Midt i en brydningstid

Jeg har snurret rundt om mig selv og kagefadene i dag. Der er blevet handlet stort ind og alligevel har jeg glemt om ikke halvdelen, så en del. Min mor har plukket ryper og Laura har været til frisør. Jeg forsøger ikke at være stresset, men mine forsøg er ikke helt lykkedes. Jeg siger til mig selv: “ Det skal nok gå, det skal nok gå. De gæster, vi har inviteret, er alle mennesker, der kender både Laura og resten af familien. De ved jo, at jeg har gjort mit bedste”. Men, men, men og det vil de fleste af jer sikkert kunne skrive under på også? Vi vil jo så gerne gøre det uforglemmeligt og så godt, så godt. Jeg glæder mig til både i morgen, hvor vi skal til generalprøve, lørdag, hvor der er overhøring og søndag, hvor der er “rigtig” konfirmation, men jeg vil, når nu vi er ved tilståelserne, gerne tilstå, at jeg glæder mig også til på mandag, hvor det hele forhåbentligt er vel og succesfuldt overstået. I aften lokkede Lena mig med på Taseralik, hvor een af bys-børnene spillede unpluggede. Karl Åge Lyberth med sin guitar og egne kompositioner. Han fortalte om sig selv og sin vej gennem musikken og livet. Hvordan han blev alkoholiker og misbruger, efter at have overlevet en bilulykke i Danmark i 1987, hvor tre døde og han sammen med en anden overlevede. Han fortalte om sine skarnstreger, sine opture, nedture og musikken har hjulpet ham igennem til en mere stabil hverdag med sin familie. Det var en hyggelig og intim koncert, som mange desværre gik glip af. Vi var tre, der fotograferede, især hinanden.. ;-) I morgen står den på bagning og ingen timer på skolen. Jeg vil forsøge at holde nerverne i ro og nervøsiteten nede. Det skal jo nok gå altsammen…