Kravletur

Solen skinner fra en totalt skyfri himmel. Det fryser kun 14,5 og da Jan ikke kunne lokke mig med ud på en hundeslædetur, lokkede han mig med ud på en mindre gåtur. Jeg gad ikke gå den slagne vej ud ad lufthavnsvejen, så vi gik, kravlede og knoklede os op i fjeldet. Solen varmede en lillebitte smule på de røde kinder. Vi nåede ikke så langt for der var glat is under den tynde skorpe af hård sne. Udsigten fejlede bestemt ikke noget og vi kunne se, hvor langt ud havet er frosset til. Dét er altså langt. Da vi kom ned igen, kurende og grinende som fjollede børn, våde af sne bagi,kunne vi se, at nogle unge fyre var ude og gå på isen. Om jeg så havde fået en million, var jeg ikke gået derud. Så tyk er isen altså heller ikke, og jeg tror ikke at vandet nedenunder isen er særligt varmt, for slet ikke at snakke om mine manglende svømme-færdigheder eller rettere totalt mangel på samme..som om man kan svømme i så koldt vand, hvis eller når jeg røg igennem.