Airmail: København Danmark

Valby d. 13 juli 2009

Kære København.

Jeg har besøgt dit strøg i dag, og det slog mig, som det vrimler med turister fra alle verdens lande. Så mange mennesker!

Vi kørte med et af dine S-toge, som jeg også havde lovet yngste. Toge er der jo ingen af hjemme hos mig, så hver en lille, anderledes ting tæller med.

Vi gik forundrede rundt på Hovedbanegården, hvor vi stod af, og kiggede på de mange forskellige mennesker, hvoraf nogle af dem ikke så ud til at have det alt for godt. Vi så også nogle mennesker på gaderne, der tiggede.

Vi ville ellers ikke kigge, men kom vist til det alligevel, for tiggere har vi ingen af der, hvor vi kommer fra. Ikke så direkte tiggeri, ihvertfald. Ja, København, men jeg skammer mig altså lidt ved at indrømme det, men vi kiggede, vel gjorde vi så. Vi har mange andre og ligeså store problemer, der hvor jeg kommer fra, og de er lige så græmmende og triste, som tiggeri og menneskeligt armod, hvis ikke værre? Men det er altså ikke pænt at kigge så nysgerrigt og hæmningsløst, som jeg vist gjorde i dag, og min yngste var også forundret.

I efteråret så vi posedamer og posemænd, der sov udenfor i deres soveposer. Der er heldigvis ikke så koldt nu, så måske har de lidt bedre vilkår på denne årstid? Det håber jeg for dem.

Jeg ville så gerne have vist min yngste datter dine mange fine butikker, de fine gadebelægninger, de specielle bygninger, blandt andet Runde tårn og de dygtige gadegøglere, men vi fulgte ikke vores eget normale langsomme tempo.

Vi fulgte alle de andres, der masede, skubbede og pressede os frem i et tempo, der ligger langt væk fra vores jydsk/grønlandske, langsomme tempo.

Om det er fordi vi ikke fatter så hurtigt eller om det er fordi vi gerne vil nyde det hele i fulde drag og sindigt, roligt og adstadigt vil indtage og fordøje indtrykkene, ved jeg ikke, men farten var for hurtig, og vi fik slet ikke set og oplevet andet, end alle de svedige, skubbende mennesker, der tilsyneladende havde meget travlt med deres store kameraer og ivrige gestikuleren. De skulle nå at opleve meget på meget kort tid..tilsyneladende.

Vi gjorde vores bedste, men vi endte lige som de andre: svedige, ivrige for at finde et sted at sidde og lidt for fortravlede.

Vi forlod dit strøg og trissede hjem til svogerens rækkehus, hvor vi fuldstændigt udmattede smed os i stolen, mens vi langsomt åndede ud igen.

Jeg ville gerne have set og vist alt det som vi oplevede i oktober, hvor gader og stræder var knap så menneskefyldte og hvor tempoet var mere mig, men jeg kan jo ikke klandre dig for at få besøg her i ferien. Endda på sit højeste.

Du indbyder jo selv til besøg og gerne så mange som muligt, så i virkeligheden er det jo som det skal være.

Du ville sikkert gerne, hvis du selv kunne bestemme, med stolthed have fremvist alle dine små og store seværdigheder, men med så mange gæster drukner det i..ja, gæster.

Jeg kunne jo have slæbt datteren og manden ud i udkanten, men nu havde jeg jo lovet.

Jeg ønsker dig en fortsat god sommer og pas godt på dig selv.

Kærlig hilsen Dorthe

 

P.S: Jeg fik ikke taget et eneste billede af dit fine strøg og de andre ting, for jeg havde for travlt med at holde balancen og tempoet i mylderet.

Jeg håber, at nogle af dine mange andre gæster fik nogle gode billeder af dig for der var bestemt foto-motiver nok.