Advent-søndag

I morgen kommer Jan hjem fra Danmark og jeg tænkte, det måske var en god idé, at tage ned til hundene og se dem i fuldt dagslys.

Uuuuh ha!

Vi får ballade, hundene og jeg.

De er tromletykke.

De kikker på mig med deres store hundeøjne, lægger ørerne fint tilbage

og smiler så sødt

 

og hovsa..

så får de lige lidt ekstra.

De får også lidt ekstra kløen bag ørerne og er blevet stærkt forvente med søde ord, små ekstra kærtegn under hagen. 

Uh ha, som de kommer til at slæbe sig afsted med ekstra fedt på mave og hofter, når Jan skal ud og køre, og mon så de smiler så meget, vovserne?

Det er ikke min skyld.

Det er hundenes skyld.

De ved lige nøjagtig, hvordan de kan sno mig. Og som jeg dog bliver snoet.

De hyler lidt, når jeg bare tænker på at gå, så jeg ikke nænner det, og når jeg endelig gør det, sidder de der og stirrer sørgmodigt efter mig, så jeg bliver helt blød om hjertet, får dårlig samvittighed og bliver der lidt ekstra tid næste gang.

De er godt nok snu og jeg er så alt for nem.

 

Jeg fortsatte med juledekorationerne i dag.

Min mor skal naturligvis også have en til stuen

og en lille een til køkkenet.

Jeg har ikke plukket enebær-grene nok i efteråret, så de blev ikke helt så fine, som jeg havde håbet på.

Der skulle virkelig skrabes helt i bund med de grene, og selv bittesmå grene blev fisket op af posen.

Husk mig lige på det til efteråret.. at jeg skal huske at plukke nok!

Men min mor er så taknemmelig og synes at de er fine, så er alle vel tilfredse?! 

God advent-søndag til jer alle derude!