Havnepiger
Anne Linnet synger om gadepiger. Jeg vil nøjes med at skrive en notits om havnepiger her. Om det dækker over det samme, vil jeg ikke udtale mig om. I min barndom var der havnepiger til..vi hørte ihvertfald tit om dem, men i virkeligheden har jeg aldrig set en pige på havnen på den måde, som de fortalte om dem på. Vist er det dog, at når der kom skibe til byen, hvilket der ikke gjorde så tit dengang i '70-erne, stod der mange piger foran spejlene og sminkede sig, ondulerede håret og satte kjolen, hvorefter turen gik ned ned ad bakken til havnen i de høje platouhæle. De besøgte sømændene på skibene, siges der, og gav dem kvindeligt selskab til gengæld for cigaretter og alkoholiske drikke. Om det var de samme piger, der besøgte de danske håndværkere, dengang der ikke var finanskriser, aids og gratis kondomer på sygehuset til, kan jeg ikke sige, men vittige bemærkninger til jævnaldrende (for de unge ved ikke, hvad havnepige eller barakpige dækker over) når der er inspektionsskib ved kajen, afføder altid skæve smil, latter og flere vittige bemærkninger. Der kom et inspektionsskib til byen i går og om de får kvindeligt selskab nu om dage, kan jeg ikke sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.