onsdag den 23. juli 2008

Seværdigheder i sidste øjeblik

Nej, jeg har ikke tabt mig i løbet af eftermiddagen, men har konstateret, at det i hvert fald ikke bliver sjovere, at være stor og matrone-agtig, at være negativ over det. Enten må jeg gøre noget ved det, eller også må jeg lære at leve med det. Det sundeste ville nok være det første, og sundt ville det også være at være lidt mere positivt indstillet og stemt over billeder af sig selv. Både de ydre og de indre! Nemlig! )Dagen startede med endnu engang sæbeboblefestival hos mine forældre i deres sommerhus i Geraa, og lidt over middag kom vi til den kedelige del af at holde ferie, nemlig at sige farvel. Jeg kan altså ikke lide at tage afsked og sige farvel. I virkeligheden er det vel også snarere et ”på gensyn” vi sagde! Vi ses jo igen. Simon blev afleveret i Viborg og det var også et farvel og på snarligt gensyn, og nu vi alligevel var i Viborg kunne jeg vel ligeså godt besøge ”Mathilde” og trøste-købe 4 nøgler mega-blødt merino-garn og opskrift til ”centrifugal”huen?! Der er basis for, at alle får en hue. Der røg også et smukt bundt spindelsvævstyndt grønt uldgarn med, der smukt skifter farve fra det grønne til rødlige nuancer, og det vil egne sig godt til et fint tyndt og elegant sjal, en luksus-hæklenål i str. 2½ til musetakkerne på mine håndledsvarmere, nogle knapper, og reserveknapper i fald og hvis til en cardigan/trøje eller??? Én af farmors mange forskellige tomatplanter kunne levere en tomat til aften. Stor, anderledes, men saftig og kødfuld én af slagsen. (Tomaten, ikke mig! NÅ!) og da vi jo også skulle sige farvel til Hunden og hans flinke ejere, kørte vi en tur til Fjelsø. Kaffen blev indtaget forskellige steder i Fjelsøs omegn, og vi kunne igen konstatere, at der findes mange smukke og seværdige steder i Danmark og særdeleshed Jylland, hvis man har en ”kendt-mand” med sig. Vi kunne stoppe et sted og æde os en pukkel på i vilde hindbær, hvis det var det, vi ville..Vi fik set en dobbelt jættestue, Tuls-bjerge, Simested å på klods hold og konstateret, at der er masser af liv i den, og at samtlige heste vi kom forbi var både imødekommende, snaksaglige og meget store. Flagermusene var vågnet og fløj hurtigt og imponerende præcist rundt efter insekter over engen i tusmørket. Der blev trykket hånd og lovet gensyn og nu er dagen gået. Mørket har sænket sig over det ganske land og alt ånder fred og stilhed. Det har været en lang og begivenhedsrig dag, og TAK for den. (Jeg har flere billeder ind i mit billedalbum)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding