fredag den 12. juni 2009

Mål i sigte

Så nærmer jeg mig hastigt målstregen. I dag var der generalprøve på både lørdagens overhøring og søndagens konfirmation. Der var koldt både udenfor med klam tåge og en lille hidsig vind, der rørte på sig hver gang vi troede at den var gået hjem. Indenfor i kirken var der ligeså koldt, og vi krydser fingre for at de tænder for “kakkelovnen” i morgen eller vejret bliver bare en smule bedre. Jeg har været en kort tur på skolen og ellers har dagen stået på bagning. Forhåbentligt kommer der guldkornssmåkager, hindbærkage (gele) lagkage, boller, after eight, almindelig æblekage, gufgufkage, gulerodskage, roulader, blåbærtærte og en fransk/Folmers æblekage. Der bliver pink stearinlys og fine kaffekopper og naturligvis lidt grønlandsk proviant (tørfisk, mattak, tørt rensdyrkød og ammassetter) Jeg tror, at jeg er ved at have styr på dagen i morgen.. jeg tror det næsten. Både min mor, Lena og min veninde hjælper mig og står bag, så hvis jeg falder i svinget, bliver jeg grebet af en masse hænder. Der skal svinges lidt med støvsugerrøret i morgen og tørres over med en ajax-opvredet klud. Dét må være dét! Har jeg glemt noget??prøve1prøve2prøve3prøve4

3 kommentarer:

  1. Rigtig, rigtig god dag til jer i morgen. Skulle du have glemt noget, bliver det jo garanteret en dejlig dag alligevel.

    SvarSlet
  2. Jeg ønsker også jer alle en rigtig dejlig dag i morgen.

    Husk på at det vigtigste for en god fest, er dejlige, glade mennesker som hygger sig sammen :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.