Stort og småt (I love Norge kap. 3)

De små ting i hverdagen.. de ting, vi tager for givet, og knap skænker en tanke og aldrig før det går i stykker eller holder op med at du, fik vi også sat lidt i perspektiv i Norge. Ja, ja, jeg ved godt du snart er træt af at høre om min Norgetur, men jeg vil altså lige dele dette med dig, for jeg holder så meget af, når der er kælet for tingene, der er gjort noget ekstra ud af tingene og at det mærkes, ses eller fornemmes at der er tænkt praktisk, funktionelt og æstetisk, og nogen har gjort sig umage. I den hytte, som vi havde lejet, var der ikke noget toilet i hytten, og skulle man, måtte man ud på det lille hus, som lå omme bag ved hytten. Derude var der ganske vist et toilet, men det var et biodynamisk toilet, hvor man efter sit besøg, skulle hælde bark over sine efterladenskaber. Barken var i et stort, lidt bulet vaskefad, som tydeligvis havde haft mange og lange år på bagen (nu vi er ved det) men der var passet på fadet og det osede langt væk af påpasselighed og anti-materialisme, hvis du forstår, hvad jeg mener? I vaskefadet var der en stor suppe-ske, som sikkert havde tjent sine gode dage i et køkken med varme supper på kolde dage, og som nu kunne bruges til mindre fine ting, og som man nu kunne skovle sine bark op med, og det lyder jo ikke særligt hyggeligt eller moderne, men der var så rent og så ordentligt, og alting havde sin funktion. Skulle man komme til at spilde lidt bark ved siden af vaskefadet, når man hældte det fra posen, som det var købt i, over i vaskefadet, stod der en lille grov børnekost, så man med det samme kunne forebygge eventuelt rod og forfald. Ved siden af suppe-skeen stod en pakke med vådservietter. Der var tænkt over tingene, og skulle man få lyst til at tænke flere tanker, mens man sad derude i det lille hus, blev tankerne ledsaget af lyden af bølgeskvulp, for den anden halvdel af det lille hus var til at trække jollen op i og lå derfor over søbredden. Når man lettet forlod det lille hus, førte nogle trædesten i græsplænen én direkte tilbage til hytten, så hvis turen var foretaget i åbne sandaler eller bare morgenvarme tæer, kunne man undgå det våde morgengræs. Foran døren til hytten var der også sirligt lagt fine skifersten, så man kunne undgå at få meget skidt med ind i hytten fra græsplænen eller turen ned til vandkanten. I forgårs, da vi ankom til mine forældres sommerhus, døjede de med en fyldt septitank, der også var årsag til, at vi skulle tænke over, om badet var nødvendigt eller om toiletbesøget kunne udsættes. Heldigvis kom der en mand med sin slamsuger og befriede os for yderligere bekymringer om både bad og toiletbesøg, men hvor mange gange tænker man lige over, den luksus det i virkeligheden er, at man bare kan trække ud i W.C-et og så skal man ikke tænke mere over det problem? I Sisimiut er der stadig en del huse, der har tørkloset. D.V.S at de har en stor spand med en sort, tyk sæk i, hvori man hælder noget klosetvædske i, og som, når posen er fyldt stiller ud til vejrkanten, hvor den bliver samlet op af dertil og af kommunen ansatte personer. Skal man for eks have mange gæster og posen er ved at være fyldt op, skal man være forudseende og gøre noget ved det, hvis aftenen skal være hyggelig for både gæster og vært. Hvor sjovt er det lige at skulle ud og tømme en toiletpose mellem forret og hovedret? Eller være gæst og skal sætte sig over en overfyldt sæk? Næ, de små ting, som vi sjældent tænker over, men som vi ikke kan undvære i dagligdagen i et moderne samfund, bliver sat lidt i perspektiv, når de enten ikke virker eller fungerer på fuldstædigt andre måder, end vi er vant til, og det er jo rart at blive mindet om det en gang i mellem.