On the road again..

Ingen tvivl om at fotofolkene fortjener ros, for de kan ikke gøre for at mit D300 er imidlertidigt forsvundet. Imidlertidigt!!! For selvfølgelig bliver det fundet igen på mandag, når værkstedet i Viby åbner, og forkludringerne bliver kludret op. Mit kamera bliver renset og pudset til den helt store guldmedalje, og jeg får det tilbage igen, når det er klar. Dem fra fotoshoppen har ihvertfald gjort, hvad de kunne, og for at jeg ikke helt skulle undvære, være kameraløs/nøgen, har de tilogmed lånt mig et splintrende nyt spejlreflekskamera Nikon D60. Det er ikke helt det samme, men dog alligevel et spejlrefleks… Der gik et par kilometer eller 100 inden jeg tændte og prøvefotogrede, for man skal da godt nok holde øjnene stift rettet på de danske motorveje og nerverne i fuldkommen ro. Ja, jeg sidder overhovedet ikke bag rattet, men det er vist almindelig opfattelse at når man må køre 130 km/t skal man da helst op og lade nålen dingle lystigt omkring de 140-150, og kan den komme lidt højere op, så skal det vises til alverden, og man skal gerne holde sig tæt til den næste bil, helst under 5  mtr fra.. Jan kører aldeles fornuftigt og sikkert, overholder alle love og regler, men går det galt for ham foran eller bagved, kommer der en, der absolut skal vise, hvor hurtigt hans/hendes lille spand kan køre eller hvor sej han/hun er, når sømmet bliver trådt fuldstændigt og aldeles fladt og i bund, ja, så kan vi køre nok så fornuftigt og kedeligt. Jan passer på os og sig selv, men det føles godt nok som om han også er den eneste, der gør det.. altså passer på os og ham! Kør dog lige ordentligt, har jeg lyst til at skrige ud af vinduet, men der bliver tværtimod dyttet og båttet lystigt af os, hvis vi sænker farten til de lovlige 130 km/t.. Ikke at hornet blev brugt imod os idag, for vi har skam lært! Men øv, hvor tager de dog køreglæden fra een, når de rasende skal vise, hvor gode de er til at køre asfalten varm. (speciel hilsen til Dudi: On the road again.. som sang denne sang, da hun besteg Majoriaq i vinter og udmattet og døden nær med 1. kl. tømmermænd kunne smide sig på Jans slæde..Jeg sang den glad i dag da vi kørte ud på motorvejen inden jeg øh…..)