Afvekslende som vejret

Varmen har forladt os, sammen med solen, så jeg kan i fred og ro kradse videre i min soleksem, som dog også er ved at forlade mig. Til gengæld kom der regn i går i lårtykke stråler, og vi havde håbet, at Galleri 14 var åben så vi kunne se nogle malerier med grønlandsk islæt/motiver. Der var ikke åbent, og jeg ville gerne, hvis ikke det var fordi det regnede sådan, have taget billeder af de “brosten”, der ligger foran det gamle rådhus i Farsø, som nu fungerer som turistkontor. Der ligger de flotteste glaskunstværker, som du kan stille dig op og beundre, for dernæst at gå ovenpå dem. Dem må du så selv tage  ned/hen/op og fotografere, hvis jeg ikke får mulighed for det. Vi kørte ned til farmor, der er værd at besøge uanset vind og vejr, og senere på dagen besøgte vi også hendes mor/Jans mormor/pigernes oldemor, der bor det smukkeste sted i hele Danmark.   Hun havde fået fint besøg af vistnok Fuglekonge, der havde valgt at bygge rede, lægge æg og opfostre sine unger ved hendes overdækkede terasse. En lille, lidt kedelig fugl, hvor halen peger nærmest lodret op fra kroppen. Det var heller ikke skønsang, den sang for os, så om det var en fuglekonge eller ej, og hvorfor man har givet så undeelig en lille fugl så prægtigt et navn, må stå hen i det uvisse… medmindre du ved det?  Om aftenen havde vi planlagt en tur ned til Ole, og vi blev bestemt ikke skuffet. Kun skuffet over, at vi ikke havde fundet ned til Stenomuseet noget før, for det var bestemt et besøg værd. Keder du dig og har du halvstore, videbegærlige børn, så afsæt en hel dag til Stenomuseet, som også har arrangementer hver fuldmåne. Vi fik lov til at “slappe af”/meditere.   Jeg håber kun, det var Sara og mig, der bemærkede Jans småsnorken? Sara og Karoline var næsten ikke til at drive ud af museet, og det til trods for at de ganske kort tid forinden havde dømt alle museer til døden. Tak til Ole, for en dejlig aften.