralik

Forrige uge købte jeg en billet til Jan og mig.

Jeg tænkte, at vi nok trængte til at komme lidt hjemmefra og opleve noget andet, når gæsterne fra Albertslund var rejst.

Dét var ikke helt forkert tænkt, men hvis jeg havde vidst, at det var så kraftfuld og dygtig en sangerinde vi skulle ind og høre, havde jeg købt billetter til Laura og Sara også og havde ikke haft grund til at købe billetten andet end at jeg ville have en god musikalsk oplevelse.

Der var, som sædvanlig havde jeg nær skrevet, forbavsende få, der havde købt billet og salen var langt under halvt fyldt.

Det rager jo sådan set ikke mig, men hvor det dog ærgrer mig, at der ikke møder flere op og få sig en kulturel oplevelse, når muligheden endelig er der.

De, som oftest klager over manglende tilbud, er oftest ikke at finde til de lidt anderledes og ikke-grønlandske koncerter, ferniseringer og lign., men som sagt kan jeg jo være ligeglad for jeg fik endnu engang en god og minderig oplevelse, som har åbnet endnu en dør i min musikalske verden.

Skulle den lille, kraftfulde, talentbombe, smukke og karismatiske færøske kvinde dog komme nær din by, burde du tage ind og høre hende!

Om end ikke andet, så for at sætte din egen favoritmusik, X-faktor og almindelig gængs radiomusik i perspektiv.

Hendes musik er ikke sådan lige at sætte i bås, men jeg tænkte både på Eva Cassidy, Rasmus Lyberth, naturligvis Anisette og alligevel var hun hel sin egen.

Der er mere at læse om hende her og her og sikkert mange andre steder.

 

 

Tak for en god koncert!

Haloring- ring om solen

Næsten hele dagen har solen været omkranset af den største og flotteste ring.

Svært at fotografere solen, men kan du se den flotte ring?

Limlugt og sommerminder

Jeg går i bad hver dag, men bruger ikke shampoo hver gang.

Til gengæld er jeg storforbruger af fast sæbe. Luksussæbe, som jeg ofte får i gave.

For himlens skyld ikke flydende sæbe. Det er kun når man er ude, er på hotel eller på arbejde at der bruges flydende sæbe.

De fleste som kender mig, ved at jeg har hang til faste sæber, som får lov at ligge i en skål og dufte inde på badeværelset indtil de skal bruges.

I dag, mens Jan luftede hundene, gik jeg i bad, vaskede hår og sæbede mig ind. Mine tanker dvælede ved lange, varme og dovne sommerdage og tid til hinanden.

For mig hænger Elisabeth Ardens Green tea sammen med ferie, sommer og masser af tid, så handlingen var ikke langt fra tanken og ideen om, at hvis jeg badeed mig en smule i EA’s grønne te, smurte mig ind og lagde en dråbe af eau de toiletten et strategisk godt sted, ville min kære mand også komme i rette stemning.

Således bevæbnet ventede jeg på ham og da han efter SIT bad (sikkert med een af mine sæber??) satte sig overfor mig, kikkede jeg lidt forventningsfuldt på ham indtil han ængsteligt spurgte:

“ Sig mig engang, hvad er det som her lugter af?”

Jeg smilede hemmelighedsfuldt, men for tidligt, for det næste han sagde var:

“ Her lugter af lim eller stærkt rengøringsmiddel”.

Hmmmmfrrr..

I morgen vil jeg bruge jeg min sædvanlige deo fra Urtekram og hvis jeg skal ud, vil jeg måske, men kun måske ofre et pust af body-shops roser.

Eller måske skulle jeg spare lidt på roserne, for de er ikke til at købe her i byen og dem har han da ikke klaget over…. endnu

L a n g s o m lørdag

Sara har plaget, som hun plejer, hele ugen om, at Jan skulle køre hende en tur på hundeslæden.

Jans dage er lange for tiden, så energien til at køre en kort tur om eftermiddagen efter arbejdstid er ikke-eksisterende.

Han vil, forståeligt nok, gerne hjem og slå benene i bordet og hvile øjne og ører, når han har fri, men lysten til en hundeslædetur er der skam hele tiden.

I formiddags klædte Sara, Jan og een af Albertslund-erne sig på og tog en tur ud i sneen med hundene.

Det er sjovt at se hundene forfra når de tager afsted.

Det siger sig selv, at det ikke lader sig gøre, når man er passager.

Men prøv lige at se hundenes ansigter og er det ikke rigtigt at der foregår noget, et eller andet, kommunikation, rangliste-orden….???

Da noget af familien var sendt afsted, tog jeg op til mine forældre. Min mors blomst, den mørkerøde amarylis,

 

som hun slemt gerne vil have til at blomstre i julen og ikke omkring påsketid, er sprunget ud i den dybeste blodrøde farve.

Ikke så sært, at den er højt beskattet hjemme hos min mor, for den er da flot!

Hjemme igen kunne jeg konstatere, at jeg selv havde haft og stadig havde besøg.. en masse små fugle har endelig og omsider opdaget, at jeg har lagt frø ud til dem.

Hvis bare de gad blive siddende og posere lidt, så jeg kunne komme udenfor og fotografere dem.

Bare lidt.

Jeg vil dem jo ikke ondt, så de kunne da godt liiiige.. og mine ruder er så beskidte og jeg ville da hellere end gerne belønne dem lidt for model-arbejdet med lidt ekstra frø..

 

En af mine andre ruder har jeg pyntet med lidt papirklip. Jeg fik et “mønster” som jeg bare ikke kunne stå for.

Det har taget mig mange, mange timer at skære dem ud, så for at beskytte dem mod fugt og slid har jeg lamineret dem.

Engang var jeg vild med papirklip. At klippe/skære ud selv. Så fik jeg pludselig nok, altså indtil jeg så disse.