Alene
Engang for længe siden, læste jeg en artikel.. eller var det et spørgeskema-undersøgelses-resultat?
Jeg kan ikke huske det!
Men det handlede om, at nogen mennesker syntes, at det var pinligt og taberagtigt, at gå i biografen, café eller på restaurant alene.
Det tænkte jeg på i dag, da jeg efter en meget pludselig indskydelse havnede på Taseraliks café, alene.
Jeg syntes, det var lidt hyggeligt at sidde i mit eget selskab og drikke min cola zero
og spise de ostesvøbte usunde og fedende chips. Hvis du ikke siger det til nogen, syntes jeg faktisk det var lidt befriende at sidde helt uden børn.. -for en gangs skyld, og mutters alene, uden at skulle tage hensyn til andre end mig selv, skulle ikke være konverserende eller selskabelig.
Bare mig selv.
Jeg kunne koncentrere mig fuldt ud om mine egne tanker og mine usunde chips.
Faktisk kan det være lige så inspirerende, at være tvunget til at være alene, som at være sammen med en masse mennesker.
Jan kom lidt efter, så min pinlige (som jeg så ikke syntes var pinlig) varede kun i ganske få øjeblikke og Jan kan jeg heldigvis sidde og være stille med, uden at skulle forklare mig.
Han er god at være ensom med, forøvrigt.
Synes du det er pinligt at gå i biografen alene?
Eller på café?
Eller på restaurant?
Jeg kan sagtens finde på at gå i biografen eller på café alene. Selvfølgelig er det hyggeligt at følges med andre, men hvis man virkelig gerne vil se en film, så tager jeg bare ind og ser den, selvom jeg ikke nødvendigvis kan finde nogen at se den med....
SvarSletFaktisk sad jeg og så "Outbreak" ganske alene i en biografsal (i det forrige århundrede). Ingen andre end mig! Ret sjovt.
Christunte,Min mand har heller ikke noget imod at gå alene hverken det ene eller det andet sted, og det er da også hyggeligt at være sammen med nogen nogengange, ligesom det altså også er dejligt at sidde for sig selv. Det må forøvrigt have været en spøjs oplevelse at sidde fuldstændigt alene i en biograf. Lidt luksus-agtigt, kan jeg forestille mig?
SvarSlet