Kursus-alternativer

Som jeg sikkert har fortalt dig et par gange, underviser jeg i specialklasserne på skolen.

I det daglige er jeg glad for mit arbejde, trives og føler stor faglig glæde, når tingene lykkedes for eleverne.

Jeg bliver stolt over, at nå nogle mål sammen med mine elever. Stolt på deres vegne og stolt over at jeg var med til at hjælpe dem i mål.

De har ikke allesammen de største forudsætninger for at opnå de samme faglige mål, som andre elever og glæden er ikke desmere større, når de så når deres mål.

Jeg glædes oprigtigt sammen med dem.

Det giver arbejdsglæde og lysten til at fortsætte, selvom både eleverne og jeg ved, at vi sammen skal gennem en masse frustrationer og prøvelser, før vi når de mål, som vi sammen har sat. Nogen gange, ja måske de fleste gange, er vejen lang og stenet og målet synes uendeligt langt væk.

De kan synes at det er svært, at holde fokus på målet, når det ligger så langt ude og tit føles som uden for rækkevidde.

Men heldigvis når vi ofte frem i god behold.

På mandag starter mine elever i skole igen kl 09. efter næsten 1½ måneds sommerferie.

Et nyt skoleår med nye udfordringer og jeg glæder mig til at se, hvad skoleåret vil bringe.

 

Jeg havde håbet, at skoleåret for mit eget vedkommende ville have bragt nogle kurser med sig. Lidt viden til mig også.

Jeg søgte forskellige kurser, men fik afslag pga overtegning af kurserne.

Et af kurserne var “ udvikling af undervisningsmaterialer”,- for i min afdeling, er det bydende nødvendigt, at vi lærere selv kan producere noget, som er relevant for vores elever, der som sagt ikke har helt de samme forudsætninger for indlæring som de fleste andre.

Noget færdig-produceret materiale kan vi benytte, men ofte må vi bruge og undervise med ganske andre metoder og i et andet tempo, som ellers bliver benyttet i almindelige klasser og vi må meget ofte lave vores eget materiale som er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger.

Det er ikke særligt befordrende for eleverne ofte at sidde med noget fotokopieret materiale og jeg havde håbet, at jeg kunne komme på lige netop det kursus, som kunne lære mig, at kunne fremstille undervisningsmaterialer, der kunne blive trykt med både farver og glittet papir. Til glæde for eleverne og til lettelse for læreren.

Jeg havde også håbet på egne vegne, at jeg kunne få nogle af de andre kurser, som jeg havde søgt, da jeg som mange andre gerne vil udvide og opgradere min viden omkring undervisning, dygtiggøre mig  og blive bedre til mit fag.

Mit eksamensbevis er 21 år gammelt.

Noget nær forældet, vil nogen måske mene?!

Og jeg søger forhåbningsfuldt troligt kurser og dygtiggørelse hvert år.

I løbet af sommerferien modtog jeg en mail, at der var arrangeret et kursus/ et seminar for forfattere / forfatter-spirer og jeg, sammen med de andre, som havde søgt, men ikke fået det ønskede kursus, var blevet tilmeldt.

Fint og ganske udmærket med mig, tænkte jeg.

Kurset startede i morges, men jeg er den eneste lærer, der har taget imod det alternative kursus, som kører til og med på onsdag.

Jeg forstår da så udmærket, at de prioriterer skolestarten sammen med deres elever og at de ikke føler overskud til at deltage i et kursus, der strækker sig fra kl 08-16.30 alle dage inklusive i morgen lørdag og søndag, hvor kræfter og ny energi skal hentes til de kommende opstartsdage på skolen.

De andre kursister, altså, dem som ikke er lærere, deltager fordi de er igang med at skrive og/-eller har intensioner om, at udgive bøger af den ene eller anden art.

Jeg føler mig udenfor og en smule malplaceret, selvom kurset, som vel egentligt er et seminar, er udemærket og givende, hvis altså jeg ville have været forfatter af den slags.

Den ganske lange dag har jeg siddet ude på kanten af stolen, parat til at tage mine ting og gå tilbage til skolen.

Ikke at de mangler mig på skolen, for jeg har gjort alt parat og klart til mine elever, som skal starte skoleåret med een af mine kollegaer istedet for mig.

Jeg er blevet siddende på stolekanten i håb om, at selvom jeg spiser suppe med en gaffel, kommer der lidt med ind, hvis du forstår, hvad jeg mener.. lidt og noget, som jeg kan tage med mig tilbage på skolen og arbejde videre med, -for arrangørerne er nogle erfarne, interessante og givende mennesker.

Nu giver jeg det hele en chance weekenden over og hvis jeg sidder med samme følelse søndag eftermiddag, kan jeg tage det op til overvejelse, om jeg skal skynde mig op på skolen mandag morgen og selv sige velkommen til mine elever.