Tålmodige modeller

Vi troede lige, at Laura ville være sammen med os på sin fødselsdag, men ak nej! Det kunne ikke gå hurtigt nok med at tromme veninderne sammen igen, og så var hun ude af døren. Jan, Sara og jeg tog en tur over til mine forældre og endte med at køre over på kirkegården for at se, hvordan det stod til derovre. Dvs. vi skulle se min mormor og morfars grave, som er blevet ryddet lidt op i dag. Der er desværre mange grave, der ser meget misligeholdte ud og som kunne have godt af en kærlig hånd. Ikke at jeg mener at man skal lægge hele sit liv på kirkegården eller bruge al sin tid på de døde, men det er synd at se de knækkede kors, de væltede lys fra vinteren eller malingen, der skaller. Jeg tænker, at de efterladte har så travlt med at leve livet og nyde livet, at de ikke engang har tid til at tænke på de døde?! (Sara agerer heldigvis stadig model, når mor her skal øve sig med Nikon-et og min far lader sig heller ikke anfægte af, at jeg stikker et objektiv op under næsen på ham.Tak for det.)