Onsdag i aug.
Luften smager af efterår.
Har faktisk en lille snert af sne og kulde indimellem.
Farverne på fjeldet er ved at ændre sig, men kun hvis man ser efter.
Der bliver mørkt om aftenen, for solen synker i havet omme bag fjeldet.
Jeg forsøger, lige som mange andre, at indstille mig derefter.
Acceptere, at sommeren heroppe er kort og intens og at vi skal nå at nyde den, mens den er her.
Det synes jeg ikke, at jeg var så god til denne sommer.
Jeg ærgrede mig, når der ikke var sejlvejr og var irretabel, når der var tåge.
Det var der tit denne sommer.
Jeg kom slet ikke rundt og se nye steder.
Jeg var ikke på opdagelse og jeg fik ikke lange dage med sol på kinderne.. Overhovedet ikke.
Jeg vil forsøge, at være positiv og glæde mig over efteråret, dens smukke farver og især, at der er færre myg nu end før.
Hvad der tilgengæld er glædeligt, så er det min skolestart.
Den har været god.
Jeg fornemmer et godt skoleår med gode elever med potentiale.
Stemningen er positiv og afslappet på den konstruktive og givende måde.
Så efteråret vil blive indtaget med nydelse efter bedste evne og overbevisning.
Laura foreslog fototur, men lyset var næsten væk.
Turen må gentages i morgen eller ved først given lejlighed.. det er ikke hver dag nogen stiller op til mine øvelser
Ooooh torrapajuit!...Assorsuaq assiliillaqqipputit. Mvh Mari ;)
SvarSletQujanaq Mari.. :-)
SvarSlet