Hunde-madkultur
Da Jan og jeg kørte hjem ad efter vores tur ude i naturen, stoppede vi for at fodre hundene. Mens Jan gik og fodrede dem med hellefisk
(som jo i sagens natur er frosne) kom jeg til at tænke på, at man i andre lande har problemer med, at hunde får tandsten.
Man kan købe forskellige midler til hunde for at mindske deres tandstensproblemer. Og man kan faktisk også købe disse ting heroppe.
Gnaveben og mærkeligt-udseende oksehuder. Vores hunde har ikke ligefrem tandstensproblemer, så vi sparer udgifter til både kunstige gnaveben og tørrede oksehuder.
Heroppe i Sisimiut, skal hundene virkelig have tænderne i orden, hvis de skal spise deres mad som består af både frosne hellefisk (-ehoveder-/affald) sæler, hakket ud med knogler, skind og hele molevitten og i perioder får de hundepiller. Al deres mad er spækfyldt.. bogstaveligt talt. Fyldt med fedt og proteiner. De står jo ude døgnet rundt, året rundt og skal kunne holde varmen.
Hvad der også slog mig, mens jeg stod og kikkede på hundene var, at de kryber sammen om deres mad: De lægger halen mellem benene og benene ind under kroppen.
De står op og spiser, men det er nok også nemmest, hvis maden skal rykkes, flåes og bides over??
Det er lidt ulve-agtigt..og ret fascinerende at se på.. og der er garanteret en grund til deres måde at spise på, men hvad ved jeg om det?!
Grønlandske slædehunde skal motioneres rigtigt meget.
Jeg vil vove at påstå at de ikke egner sig til et liv i en lille toværelses i det indre København uden mulighed for aktivitet.
Hvis du googler: “ grønlandsk slædehund” dukker der 25.000 hits op, så mon ikke du kan finde nogle artikler der er interessante, hvis du finder den grønlandske slædehund spændende. Jeg fandt dette hæfte af Marit Holm, der har været dyrlæge heroppe, og jeg fandt denne artikel, som ved skimning fangede min interesse og så kan jeg hidse mig fuldstændigt og hysterisk op, når enkelte hundeejere er årsag til, at alle grønlandske hundeejere bliver redt over een kam, når de misrøgter og mishandler deres hunde.
De mennesker skulle efter min mening forbydes at eje dyr de næste 50 år og idømmes en straf/bøde.. for de skader ikke kun deres dyr, men også et helt lands ry og rygte.
Nok om det/dem.. vores hunde bliver passet og fodre, motioneret og hygget så rigeligt om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.