En blomst til dig

Man skal have øjnene med sig, hvis man vil se de små fine blomster. De syner ikke af noget som helst, dufter ikke og tiltrækker sig ikke opmærksomhed. Men får du først øje på dem, så er de så bedårende og smukke. Værs’go, den er til dig med ønske om en god mandag

Rejsefeber

I morgen afleverer vi huset til nogle andre. Det er bare aller-bedst, når der bor nogen i huset, mens man er væk. Planterne bliver passet, fiskene bliver fodret og fuglene får deres frø. Huset er beboet og hvis nogen skulle fristes, fordi de ved vi er væk, bliver de såmænd overrasket af nogle andre. Begge piger har høj feber.. rejsefeber. Laura lidt mere end Sara, for hun skal på en sprogrejse til Sydengland. Det er en konfirmationsgave, som hun selv har været med til at vælge og hun glæder sig så meget at kufferten har været pakket i 5 dage nu. Alt er blevet tjekket mindst et par gange.. om dagen, så jeg tror, at hun er mere end rejseklar. Dét er så mere end, hvad vi er. Vi har pakket lidt, gået lidt i ring, drukket lidt kaffe for derefter at gå lidt mere i ring. Så kunne vi lige så godt tage ud og sejle en lille sidste tur på det spejlblanke vand. Uuh, som havvand dog gør godt for sjælen. Lyden af bølgerne der brusende viger pladsen for jollen og mågernes hæse velkomsthilsen eller var det afskedshilsen? Et par timer og tankerne er samlet, så vi kan tage os sammen. Vejrudsigten kan stort set ikke blive bedre, så i virkeligheden er vi vel også klar. Hvad vi har glemt, kan købes i Danmark, og ellers må vi jo undvære den måned vi er væk.

Viftesjal i babyalpaca (nr. 4)

Så er mit 4. og foreløbig sidste viftesjal færdigt. Det vejer 112 gram og er strikket i baby-alpaca, som er et utroligt flot garn, med en flot, lidt skinnende glans. Det er utroligt blødt og lækket og selvom sjalet er så luftigt, varmer det bare arme og pynter over en ordinær bluse eller en sød sommerkjole. Jeg har brugt min addi-rundpind turbo, som  jeg bare er så glad for. Opskriften til sjalet kan du købe hos Arnica, og jeg kan varmt anbefale opskriften, der er letforståelig, overskuelig og nem at følge. Sjalet er, efter min mening, et af de smukkeste sjaler, der findes. Smuk og enkelt, og uden at være for prangende. Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvad næste projekt skal være, men jeg skal snart finde på noget, for rastløsheden i fingrene er allerede begyndt at snurre og gøre opmærksom på sig. Har du et godt sommer-projekt-forslag?? Du kan iøvrigt se de ørige viftesjaler, som jeg har strikket, lige her

Leg

Laura og Sara tjente en 50,- hver,mod at rydde op og støvsuge herhjemme. Det var dejligt at komme hjem til et ryddeligt hjem. De valgte at bruge nogle af deres penge på årets første soft-ice. Jeg valgte at lege med mit nye lille kamera og lege videre med billederne photoshop, som jeg så gerne vil lære… learning by doing??! Nej, det er jeg vist ikke modig nok til. Jeg skal have rigtig undervisning af een, som kan det rigtigt og ordentligt

Første feriedag

Efter et par kopper kaffe tog Jan og jeg afsted i formiddags. Vi sejlede nordpå og fiskede med fiskestang i fjorden. Det gav 10 fine og ikke helt små ørreder på en time.   Så var aftensmaden reddet, og den smagte godt. Fuldstændigt frisk-fanget vild ørred fra grønlandsk fjord. Det var meditativt, afslappende og en pragtfuld start på sommerferien. Hvis resten af dagene bliver bare halvt så gode som dagen i dag, går vi nogle dejlige sommerdage i møde. Jeg glæder mig.  (Ørredernes mavesække var fyldt op med små ammassetter. I nogle af ørrederne var der op til fem ammassetter.)

Bevæbnet

Jeg har foræret mig selv et nyt compaktkamera.. jeg syntes, jeg manglede. Og i formiddags kunne jeg afhente det på posthuset.Det er lille og det er meget handy, brugervenligt og de få prøvebilleder det har taget, virker ok. Nu er jeg bevæbnet med fotoudstyr til stort set alle situationer. Blomsterne omkring vores og naboens hus har måttet stå model da jeg skulle tage nogle prøvebilleder og jeg tror, at jeg bliver tilfreds. (Det fylder absolut intet i lommen, når vi skal ud i fjeldet, ud og sejle eller… )

Sommerferie

Gæt hvem, der har sommerferie fra i dag af! Og gæt så også hvem, der har strikket sit 4. viftesjal færdig! Gæt lige hvem, der skal sove længe i morgen! Jubiiiiii!

“Æblekage”

Der er nogen mennesker, der hæger om deres kage- og madopskrift og så er der igen andre, der gerne deler ud, så vi andre kan få fornøjelsen. Min kollega lavede en god kage for mig til Lauras konfirmation og det var guf i aller-højeste klasse. Opskriften kunne hun næsten udenad, så det var på gehør, jeg i dag forsøgte mig. En lidt klæbrig-klistret marengsbund toppet op med 5 småtskårne æbler svøbt ind i en blanding af fløde, mager cremefraiche og omsorg og kærligt og rundhåndet overhældt med tyk karamelsovs. Jeg aner ikke, hvad kagen heddder, men vi fik den første gang i november i Sydgrønland, hvor opskriften ikke var tilgængelig.. Om det smagte godt? Dét lover jeg dig! Og det er bestemt ikke sidste gang, den kage kommer på bordet herhjemme. Ved du hvad den hedder? (når min kollega laver den, er bunden noget mindre og fyldet kan rigtig tårne op med top, spids og det hele, hvor karamelsovsen dekorativt kan sejle ned langs siderne. Bunden indeholder oprindeligt nødder af een eller anden art, men kollegaens barn er allergiker, så de er udeladt i hendes version.)

Bål og brand

I virkeligheden bryder jeg mig vist ikke så meget om fastelavn eller Sct.Hans. Måske er det fordi min fantasi er for livlig, og jeg forestiller mig, hvordan katten sad skræmt i tønden, mens børn og voksne bankede løs på tønden indtil.. Ja, indtil hvad? Det er så lige akkurat der, min overgearede fantasi løber løbsk. Engang for en hel del år siden lavede mine søstre og jeg.. eller var det kun Lena og mig et fantastisk bål nede på min far og mors “parkerings-plads”, og med min aflagte grå gazebindskjole, en livagtig heks, der skulle sendes afsted som en anden rumraket med bål og brand under sig.. alt sammen til ære for Simon, der dengang var lille og blød indeni. Behøver jeg at fortælle, at Simon græd som pisket og at vi fik en del forklarings-problemer bagefter? Jo, jeg holder af at markere at det er midsommer, årets længste dag, sommer-solhverv, og har da også læst på lektien om Johannes Døberen, men som fantasien dog løber afsted med mig, når jeg står foran Sct. Hans-bålet og forestiller mig hekse-afbrændinger, hekse-jagter, tortur og drabsmetoder fra dengang (og stadigvæk i nogle lande), når jeg ser sådan en livagtig dukke med aflagt tøj blive brændt af.  Det er vist ikke fra fremmede Simon har sin forestillings-evner?! Jeg lægger fantasien til ro, og nyder årets længste dag, nyder at vi står midt i sommeren, og at der er mange flere dage endnu med masser af lys, varme (som der dog ikke er noget af heroppe.. endnu, men det er på vej! Dét tror jeg på!) og gode ferieoplevelser, og ikke mindst at vores velfungerende bådeforening troligt år efter år arrangerer bålafbrænding, bål-taler, snobrødsbagning,   sodavandssalg til de grillede pølser og alt sammen ledsaget til det ringeste hal-bals-musik fra længst forsvundne glade mindre ædruelige sen-tresser-nætter.

