Medlemsfest og losseplads-filosofi

I går formiddags besluttede vi, at der skulle ryddes lidt op i hjemmet. Beslutningen var i og for sig god, men ikke noget nogen af os så frem til. Vi hoppede derfor ud i bilen og fandt påskud for at køre os en tur. Min mor havde taget den samme beslutning, og skulle derfor samme vej, og ville med os ud i verden. Som vi dog kørte langsomt, og vi kom i tanke om, at vi havde lovet at hente Lena og Johannes juletræ. Heldigvis opdagede Lena os, da vi kom kørende for at hente træerne, der lå udenfor deres hus, og hun inviterede på kaffe..fryd, at rodet derhjemme, kunne skubbes lidt foran os igen. Ude på dumpen kom vi i det filosofiske hjørne, min mor og jeg, for vi forestillede os, at nogen mennesker forestiller sig Grønland som lossepladsen med fin, hvid og eventyrlig sne ovenpå, men graver man lidt, ligger det ene lag skidt oven på det andet. Og måske med rodet og den ventende rengøring i baghovedet, var min mor ikke svær at lokke til at stille sig foran skidtet, mens jeg fantaserede om en artikel under overskriften: "En rigtig grønlænder i Grønland" eller sådan noget i den stil..Hmm..efter et par rundture mere på byens veje var der ikke noget at gøre; vi skulle hjem og minimere rodet og maksimere hygiejnen, og tiden var faktisk knap, for vi skulle jo til til Brugsens medlemsfest, hvor pigerne skulle give opvisning. Vi fik god mad og der var så rigeligt af den, og da tiden var inde, kunne de give en superflot opvisning. Dét har altid undret mig, hvor de har modet fra: at stille sig alene op i en kæmpestor hal med så mange, mange øjne fæstnet på sig. Om de var nervøse? Overhovedet ikke! Laura skulle vise en tul sammen med Paninnguaq, og Sara skulle vise en helt alene, og bagefter skulle de tre piger vise selvforsvar. (P.S. Jeg synes stadig det er svært at fotografere indendøre/i en "mærkeligt" oplyst hal. Jeg skal vist øve mig noget mere!) Der var mere og andet underholdning, som vi naturligvis også så..og forøvrigt: for overhovedet at kunne komme ind til festen, fik vi allesammen udleveret en nummereret billet ogvi havde lige besluttet at ville forlade festen, da der blev der trukket lod på vores billetter, og minsandten om Lauras billet ikke blev trukket. Der vankede lige 500,- på et gavekort til Brugsen til Laura. Hun blev godt nok glad! (det sjal jeg fik startet på..trævlede jeg op igen. Der er ikke garn nok og det er slet ikke egnet til formålet. Øv)