Lygtepæle-ørn

Der kommer en masse billeder.

Så er du advaret!

 

I dag, da vi kørte Sara ud mod lufthavnen, kunne jeg i det fjerne se en ørn, der sad på fjeldet.

Den sad et godt stykke ude.

Da Jan og jeg havde sendt Sara afsted, snakkede vi frem og tilbage om, om vi skulle traske ud i den dybe sne og se om vi kunne få et billede af den.

Vi var ikke rigtig klædt på til at traske rundt i dyb sne, men på den anden side frøs det kun 10 grader og en anelse sne gør jo ingen skade.

Vi blev ikke helt færdige med at snakke om fordele og ulemper ved at traske ud i sneen, da vi mødte en ven, som er heroppe.

Han bor normalt i Fjelsø, men er heroppe i forbindelse med noget arbejde.

Han afgjorde vores diskuteren frem og tilbage, ved at sige, han da gerne ville over til den ørn og sådan blev det..næsten, for den lettede, naturligvis, da vi kom så tæt på, at det blev spændende.

 

 

Hmmm…  så kunne vi da heldigvis glæde os over al den sne, som klistrede til vores cowboy-bukser, den friske luft og den gode udsigt, som vi også fik ud af vores lille gå-tur.

Da vi skulle vende bilen og køre tilbage til byen, kunne vi ligeså godt køre helt ud til lufthavnen, for at vende og minsandten om der ikke sad en anden ørn derude, som næsten fløj over vores hoveder.. vi kunne have sparet os gåturen, hvis det kun var for ørnen vi gik derud

Jeg ville være stor i slaget og give kaffe på Taseralik og kom da også helt hen og tog i døren, som dog viste sig at være låst, da der var lukket i dag pga et lukket arrrangement, der skulle holdes i aften.

 

Så kunne vi da glæde os over, at Sømandshjemmet altid er leverings-dygtig i almindelig varm kaffe og hjemmelavede tørkager/bradepande-kager og romkugler..

Og jeg forøvrigt tabte mit slag, som skulle have været så stort, da det var gæsten, som betalte, men jeg skal da til gengæld lige love for, at mine to bordherrer kunne spise kugler.

Jeg fik en udmærket øl-kage til min kaffe og lige nu er der ikke engang plads til tanken om aftensmad i min mave.

 

Da kugler og ølkage var skyllet behørigt ned med indtil flere kopper kaffe, lyset var ved at forsvinde og gæsten ville til at hjemad, startede vi bilen op og kørte en omvej ned omkring havnen og mine øjne var ved at trille ud af hovedet, da jeg fik øje på endnu en ørn.

Denne sad på en lygtepæl og så faktisk lidt malplaceret ud.

Det er normalt ravnene, som sidder der oppe over vores hoveder. Eller en måge.

Jeg hoppede ud  af bilen og listede hen mod den, i håb om, at kunne få et billede af den fra en god/den anden side, men jeg skal vist ikke klage.. det er ikke hver dag, at jeg ser en lyslevende ørn sidde på en lygtepæl.

Selvom billedet er grynet, dårligt og utydeligt, synes jeg lige, at du skal se, hvor meget større en baby-ørn er i forhold til en almindelig voksen måge fra Sisimiut

 

Dagen hælder, er brugt og det samme er jeg vist.

Saras norge-strømper skal have et par omgange rundt på pinden og der skal ses lidt fjernsyn. Jeg skal ihvertfald ikke se mig om i hjemmet, for det var så det, som blev forsømt, da jeg rendte rundt og samlede sne i mine støvler, åd ølkage og så på ørnen på lygtepælen.

Jeg klager ikke over byttet (rengøring vs. gåtur/ørne-kig)