(p.s mit 4. og indtil videre sidste viftesjal trækker tænder ud. Jeg skal være færdig med det inden søndag, så i ren og skær stress og jag, strikker jeg forkert og irriterende langsomt. Det SKAL være færdigt! Det er en gave, som bare skal afleveres! Jeg er træt, har lyst til at sove konstant, og er begyndt at overveje om det skulle være lav blodprocent igen? Jeg må hellere stille pilleglasset med jerntabletterne frem.)

Udeliv

Her den sidste uge før sommerferien starter (på fredag) har vores afdeling planlagt “unormale” dage med udflugt, orienteringsløb, oprydning i og omkring skolen, og i dag stod den på udflugt til Sandstranden. Kort og godt: Udeliv. For de af jer, som ikke ved det, ligger vores Sandstrand ud ad lufthavnsvejen, og da jeg var sat til at køre al vores remedier til grill, fodbold og andre ting ud, kunne jeg passende lige fortsætte ud ad vejen til lufthavnen og vinke farvel til farmor, farfar og Karoline, der tog hjem til Danmark. Tak for besøget, og vi ses lige om lidt igen!Afdelingens udflugt var god, omend kold og da jeg kom hjem fik jeg et par timer på øjet. Det gjorde godt ovenpå en underlig nat, hvor jeg sov uroligt, vågnede hvert øjeblik, ikke kunne falde i søvn og når jeg endelig sov, sov let. Pigerne er så store nu, at de kan klare sig selv, selvom mor her sover igennem midt på dagen og de tog over i svømmebadet kl 19 og så kunne Jan og jeg lige så godt tage ud og sejle. Sikke en dejlig tur vi fik. Vi så et par enkelte sæler og tre marsvin. Jeg håber på ligeså godt sejlvejr i morgen, for jeg trænger i dén grad til at vugge rundt derude på det store åbne hav i min lille jolle. Hmmm.. jeg tror jeg kommer til at sove godt i nat ovenpå så dejlig en dag

Pupartut

Hov, jeg har da fuldstændigt glemt, at vi var i biografen i lørdags. Vi var inde og se Pupartut.. en film, som 7. kl på Nalunnguarfiup Atuarfia har været med til at skrive, filme og medvirke i. Faktisk havde Sara en stor birolle i filmen, der varede 23 min. og som var ganske god og underholdende. Tillykke til Sara for hendes første film-optræden. (Jo, jo.. der er mange forskellige scener mine to piger betræder. Som een, sagde: “de fører sig frem på alle scener!” YES!For de har noget at føre sig frem med, vil deres mor jo så sige ;-)

(Billedet er lånt fra Taseraliks hjemmeside)                                                                     

Grønlands nationaldag

Det har desværre ikke været det bedste vejr at fejre Grønlands nationaldag i, som jo i år har været ekstra værd at fejre, da det jo er i dag at selvstyreloven er blevet overdraget til det grønlandske folk. Hele dagen igennem har KNR kørt, hvor de har vist billeder af prominente mennesker i Nuuk, der trykkede hinanden i hånden iført fine kjoler, hvide annorakker og hele aftenen har vi kunne følge gallamiddagen, der er blevet holdt i Katuaq, hvor den ene fine kjole efter den anden er kommet fejende over tv-skærmen. 340 spisende mennesker har vi kunnet se spise, konversere og være fine sammen med HM Dronning Margrethe, KP Frederik med Mary og prinsegemalen. (Stakkels Henrik.. den hvide annorak understregede i den grad hans meget markante mave) Her i Sisimiut har der ikke være så mange fine kjoler, men derimod har der været enkelte i grønlænderdragt og underholdningen har været mere folkelig, hvor der har været “hvem fanger den første sæl”. Der var sat to timer af, til de (ca) 17 fangere, der havde meldt sig til disciplinen. Senere skulle Sisimiut Taekwon-do klub give opvisning. Uuuh, som mine piger var dygtige, og hvor havde de en stolt mor.Til trods for kulden, den tilbagevendende sne og solens manglende tilstedeværelse, ihvertfald her i Sisimiut, er der dukket grønne grene frem og små blomster.Inuiattut ullorsiornitsinni tamassi pilluaritsi. Tillykke med nationaldagen.