søndag den 10. august 2008

Tids-smuldr

Jeg ved ikke, hvordan tiden pludselig forsvandt uden vi opdagede det. Sommeren forsvandt som dug for solen og efterlod os kun med mindet om den. Jeg fik altså ikke nok af den og hager mig desperat fast i resterne af den. Ferie-tiden. Afslapnings-tiden. De små lasede stumper, der er tilbage af den, er svære at holde i og den fugtige kolde tåge, gør fingrene stive og usamarbejdsvillige Gid jeg kunne trække så hårdt i den, at den kunne gøres længere eller rykkes lidt tilbage. Bliv hos mig, søde sommertid. I morgen skal Jan på arbejde igen, og jeg skal af sted i overmorgen. I det hele taget synes jeg, at der er blevet mindre og mindre tid, jo ældre jeg er blevet og at jeg skal løbe hurtigere og hurtigere for at nå noget som helst. Jeg mindes mine barndoms-somre, hvor tiden sneglede sig af sted og sekundviserens langsomme og adstadige rundgang på uret, og alting føltes som en evighed. Somrene varede bare meget, meget længere dengang. De var forøvrigt også mere solfyldte og varme end de er i dag. Indimellem kan jeg få det som en anden kongelig, og frygte for at der er mindre tid end der har været, men hvad kan jeg bruge det til? Tiden i dag blev brugt sammen med min familie inde i fjorden på fiskeri, kaffedrikning, hygge og sol-slikning. Til gengæld fik jeg ikke brugt tiden godt nok i dag, da jeg skød en sæl, for den sank næsten øjeblikkeligt og sank til bunds på ingen tid. Jeg vil ikke bruge tiden på at ærgre mig over det, for det er sket før og vil med garanti ske igen.Tid brugt på familien er altid tid givet godt ud, synes jeg, og i går aftes spiste vi på den genåbnede Misigisaq, som ikke længere serverer kinesisk mad, men thailandsk mad og efterfølgende irsk kaffe hos mine forældre, og dagen i dag blev også brugt sammen med familien, hvor vi i fællesskab fik lidt sol på kinderne, og samlet minder. Er det mon kun mig, der bliver mere og mere kræsen med, hvad jeg bruger min tid på??
Min far har siden jeg var barn, forsøgt at bilde mig, ind at han har en speciel aftale med Vorherre om kompensation og udmåling, for al den tid han har ventet på sine døtre og kone. (Jeg håber, han har ret! Og kunne han mon ikke lave en stor fælles aftale om kompesation for hele menneskeheden for tid, der er brugt til noget ubrugeligt? Bruger du din tid ordentligt?

5 kommentarer:

  1. Søde Dorthe
    Den tid, jeg bruger på at læse din blog er i hvert fald givet godt ud.
    Men ellers må jeg give dig ret i, at tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre man bli`r

    SvarSlet
  2. Tak Laila, det var enormt sødt sagt.

    SvarSlet
  3. Thihi...tids-smuldr :-). Det fænomen kender jeg kun alt for godt. Det optræder kun når man har god tid og har det alt for godt. Jeg har ellers af og til noget andet tid til salg, som gerne måtte smuldre. Men det sker ikke - tvært imod! Mærkeligt!

    SvarSlet
  4. Jamen Barfuss, det er så ærgerligt at når man keder sig, går tiden laaaangsomt og når det er sjovt, så er der bare ikke tid nok.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.